|
|
Kaizers Orchestra demonstrerer med deres 6. studiealbum endnu engang, at de besidder stærke kompositoriske evner. På "Violeta Violeta vol. 1" er produktionen dog mere poleret i sin lyd i forhold til gruppens første udgivelser "Evig Pint" og især "Ompa Til Du Dør", men grundlæggende er den skramlende ompa-rock intakt. Pladen er første del af en trilogi, hvor de to resterende dele vil udkomme i løbet af 2011 for at fejre gruppens 10 års jubilæum.
Kaizers Orchestra kalder selv Violeta Violeta for en romantisk tragedie, og det er som før nævnt også tydeligt, at de melodiske tiltag dominerer pladens udtryk, hvor gruppen førhen var mere præget af Tom Waits-inspirerede stemninger med masser af stomp og sigøjneragtig ompa-feel. Dette oplevede undertegnede positivt, eftersom gruppen i denne sammenhæng har mulighed for at bevise deres melodiske tæft, hvilket de i høj grad også gør på singlen "Hjerteknuser" og "Diamant Till Kull". Når disse skæringer kører på anlægget, glædes man over gruppens modenhed. Omvendt kan man imellem mange af pladens melodiske konstruktioner også i glimt komme til at savne den virile løssluppenhed, der i høj grad prægede f.eks. "Ompa Til Du Dør", eller "Kontroll På Kontinentet".
Som tidligere nævnt er Violeta Violeta en mere melodisk plade fra Kaizers Orchestra, men når det så er sagt, så har gruppen en unik evne til at få sangene til at emme af Kaizers Orchestras helt egen unikke lyd, på trods af at produktionen er pænere og mindre karakteristisk skramlet i lyden end tidligere udgivelser. Gruppen har simpelthen en melodisk forståelse for at skrive skæve, alternative og fængende melodier, som får musikken til at lyde som meget mere end bare poprockmusik. I denne sammenhæng må man nævne "Femtakt Filosofi" og "Psycho Under Min Hatt", da den buldrer lystigt af sted med en veloplagt Helge Risa, der pumper løs i trædeorgelet, som gjaldt det hans liv. I den mindre heldige ende af pladen kan man nævne "Tumor I Ditt Hjerte" og pladens introskæring "Philemon Arthur & The Dung", da de i lyset af kvaliteten fra de andre sange kommer til at fremstå som mere anonyme momenter. Pladen afsluttes med "Sju Bøtter Tårer Er Nok, Beatrice", som også er veludført både samspilsmæssigt og kompositorisk.
Sidstnævnte nummer bekræfter, at uanset hvad Kaizers Orchestra udgiver, hvad enten det er polkapunket ompa-rock eller tragisk-teatralske ballader, så har musikken en sand folkelig vibe, som kun Kaizers Orchestra har det. Pladen er sådan set fremragende, hvis man ikke hænger sig for hårdt i ønsket om en skramlet produktion. Man kan ikke komme udenom, at Janove Ottesen og Geir Zahls sangskrivning er musikalsk frugtbar, for de har skrevet en stærk og moden plade, der kun får én til at glæde sig til 2. del af trilogien.
Kaizers Orchestra - Violeta Violeta vol. 1
Udkommer 31. januar 2011 på Petroleum Records/Universal Music
