Kultunaut

Rejseplanen
Ruteplan
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
27/5 2015
Ballerup Museum
Pederstrupvej 51-53
2750 Ballerup
Tlf: 4497 1113 Fax: 4477 2718
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.7339, Lon 12.3371
Åbent: Tir-fre kl. 10-15, søn kl. 11-15 samt lørdag kl. 11-15 (kun sommersæson). Lukket på hverdage i januar og februar.
Entré: Gratis

Ballerup Museum fortæller Ballerup Kommunes historie. Museet er en del af det levende landsbymiljø i Pederstrup, med gadekær og dyr, der græsser på de omgivende marker. To af landsbyens gamle gårde danner sammen med to mindre stationsbyhuse og de historiske haver rammerne om museet. Museet byder på udstillinger, der ud fra forskellige vinkler fortæller om lokalhistorien. Udstillingen om Ballerup Kommunes historie handler om områdets udvikling fra langhus til højhus. Med afsæt i historien om storfyrstinde Olga, stiller udstillingen "Vejen til Ballerup" skarpt på en række almenmenneskelige spørgsmål og temaer, fx Hvad er min kultur? og Hvad er et hjem? I Lindbjerggårds stuehus er indrettet bondestuer, som de har set ud i 1800-og 1900-tallet. I Lynsmedens Hus kan man opleve den arbejdende smedje og købmandsbutikken, hvor varer fra første halvdel af 1900-tallet er sat frem på hylderne. Året igennem byder museet på arrangementer og skiftende udstillinger


Glimt af Ballerups historie - rundvisning
25 Apr Omvisning

Glimt af Ballerups historie - rundvisning

Torsdag den 25. april 2024
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Gå med på rundvisning i to af museets udstillinger. Tag med på en tidsrejse gennem Ballerupområdets historie - fra langhus til højhus i udstillingen om Ballerups historie..

I udstillingen "Vejen til Ballerup" kommer det til at handle storfyrstinde Olgas liv, og hendes tid i Ballerup.

https://www.ballerupmuseum.dk/arrangementer/glimt-af-ballerups-historie-rundvisning/
Vis kort
Lort - skidt eller skat?
1 Maj Historisk

Lort - skidt eller skat?

Onsdag den 1. maj til torsdag den 31. oktober 2024, Tilgængelig hele døgnet.
Pris: Fri entré
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
I en udendørs udstilling i Pederstrup kan du blive klogere på gødning - før og nu. Følg bannerudstillingen i landsbyen eller tag en Woop-dyst om lort og gødning. Turen er på ca. 1,5 km. Start ved Lindbjerggårds port..

Måske kender du det, at du har hængt vasketøjet ud på en skøn dag i det tidlige forår. Når du tager det ind i igen, er lugten ikke til at tage fejl af. Om foråret spreder landmanden gødning på marken. Gødningen får afgrøderne til at gro, og det giver os mad på bordet. Men gødning forårsager også forurening, og skaber på den måde problemer for klima og natur. Gødning har historisk været en værdifuld ressource, som bonden værnede om. Er LORT skidt eller skat?

Udstillingen er lavet i samarbejde med Museum Moss - Museum for Forsyning og Bæredygtighed og Grantoftegaard
Vis kort
Skovlunde Flyveplads
30 Maj Foredrag

Skovlunde Flyveplads

Torsdag den 30. maj 2024
Pris: Entré: 60 kr Køb/bestil billet
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Kom og hør historien om dengang, der lå en flyveplads i Skovlunde. Henning Petersen og Svend Jørgen Jensen har sammen skrevet bogen "Skovlunde Flyveplads", som Ballerup Historiske Forening udgav i 2023..

Med baggrund i bogen holder de foredrag om flyvepladsen
Vis kort
Gravhøje, lamper og trinbræt
12 Jun Cykeltur

Gravhøje, lamper og trinbræt

Onsdag den 12. juni 2024, 14:00-16:00.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Arrangør: Ballerup Museum. Kildedal Station, Kildedalsvej 1, Måløv
Tag med på cykeltur i Kildedal. Det kommer til at handle om historien i området, og vi kommer blandt andet omkring gravhøje, lampefabrikken Lyfa og landsbyen Sørup. Vi krydser grænsen mellem Egedal- og Ballerup Kommuner..

Turen, der er på ca. 6 km, foregår primært på stier i kuperet terræn. Vi starter og slutter ved Kildedal Station. Museumsleder Mette Jensen, Ballerup Museum og museumsleder Rolf Kjær Hansen, Egedal Arkiver og Museum er guider på turen. Turen er gratis, men det er nødvendig at booke billet.

Mødested: Kildedal Station
Vis kort
Farvelæg livet på bondegården
30 Jun For børn

Farvelæg livet på bondegården

Søndag den 30. juni til søndag den 11. august 2024, I åbningstiden.
Pris: Entré: 25 kr
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Tag familiens yngste medlemmer med på museum i skolesommerferien. Sæt jer tilrette ved en pult i skolestuen og farvelæg billederne i museets helt egen malebog. Der er billeder af mennesker, dyr og nissen på bondegården. Man kan også tage bogen med hjem..
Vis kort
Store legedag
2 Jul For børn

Store legedag

Tirsdag den 2. juli 2024, 11:00-15:00.
Pris: Fri entré
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Juhuu det er sommerferie! Kom og leg med os både indendørs og i det fri. Vi har fundet legetøj og spil frem..

Hop på Vælte Peteren og tag en tur på plænen, hvis du altså kan holde balancen, kør ræs med sæbekassebilerne, spil teater i det fine dukketeater, lav din egen kludedukke, tag et slag skak med din bedste ven og meget mere. Der er masser af god gammeldags leg for børn i alle aldre. Det er sjovt og gratis!

Sted: På plænen ved Bystævnet, i "Ved porten" og udstillingerne på Pederstrupgård
Vis kort
Byvandring i Pederstrup - lort skidt eller skat?
4 Jul Ekskursion

Byvandring i Pederstrup - lort skidt eller skat?

Torsdag den 4. juli 2024
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Gå med på byvandring i Pederstrup, hvor vi følger udendørs udstillingen "Lort - skidt eller skat?", der handler om gødning..
Vis kort
Høstmarked i Pederstrup
31 Aug Marked/byfest

Høstmarked i Pederstrup

Lørdag den 31. august 2024, 10:00-16:00.
Pris: Fri entré
Ballerup Museum,
Pederstrupvej 51-53, Ballerup
Tag til høstmarked i Pederstrup, hvor hele landsbyen syder af liv. På museet kan du hjælpe gårdens folk med høstens mange gøremål. På Grantoftegaard er der øko markeder og underholdning..
Vis kort
Oplev Kildedal på cykel
29 Sep Cykeltur

Oplev Kildedal på cykel

Søndag den 29. september 2024, 10:00-12:00.
Pris: Fri entré
Arrangør: Ballerup Museum. Kildedal Station, Kildedalsvej 1, Måløv
Tag familien med museet på cykeltur til Kildedal. Vi guider jer gennem områdets historie kombineret med sjove aktiviteter og en quiz..

Hvorfor lugtede, der fælt i Kildedal i 1950erne, og hvordan kan det være, at bakkerne er så høje på turen? Det og meget mere, skal der dystes om undervejs. Turen, der er på ca. 6 km., er særligt for familier med børn fra 12 år. Mødested: Kildedal Station. Turen er gratis, men det er nødvendig at booke billet.

I samarbejde med Kildedal Selskabet.
Mødested: Kildedal Station
Vis kort
kultunaut-slet-ikke-siden - Ballerup Idrætsby

Kultunaut