(Foto: Natascha Thiara Rydvald)
Gør dig klar til en solid gang namedropping: Ghita Nørby, Sofie Gråbøl, Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Ole Ernst, Tommy Kenter, Sonja Richter. Og dette overflødighedshorn af stjerner kunne blive ved. Der er sat stort ind, når Skuespilhuset slutter sæsonen af på Store Scene med opsætningen af "Fanny og Alexander".
Forudgående kendskab til Ingmar Bergmans film Fanny og Alexander fra 1982 er på ingen måde en forudsætning for at følge med i denne opsætning i det smukke Skuespilhus. Kort fortalt handler stykket om en familie, der må gå grueligt meget igennem for til sidst at finde lykken. Det er der jo som sådan ikke meget nyt i, og stykket rummer da heller ingen overraskelser i sin historie.
Helena Ekdahls ældste søn, Oscar, og hans hustru Emilie har børnene Fanny og Alexander. Oscar dør, og herefter forføres Emilie (Sofie Gråbøl) af den onde biskop Edvard Vergerus (Jens Albinus). Dette sætter scenen til en kamp mellem biskoppens religiøse jerngreb og Emilies families lykke.
Undervejs bliver man flettet ind i overvældende mange mindre historier - nogle komiske, andre tragikomiske. Blandt andet historierne om Oscars brødre: den over-erotiske Gustav Adolph Ekdahl, der er sin overbærende kone, Alma, utro med stuepigen Maj, og den onde, men legesyge Carl Ekdahl, der til sin yderst tilgivende tyske kone, Lydia, siger: "Hvorfor giftede jeg mig med dig? Du er grim!". Til gengæld kan han på imponerende vis slukke stearinlys med sine prutter.
Ghita Nørby er dejlig i rollen som fru Helena Ekdahl. Hun ses i en scene sammen med sin gamle ven Isak Jacobi (Tommy Kenter), hvor de får sig en lille cognac, og fruen spørger, om det forstyrrer hyggen, hvis hun græder lidt. Hun er både en stærk kvinde, der holder sammen på sin familie, men hun ønsker også at være svag nok til at kunne græde hos Isak.
I det hele taget har dette stykke mange dejlige momenter med flere skønne skuespillere. Dog formår stykkets to omdrejningspunkter, Fanny og Alexander, ikke at imponere, og det er i stedet hos stykkets ældre skuespillere, Ghita Nørby og Tommy Kenter, at man virkelig ser, hvad teater kan. Både Sofie Gråbøl og Jens Albinus bør i denne sammenhæng også fremhæves, idet de leverer glimrende præstationer.
Denne anmelder må dog sætte et stort spørgsmålstegn ved, om nogle af stjernerne blot er med for at kunne skrive navne på plakaten. Ole Ernsts rolle siger stort set ikke et kvæk, og til det ligner han bare en forvirret gammel mand. Måske var det meningen; det må stå hen i det uvisse.
Når det kommer til scenografi og kostumer, er der bestemt heller ikke sparet. De flotte kjoler fra forrige århundrede omfavner smukt alle de medvirkende kvinder. Trods det at stykket varer 3 timer, er det ikke kedeligt. Der er scener, som er så veludførte, at man tilgiver det, der ikke imponerer, og som samlet hele er forestillingen godt håndværk. Karin Betz' scenografi er især en helt særlig fornøjelse, hvor stole, senge og dukkehuse svævende og elegant indtager deres rette plads på scenen.
Fanny og Alexander - Skuespilhuset
Se spilletider
