Hørvævsmuseet
5620 Glamsbjerg
Tlf. 64 72 28 85 Stedets hjemmeside
Museet er et arbejdende museum, hvor en kreds af frivillige, mødes et par formiddage om ugen for at væve, arbejde i pudsestuen, reparere maskiner, sætte nye aktiviteter i gang mm. Alt sammen for at gøre det muligt at vise et levende museum frem for publikum, men også for at medvirke til at historien om dette gamle håndværk, som senere blev industrialiseret, bliver gemt.
Et besøg på Hørvævsmuseet omfatter altid et tilbud om en rundvisning i de faste udstillinger. De besøgende hører om Hørvævsmuseets baggrund og følger den manuelle hørforarbejdning. Den store samling af væve bruges til at fortælle vævningens historie. Arbejdsgangen i vævning på maskinvæve fra bl.a. Tommerup Væveri gennemgås og jacquardvæven demonstreres.
Hørvævsmuseet er beliggende på herregården Krengerup i skovrige, naturskønne omgivelser
Viser 21-30 af ialt 32 resultater
-
Fredag den 4. til søndag den 6. oktober 2024, 3 mødegange kl. 16-15.30. Farvning med svampeEr en pendant til plantefarvning, hvor planterne er udskiftet med svampe. Forarbejdet med vask og bejdsning af garn er det samme som ved plantefarvning, men farveskalaen er helt anderledes.
Hér kan opnåes fine nuancer af rosa, orange, røde til violette og grålige nuancer.
Det er ikke nødvendigt at have kendskab til svampe, det får man undervejs. De svampe man farver med, er ikke de samme som dem man spiser
Der er lidt mere gambling i farvning med svampe, fordi fremkomsten af svampe er meget vejrafhængigt. Hvis sommeren bliver meget tør, kan man risikere, at der ikke kommer nogen svampe. Man kan heller ikke på forhånd vide præcis, hvilke svampe man finder, kun at man får en dejlig tur i skoven.
Fredag aften vasker og bejdser vi garn og taler om svampe.
Lørdag mødes vi på Hørvævsmuseet og går herfra i skoven. Vi fordeler os, så vi ikke går oven i hinanden, men alligevel heller ikke for langt væk. Vi kan ikke vide hvad vi finder, så underviseren tager nogle tørrede svampe med, så vi er sikre på at vi får prøvet at farve med svampe.
Efter frokost lørdag går vi i farveværkstedet. Vi farver, så alle som minimum får et farvekort og nogle opskrifter med hjem. Finder vi mange svampe, smitter det også af på mængden af garn vi kan farve.
Vi farver både på gråt og på hvidt garn, som underviseren medbringer. Det er Læsø Garn 8/2, en anvendeligt garntykkelse, som kan strikkes sammen med for eksempel Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholt.
Materiale som garn, bejdse, garnkort mm er inkluderet i kursusprisen.
Underviseren Katrine Ørnstrup er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og siden ergoterapeut. Hun underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Sideløbende har Katrine altid arbejdet med tekstiler og hun har stor erfaring med plantefarvning.
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Husk evt. en madpakke.
Find Hørvævsmuseet:
her og evt. overnatning se her.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85 hverdage kl. 9-13
Email : aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241006- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241006
-
Søndag den 6. oktober 2024, kl. 10-14. Båndvævning for familierLær at væve bånd på dette kursus for børn sammen med en voksen. Det er en fornøjelse at kunne væve smukke bånd, og det er faktisk ikke svært. Vi har små væve og garn til rådighed, som I må bruge og sammensætte i de farver, I bedst kan lide.
Garn og lån af væven er inkluderet i kursusprisen.
Det er fint at medbringe et målebånd og en saks. Hvis I har noget helt særligt garn, I vil væve af, så tag det med. Og har I allerede en spjældvæv, så medbring endeligt den.
Husk at tilmelde både barn og voksen.
Underviseren Lene Ousager har stor erfaring i vævning. Hun har vævet i mange år både privat og med undervisning i folkeskole, aftenskole og seminarium.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Husk endelig en madpakke.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 2410131- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=2410131
-
Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 10-15.30. Effektgarn med plantefarverPå dette kursus afprøver vi et par forskellige metoder til at fremstille spændende effektgarner. Vi vil dels farve med de farveplanter, der på denne tid af året måtte være i naturen omkring Hørvævsmuseet og dels med indkøbt materiale.
Plantekoncentratet fortykkes og påføres garnet, hvorefter garnet tørres og dampes.
Med dig hjem fra kurset får du i alt ca. 150 gram effektfarvet til strikke- eller væveprojekter.
Anne Marie Nielsen er uddannet vævelærer på Håndarbejdsseminariet i Kerteminde med videreuddannelse fra Aarhus Kunstakademi og Statens Formninglærerhøjskole i Oslo. Hun har arbejdet som assistent på håndvæveriet Skyttel Vev i Norge. I en årrække var Anne Marie vævelærer i Ifakara Women Weavers Assosiation i Tanzania og senere på Fosen Folkehøgskole i Norge.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Kaffebrødet kan medbringes - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241012- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241012
-
Søndag den 13. oktober 2024, kl. 09.30-15.45. Rag Rug twiningVil du lære at væve kludetæpper med teknikken "Rag Rug Twining", hvor klude fra kasseret sengelinned, t-shirts, cowboybukser osv. får nyt liv som lækre, faste kludetæpper. Du lærer de mest basale teknikker.
Hvis du har prøvet at væve kludetæpper før, kan du måske få lært at lave forskellige mønstre i dit tæppe.
På kursusdagen kan du nå fx at lave en siddehynde på ca 40 cm x 40 cm. Du kan også købe en væveramme på kurset for 350 kr. og starte på et længere tæppe, som du kan gøre færdigt hjemme.
De nødvendige materialer er inkluderet i kursusprisen, og væverammen kan du låne på dagen.
Tag endelig dine egne stofrester med, så de kan indgå i tæppet. Hvis du klipper dem hjemmefra, skal strimlernes bredde være 2- 5 cm. Tykt stof skal ikke klippes i for brede strimler. Længden på strimlerne er ikke vigtigt.
Underviseren Krista Rose Jensen er indehaver af
Fynsk Fiber Flid, garnbutik i Nyborg. Krista har vævet og strikket i mange år. Hun er selvlært tæppemager og holder af alt, hvor man får flowfornemmelse.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.
Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241013- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241013
-
Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 10-14.30. BåndvævningDet er en fornøjelse at kunne sætte vævede stropper på sine nye viskestykker. Bånd kan også bruges i håret, bindes om en gave, sættes på brillerne, hænge om halsen, kante tøjet, eller bare være til pynt og glæde. Materialer:.
Al slags stærkt garn kan bruges, fx hørgarn, bomuldsgarn, cotolin, uldgarn, knaphulssilke osv. Dog må det ikke være blødt og elastisk.
Har du garnrester, du gerne vil bruge, så tag dem med, men ellers er garn inkluderet i kurset.
Vi har små spjældvæve til låns eller til salg.
Underviseren Lene Ousager har stor erfaring i vævning. Hun har arbejdet med rammevæv i mange år både privat og med undervisning i folkeskole, aftenskole og seminarium.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe kaffebrødet - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241026- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241026
-
Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 10-16.15. PilebarkfletPå kurset vil du blive undervist i forskellige teknikker i fletning med pilebark fx: hexagonalflet, windmill, diagonalflet, krydsflet og lærredsflet. Du kan prøve de forskellige teknikker af eller fordybe dig i en af dem.
Du vil desuden høre om høst, tørring, opbevaring, opblødning og efterbehandling af pilebarken.
Du vil komme hjem med små ting eller fletteprøver, og du vil forhåbentlig blive inspireret til selv at gå i gang med at flette med pilebark. De nødvendige materialer er inkluderet i kursusprisen.
Kurset kræver ingen forudsætninger - kun lyst til at prøve materialet.
Medbring forklæde og et håndklæde, som kan tåle at blive beskidt.
Hvis du har nogle af værktøjerne på billedet - fx en syl eller en strikkepind, klemmer, en god saks, en skærer til læderremme, en hultang, så medbring også gerne dem. Ellers har underviseren værktøj og håndklæder med til at låne.
Mie Bendixen er uddannet på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde og Holbæk Seminarium
Mie startede i 1994 med at flette med pil. I 2007 var hun på sit første kursus i pilebark og har sidenhen været meget fascineret af materialet og deltaget i adskillige kurser.
Mie afholder løbende kurser både i alm. pileflet og i flet med andre materialer (pilebark, plastik, papir, peddigrør mv. ) i eget værksted i Holbæk. Hun deltager på forskellige kunsthåndværkermarkeder, og har udstillet flere steder i landet.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 2410261- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=2410261
-
Søndag den 27. oktober 2024, kl. 09.30-15.15. Mønstre i Rag Rug TwiningPå dette kursus lærer du teknikker til mønstre i Rag Rug Twining. Kurset henvender sig til personer, som tidligere har været på basiskursus i Rag Rug Twining. Skriv til underviseren om du medbringer egen væveramme og eventuelt staffeli.
De nødvendige materialer er inkluderet i kursusprisen, væveramme og staffeli kan du også låne på dagen. Du kan købe en væveramme på kurset for 350 kr.
Tag endelig dine egne stofrester med, så de kan indgå i tæppet. Hvis du klipper dem hjemmefra, skal strimlernes bredde være 2- 5 cm. Tykt stof skal ikke klippes i for brede strimler. Længden på strimlerne er ikke vigtigt.
Underviseren Krista Rose Jensen er indehaver af
Fynsk Fiber Flid, garnbutik i Nyborg. Krista har vævet og strikket i mange år. Hun er selvlært tæppemager og holder af alt, hvor man får flowfornemmelse.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.
Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241027- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241027
-
Lørdag den 2. til søndag den 17. november 2024, 2 mødegange kl. 09.30-15.30. LøbbindingI Danmark er løbbinding fra ældre tid især kendt fra bikuber,. sædeløb og andet i halm. Kurset er både for nybegyndere og øvede. Nybegyndere arbejder med. at lære teknikken, og øvede får udfordringer og kan få hjælp til egne projekter.
Hvis du endnu ikke kender til løbbinding, vil du lære hvad sjæl,
bindetråd, åbent og lukket løb er.
På kurset arbejder vi fortrinsvis med Tybrindbindingen I
denne binding ser man både sjælen (det man bygger formen op med) og
bindetråden. Vi anvender teknikken i et nutidigt form- og farvesprog.
Tybrindbindingen er en teknik anvendt i tekstil fra en stenalderboplads fundet under vand i Tybrind Vig. Her blev i 1970'erne fundet
fragmenter af Nordeuropas ældst bevarede tekstiler fra Ertebølletiden
cirka 5000 år før vores tidsregning, slutningen på jægerstenalderen.
Materialer: Underviseren sælger materialer, som jute, hør, sisal og
papirgarn. Det er svært at angive prisen på de materialer, du får brug for til
kurset, men fra 50 kr og opefter, afhængig af hvad du har lyst til at lave.
Du er også velkommen til at medbringe egne materialer eller noget helt nyt, du
gerne vil afprøve.
Medbring gerne- Stramajnåle med og uden spids
- En lille fladtang
- Eventuelt en krumnål
- Saks
uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og siden
ergoterapeut. Katrine er underviser på Social + Sundhedsskolen Fyn og har sideløbende altid arbejdet med tekstiler. De sidste mange år med løbbinding.
I sommeren 2021 afsluttede Katrine Dansk tekstillaugs faglige uddannelse i billedvævning.
Søndag den 17. november er der Julemarked på Hørvævsmuseet med mulighed for at gøre gode indkøb i mange boder med fx julepynt, garn, vævede og filtede ting
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Noget at spise til kan selv medbringes - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241117- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241117
-
Fredag den 8. til søndag den 10. november 2024, 3 mødegange kl. 19-14. Klassisk BroderiI denne weekend kan I lære forskellige broderiteknikker. Er du til de gamle hvide klassiske teknikker? Eller de. kulørte frie sting. Der bliver også mulighed for at kombinere med stoftryk,. lave monogrammer.?
Du lærer forskellige hulsømme, det kan bruges til en
fin lille pose eller serviet, eller frie sting fx til en æske eller et
viskestykke.
Kurset vil lære dig om materialer, overføring af mønstre, presning,
montering og andre fif.
Materialer er inkluderet - underviseren medbringer det vi
har brug for. Men medbring gerne god broderisaks og evt stof, garn og nåle.
Lørdag og søndag er der Julemarked på Hørvævsmuseet med mulighed for at gøre gode indkøb i mange boder med fx julepynt, garn, vævede og filtede ting
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I kan selv medbringe noget at spise.
I caféen på Hørvævsmuseet kan I købe kage og diverse småretter lørdag og søndag.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Underviser: Björk Ottósdóttir
Hold: 241110- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241110
-
Lørdag den 30. november og søndag den 1. december 2024, 2 mødegange kl. 10-16. BrikvævningLær hvordan fortidens vævere lavede bånd til praktisk brug og til pynt. Kender du lidt til brikvævning og vil du gerne prøve kræfter med historiske teknikker fra jernalder og vikingetid?
Måske har du været på begynderkurset og er nu klar til næste udfordring? Så er dette kursus noget for dig! Rasmus har specialiseret sig i oldtidens brikvævning, og underviser i forskellige teknikker, der var i brug for mere end 1000 år siden.
Du får mulighed for at lave et eller flere bånd med prøver på forskellige teknikker, som giver kompetencer til at arbejde videre derhjemme.
Kompendium og uldgarn af god kvalitet er indregnet i prisen - garn som både kan holde til brikvævning og er tyndt nok til de udvalgte væveøvelser.
Medbring selv: Et bælte, ternet papir og skriveredskaber, eventuelt farvetuscher
Alle andre værktøjer kan lånes eller købes af underviseren. Har du selv brikvævningsudstyr er du naturligvis velkommen til at medbringe dette.
Underviseren Rasmus Twisttmann Jørgensen er selvlært brikvæver med hovedfokus på jernalderens og vikingetidens vævning. Hans arbejde har bl.a. været udstillet på museer og historiske værksteder, og han er internationalt anerkendt for sit arbejde med rekonstruktioner af skandinaviske fund.
Rasmus har holdt mange kurser i brikvævning, og tilgår håndværket på en intuitiv og praktisk måde.
Kaffe, te mm: som kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har I adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. Husk eventuelt kaffebrød og madpakke.
Find Hørvævsmuseet:
her og evt. overnatning se her.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85 hverdage kl. 9-12
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 241201- Sted:
- Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
- Hjemmeside:
- http://tilmeld.hoervaevsmuseet.dk/kurser/?course=241201