Kom og nyd en hyggestund med Dit/Jeres barn, sammen med andre forældre og børn fra lokalområdet. Vi er aktive sammen, store som små - vi hjælper hinanden med at rydde frem og tilbage. Forældrene på holdet er med til både lege, dans, sang og bevægelse.
Den bevægelsesglæde, vi som forældre udstråler, smitter til vores børn - også selvom de måske endnu ikke selv kan lave alle bevægelserne eller sige alle ordene endnu. Glæden ved at være i et fællesskab, at være sammen om bevægelse og musik, dét er en gave at give til børnene.
Vi danser, kryber, kravler, triller, slår kolbøtter, klatrer og hopper. Vi leger lege og synger sanglege/rim og remser, bevæger os på gulvet og leger på redskaber og bygger baner og høre god musik og meget mere.
Få et afbræk fra hverdagens trummerum, til en time med masser af sansestimulering og bevægelse (og måske lidt sved på panden) - hvor det vigtigste er, at vi har det sjovt sammen!
Har I lyst til at komme og lege med?
Tirsdage kl. 16.30-17.30
Første gang 23. september 2025.
Holdet er for børn i alderen ca. 1-4 år sammen med deres forældre eller en anden voksen.
HUSK: Medbring drikkedunk med vand!
Hoppe-glade hilsner fra Heidi, instruktør i Skalbjerg Boldklub
TILMELD GRATIS PRØVETRÆNINGArrangeret af Skalbjerg Boldklub