Flannery O'Connor er uden tvivl en forfatter, der kan skabe intense rum mellem sine karakterer. Hendes lille roman "Voldsmænd river det til sig" er en lille perle fra det konfliktprægede Syden, hvor livet leves på efterdønninger af nederlaget i den amerikanske borgerkrig. Drengen Francis er på alle måder et konfliktfyldt menneske, der må affinde sig med en grum skæbne.
Amerikansk sydstatslitteratur er en genre for sig. Det kvindelig segment yderligere en lille, velstuderet undergenre. Og her må forfatterinden Flannery O'Connor - bare navnet klinger southern som bare pokker - med rimelighed siges at være en af de helt store. Denne udgivelse er et meget godt bevis på hvorfor. Hun indskriver sig med notabiliteter såsom William Faulkner, Eudora Welty og ikke mindst Walker Percy.
Voldsmænd river det til sig er alt andet end en letlæselig bog, der lefler for sin læser og forsøger at underholde.
Bogen starter med et dødsfald; Mason Tarwater dør meget casual ved morgenbordet, og så kan den egentlige handling tage sin begyndelse. Som læser bliver man hurtigt præsenteret for situationens kompleksitet. Bogen skifter imellem lange tilbageblik og den redundans, som fortiden skaber for den konfliktprægede nutid, hvor karaktererne er hjemmehørende. Disse to spor understøtter hinanden hele vejen. En katastrofe synes uundgåelig.
Masons nevø, den indoktrinerede og profetagtige Francis, er den egentlige hovedperson. Han har størstedelen af sit liv boet hos grandonkelen, idet denne har taget ham fra moren. De bor på et afsides beliggende sted i et hus, hvor - som der står - majsen er plantet indtil halvanden meter fra huset. Man ser huset for sig, beliggende i en grøn vuggende sø af planter.
Morens bror, Rayber, har engang forsøgt at vriste drengen fri fra Masons kløer, men denne skød ham resolut i benet og det ene øre. På den måde blev diskussionen lukket temmelig effektivt. Rayber har sammen med en forsorgskvinde fået idioten Bishop. Bishop er en klods om benet på forældrene, men han bliver omdrejningspunktet mellem Rayber og Francis, da Mason er død. Francis vil med vold og magt døbe drengen, koste hvad det vil. Så efter at han har brændt Mason og hele huset ned til grunden, tager han af sted for at opsøge Rayber. Francis kan ikke slippe sit meget yderligtgående kristne livssyn, men onkelen Rayber forsøger at vriste ham ud af hans vildfarelse. Om end Mason er død, har han stadig et godt tag i drengen.
O'Connor er til alle tider blandt de absolut bedste. Hendes sprog - her gengivet elegant ved Karsten Sand Iversen - er let og ubesværet, men tynges af de små nyk, der konstant truer karakterernes bevidsthed. Med få ord siges meget. Handlingen er på sin vis en opdateret og moderne version af historien om barnet, der opdrages uden for civilisationen, og som igennem mange kampe må støde sammen med de levende menneskers land for selv at kunne blive fri. En slags Mowgli med mere dybde og kompleksitet. Forlaget Arena skal have et klap på skulderen for at sende O'Connor i hænderne på danske læsere. En suveræn bog, der sine steder leder tankerne hen på Marilyn Robinson og hendes Gilead-bøger.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Flannery O'Connor: Voldsmænd river det til sig
Arena, 284 sider
ISBN: 978-87-92684-09-7
Er udkommet
