Oplev Herlev

Printervenlig version

Oplev Herlev er din indgang til aktuelle kultur- og idrætstilbud og arrangementer som kan opleves i Herlev Kommune.

Dato

Genre

Søg

Vælg en eller flere genrer

  • Alle genrer
  • Nulstil

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
1/12 2014
AOF Herlev
Tvedvangen 198,1
2730 Herlev
Tlf: 44 91 91 11

Yderligere information: Hjemmeside
Åbent: Mandag til torsdag kl. 10.00 - 15.00

E-mail: aofherlev@gmail.dk


Viser 135 events

fra/efter 5. dec. 2019

18 APR
Diverse | Ekskursion

En Kongelig historie - Dronning Margrethe

AOF Herlev, kl. 11-13.

Lørdag den 18. april 2020, kl. 11-13.
Pris: (Pris: 140 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Bjarne Henrik Lundis. Dronning Margrethe fylder 80 år i 2020. Det fejrer AOF med en byvandring om selve hovedpersonen - hele Danmarks Daisy. Turen starter ved Dronning Margrethes arbejdsplads på Christiansborg. Det er nemlig her, at hun møder gæster, ambassadører og det officielle Danmark. På turen kommer vi forbi steder, som har haft stor betydning for dronningens liv. Blandt andet Holmens Kirke og Det Kongelige Teater. Turen slutter af ved Amalienborg, hvor dronning Margrethe har residens. Turguide er journalisten, Bjarne Henrik Lundis, der fortæller en mere nuanceret og sammenhængende historie om kongefamilien, end vi normalt er vant til at høre. Nemlig lige fra da Margrethe ung prinsesse helt uventet blev tronarving og frem til i dag, hvor hun har været dronning i 48 år. Vi kommer selvfølgelig også ind på dronningen Margrethes store interesse for kunst og kultur.

Mødested: Christiansborg Slot i Rigsdagsgården.

Hold: 210135
23 APR
Diverse | Foredrag

Brumleby - en oase med museum

Brumleby Museum, kl. 14-15.30.

Torsdag den 23. april 2020, kl. 14-15.30.
Pris: (Entré: 295 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Som konsekvens af koleraepidemien i København 1853 byggede Lægeforeningen fra 1853 til 1857 første etape af nye sunde og billige boliger for arbejderklassen. Man byggede 240 små lejligheder, der skulle huse 900 beboere. Da alle etaper af byggeriet var færdigt, var der ca. 550 lejligheder, der i alt husede ca. 2500 beboere. Det var små lejligheder, men der var lys og luft mellem husene og der var fællesarealer, vaskehuse, badeanstalt, en brugsforening, et bibliotek og meget andet- alt sammen nyt, sundere og meget bedre end de gamle boliger, som byen ellers tilbød hovedstadens indbyggere.
1 1909'erne gennemgik Brumleby en renovering, hvor der blev gennemført en masse forbedringer bl.a. indlagt varmt vand, centralvarme, bad med indendørs toilet og dobbelt vinduer. En medarbejder fra museet vil guide os rundt, først på museet og senere rundt i det, i dag, meget eftertragtede Brumleby.
Under besøget serveres en kop kaffe.

Mødested: Brumleby 134
Hold: 212701
25 APR
Diverse | Foredrag

En lørdag i Køge

Køge Station - Stationspladsen, kl. 11-14.

Lørdag den 25. april 2020, kl. 11-14.
Pris: (Entré: 295 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Lars Herman. Er man til gamle bindingsværksbygninger og hyggeligt købstads- og handelsliv omkring Torvet, så er denne byvandring en perle. Vi hører bl.a. om Køge Rådhus fra 1550, Kong Hans' Gård (1634) og den gamle middelalder-kirke viet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaj.
Vi lægger også vejen forbi Danmarks ældst daterede hus og Smedegården i Kirkestræde, Køge Apotek fra den tidlige enevælde i Brogade og den fredede købmandsgård i Nørregade, der rummer Køge Museum. Vores guide er en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen, og vi slutter turen med en god frokost i byen
Drikkevarer er for egen regning

Mødested: Køge S-station v. Ivar Huitfelds Vej. Stationspladsen ved billetautomaterne.

Hold: 210125
28 APR
Diverse | Foredrag

Hotel Ottilia i den fredede Carlsbergbygning

Hotel Ottilia, kl. 14-15.45.

Tirsdag den 28. april 2020, kl. 14-15.45.
Pris: (Entré: 225 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Atter har vi fået et nyt meget spændende hotel i København. Denne gang i den fredede Carlsbergbygning med guldskiverne. Vi vil blive vist rundt af en intern guide, for at se de spektakulære værelser, konferencerum, fitnessrum, social space og den populære vin bar " Wine Hours". Hotellet åbnede i 2019 og er pt bydelens eneste hotel. Alle værelserne er indrettet således at de reflekterer områdets historie, og på øverste etage er indrettet en flot restaurant med 360 graders udsigt over København. Efter rundvisningen trakteres vi med kaffe og kage mens vi skal nyde den spektakulære udsigt over København.

Mødested: Hotel Ottilia
Hold: 212711
28 APR
Diverse | Foredrag

I øllets fodspor i København

Gråbrødre Torv, kl. 17-20.

Tirsdag den 28. april 2020, kl. 17-20.
Pris: (Entré: 295 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Allan Mylius Thomsen. De ældste danske spor af øl er ca. 5.000 år gamle. I København går de ældste spor tilbage til omkring år 900. Med byhistorikeren og ølskribenten Allan Mylius Thomsen i spidsen vandrer vi i øllets fodspor i det gamle København. Vi starter på Gråbrødre Torv, hvor det københavnske bryggerlaug havde sin bygning til opløsningen i 1805. Herfra drager vi rundt i gaderne, og hører om øllets kendte og ukendte bryggere og øltappernes huse og historie. Der bliver naturligvis tid til et enkelt seriøst vandhul undervejs. Vi ender i "Pisserendekvarteret", hvor der under Christian 4. lå 50 bryggerier, og vi slutter med spisning i Teglgårdsstræde, hvor brygger I.C. Jacobsen havde sin lagerkælder til bayersk lagerøl, og bryggeriet Alliance bryggede den første pilsnerøl i Danmark.
Turen er inkl. mad men ekskl. drikkevarer.

Mødested: Ved det store træ

Hold: 210087
30 APR
Diverse | Ekskursion

Havevandring i Tivoli med chefgartner Tom Knudsen

AOF Herlev, kl. 13.30-15.

Torsdag den 30. april 2020, kl. 13.30-15.
Pris: (Pris: 195 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Tom Knudsen. Chefgartner Tom Knudsen har sagt ja til at give os en rundvisning i Tivolis prægtige have. Chefgartner Tom Knudsen vil fortælle lidt omkring de forskellige sæsoner i Tivoli set fra en gartners side, Tivolis forskellige haveanlæg, udvikling af haveanlæggene og tankerne, der ligger bag valg af planter mm. Spørgsmål vil være mere end velkomne.

Rundvisningen begynder kl. 13.30 og varer 1,5 time
Vi mødes ved den runde bænk lige indenfor Tivolis hovedindgang
Entré til Tivoli er ikke inkluderet i prisen.

Hold: 210107
18 JUN
Diverse | Undervisning

Spansk sommerhold for begyndere

Herlev Medborgerhus, 7 kursusdage kl. 11-12.40.

Torsdag den 7. maj til torsdag den 18. juni 2020, 7 kursusdage kl. 11-12.40.
Pris: (Pris: 615 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Michael Graae. Dette hold er noget for dig, hvis du skal på ferie eller på et ophold i et spansktalende land. Du har ikke haft spansk før, men vil gerne stifte bekendtskab med spansk sprog og kultur. Vi starter med at opbygge et basalt ordforråd til dagligdagssituationer, hvor vi arbejder med det mundtlige, så du bl.a. lærer at præsentere dig selv, tale med om vejret, bestille mad og drikke på en café eller restaurant, gå på indkøb, tale om ugedage, måneder, tallene osv. Vi vil sideløbende arbejde med lettere skriftlige øvelser, der understøtter vores mundtlige dialoger

Materialet består af et kopisæt sammensat af underviser, som betales til underviser.

Hold: 215070
9 MAJ
Diverse | Foredrag

Christian d. 4.s bygninger

Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus, kl. 11-14.

Lørdag den 9. maj 2020, kl. 11-14.
Pris: (Entré: 295 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Allan Mylius Thomsen. Christian d. 4. var en byggeglad monark. Mange af hans monumentale bygninger står stadig rundt om i København. Med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen vandrer vi en tur rundt og ser og hører om disse bygningsværker. Vi starter ved Kongens Bryghus på Søren Kierkegaards plads. Herefter vandrer vi gennem Christian d. 4.'s gamle Tøjhushavn bag det Kongelige Bibliotek. Så går vi ud og ser på Børsen og Holmens Kirke. Herefter går turen ind i "minefeltet", hvor Christian d. 4. havde sine "skipperboder", og hans statholder Christoffer Valkendorff opførte tårnet til Nikolaj Kirke. Her bliver der tid til en forfriskning i kirkens restaurant. Så går turen videre over Amagertorv og det gamle borgerhus, hvor Royal Copenhagen har sin forretning. Vi hører om kongens silkespinderier i Silkegade, kommer op forbi Regensen, Rundetårn og Trinitatis Kirke, og slutter i Kongens Have med historien om Rosenborg. Vi afslutter med middag på Borgerkroen.
Turen er inkl. mad men ekskl. drikkevarer.

Mødested: foran indgangen

Mødested: foran indgangen

Hold: 210084
16 MAJ
Diverse | Ekskursion

Oplev Københavns nye broer - Christianshavn

AOF Herlev, kl. 10-13.

Lørdag den 16. maj 2020, kl. 10-13.
Pris: (Pris: 140 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Lars Herman. Kom med på byvandring langs Christianshavns kanaler og oplev de nye broer i Københavns Havn. Hør fortællinger om de fornemme huse i Strandgade, Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke. Hør om de længe ventede broer i havnen og om de kommunale forsinkelser. Området lever i særdeleshed op til tilnavnet, Nordens Amsterdam. Indenfor gåafstand imellem Strandgade og Operaen er der ikke mindre end 13 broer og 2 dæmninger.

Vi slutter på Grønlandske Handels Plads, hvor Broens Gadekøkken i en forsøgsperiode afløser Copenhagen Street Food, som lukkede midlertidigt i 2017. Her er der mulighed for at få stillet sulten og tørsten til rimelige penge.

Mødested: Christianshavns Torv ved Metrosøjlen
Hold: 210047
27 MAJ
Diverse | Foredrag

Københavns historie fra søsiden

Ved Stranden, kl. 17-19.

Onsdag den 27. maj 2020, kl. 17-19.
Pris: (Entré: 195 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Allan Mylius Thomsen. Københavns spæde begyndelse fandt sted for 7.000 år siden, ved den smalle naturhavn mellem Sjælland og de små øer i sundet mellem Sjælland og Amager. Herfra er den groet til en international storby, der har sprængt alle sine historiske rammer. Byhistorikeren Allan Mylius Thomsen guider os i en af kanalrundfartens både gennem de mange års byudvikling set fra vandsiden. Vi oplever middelalderbyen, Christianshavns kanaler, Frihavnen, og de nye udviklingsområder fra den gamle B&W-grund på Refshaleøen til nybyggeriet i Sydhavnen på Kalvebod Brygge, Islands Brygge og helt ud til de nye erhvervsområder ved Sjællandsbroen.

Mødested: Ved Stranden Ml. Fortunstræde/Boldhusgade
Hold: 210075
27 MAJ
Diverse | Ekskursion

Zoologisk Have og dyrebørnene

AOF Herlev, kl. 18.20-20.20.

Onsdag den 27. maj 2020, kl. 18.20-20.20.
Pris: (Pris: 465 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Pia Mengel. Københavns Zoologiske Have er en af de bedste i verden med sine ca. 2000 dyr. Vi skal opleve dyrerene på slap line, efter havens normale åbningstid, og vores erfarne guide, vil fortælle om dyrenes adfærd, havens udvikling og om de moderne principper for en "dyrevenlig" zoologisk have. Vi skal besøge både indendørs og udendørs anlæg, og hilse på de mange forskellige dyr - og naturligvis skal vi også se alle de nye tiltag, som haven har haft glæde af de sidste år. I februar 2013 kom Den Arktiske Ring, hvor isbjørne og andre arktiske dyr har fået 2500 m2 at boltre sig på inkl. 2400m3 vand - og de elsker deres nye legeplads. Siden år 2000 har haven udviklet sig meget på begge sider af Roskildevej. Der er kommet store naturlige arealer, hvor elefanter, næsehorn, flodheste m.m., kan få tiden til at gå med både at finde føde og lege med hinanden. Og det har vist sig at dyrene trives så meget at dyreunger heldigvis ikke er en sjældenhed i den gamle have. I 2017 blev haven begavet med både en yndig lille elefantunge og næsehornsunge. Lad os håbe at der er barsler på vej i foråret 2020 også. Vi skal hilse på venskabsgaven fra Kina- de to pandaer, som allerede har fundet sig godt til rette i deres nye omgivelser. Vi vil besøge dyr i både den gamle del af haven og i Søndermark afdelingen.

Mødested: Hovedindgang

Hold: 212753
7 JUN
Diverse | Ekskursion

Oplev Københavns nye broer - Christianshavn

AOF Herlev, kl. 11-13.

Søndag den 7. juni 2020, kl. 11-13.
Pris: (Pris: 140 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Lars Herman. Kom med på byvandring langs Christianshavns kanaler og oplev de nye broer i Københavns Havn. Hør fortællinger om de fornemme huse i Strandgade, Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke. Hør om de længe ventede broer i havnen og om de kommunale forsinkelser. Området lever i særdeleshed op til tilnavnet, Nordens Amsterdam. Indenfor gåafstand imellem Strandgade og Operaen er der ikke mindre end 13 broer og 2 dæmninger.

Vi slutter på Grønlandske Handels Plads, hvor Broens Gadekøkken i en forsøgsperiode afløser Copenhagen Street Food, som lukkede midlertidigt i 2017. Her er der mulighed for at få stillet sulten og tørsten til rimelige penge.

Mødested: Christianshavns Torv ved Metrosøjlen
Hold: 210053