På den danske gruppe Sedated Angels nye EP, "Dirty Goin' Down", lægges der i ovnen til en gang tung og fuzzet stenhård rockmusik, som i flere tilfælde fungerer glimrende, og i andre tilfælde er knapt så heldigt. For at en kort udgivelse på 4 numre skal gøre sig godt, kræves det, at der ikke er nogle svipsere, hvilket der desværre er på "Dirty Goin' Down", men der er i den grad også lovende takter fra gruppen.
Stonerrocken, som fik en opblomstring i 90'erne med pioneere i form af bl.a. Kyuss, Sleep og Monster Magnet, er som sådan ikke en særlig udbredt genre i Danmark. Genren er inspireret af heavy metal, bluesrock, psykedelisk rock og lignende genrer, og Sedated Angel har helt sikkert deres preferenceramme i orden i forhold til stonerrock-stilen. Dirty Goin' Down er faktisk spot on i forhold til denne stil, hvilket gruppen skal have ros for, men samtidig er det også EP'ens svaghed, da bandets personlig identitet flere steder forekommer anonym både lydmæssigt og sangskrivermæssigt. Riffene er tunge, nedstemte og hårde og som sagt stilmæssigt lige i øjet, men for at Sedated Angel skal hæve sig op og blive et kunstnerisk selvstændigt band, skal der sorteres fra blandt det mindre væsentlige materiale.
Den tung-surfede "Best Thing" er et eksempel på en af de ting, der i underegnedes øjne ikke fungerer. Riffene, vokalen og sangskrivningen som sådan er i dette nummer stereotyp og klichéramt, og man kan ærge sig over, at dette nummer kom med på EP'en, da bandet på efterfølgende sange viser et væsentligt højere niveau.
Det bliver som sagt langt bedre på "Senseless Colours", som formår at vise gruppen, når den på denne EP er stærkest. Nummeret hænger langt bedre sammen end "Best Thing" og sammenspillet mellem vokal og guitarriff er langt mere groovy og sveddryppende hårdt, hvilket gør, at man her fornemmer den gnist, der tænder bandet. Det går op i en enhed, hvor man her fornemmer, at den ærkeamerikanske subgenre kaldet stonerrock, kunne være relevant på den danske musikscene, hvis Sedated Angel førte an.
Titelnummeret kaster også nogle gode takter af sig, især i solostykkerne, hvor der spilles intenst, men man fornemmer her at EP'en egentlig har peaket med "Senseless Colours", hvilket sidste nummer på EP'en, "Bathroom Floor" ikke rigtigt ændrer på, selvom det også er en af de positive oplevelser på pladen. Der bliver her leflet meget for den psykedeliske side af Sedated Angel, og selvom nummeret måske er det mest typisk stoneragtige nummer på pladen, er det også tydeligt at mærke gruppens kompetencer på et nummer som dette, da det først og fremmest emmer af spilleglæde og ikke mindst blytunge nosser.
Alt i alt er Dirty Goin' Down en overvejende positiv oplevelse, hvor der dog er plads til nogle forbedringer. På den anden side er bandet endnu ungt, og mon ikke der lægges op til en ny fuldlængde plade, hvor førnævnte kompetencer fuldbyrdes? Dette ville kun gavne den danske rockscene!
Label: Waterpunk Productions / Gateway Music
