Oplev Herlev

Printervenlig version

Oplev Herlev er din indgang til aktuelle kultur- og idrætstilbud og arrangementer som kan opleves i Herlev Kommune.

Dato

Genre

Søg

Vælg en eller flere genrer

  • Alle genrer
  • Nulstil

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
1/12 2014
AOF Herlev
Tvedvangen 198,1
2730 Herlev
Tlf: 44 91 91 11

Yderligere information: Hjemmeside
Åbent: Mandag til torsdag kl. 10.00 - 15.00

E-mail: aofherlev@gmail.dk


Viser 46 events

fra/efter 20. feb. 2020

18 MAR
Diverse | Foredrag

Islamisk Moske på Nørrebro

Stormoskeen, kl. 14.30-15.15.

Onsdag den 18. marts 2020, kl. 14.30-15.15.
Pris: (Entré: 275 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Moskéen blev indviet den 19. juni 2014 og er den første moske i Danmark med en tilhørende minaret, kuppel og et smalt tårn på 20 meter. Moskeen i Rovsingsgade eller Khayr el-Barriya-moskeen er en sunnimuslimsk moské og et islamisk kulturcenter på hjørnet af Vingelodden på det Ydre Nørrebro i København. Udover en moské indeholder centret et kulturhus- dagcenter for ældre, og et videnscenter og aktiviteter for unge med både bederum, vaskerum, bibliotek og café. Bygherre for projektet var Københavns Store Fond, der blev oprettet under Dansk Islamisk Råd i 2008. Moskéen er tegnet af Metin Aydin, arkitekt MAA hos det østjyske arkitektbureau Johannsen Arkitekter. Byggeriet af moskeen blev finansieret af Qatars Fader Emir Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, hvilket i forbindelse med moskeens indvielse medførte en del kritik af moskeen og dens grundlag. Ved indvielsen deltog Qatars minister for religiøse anliggender, Ghait Al Karawi. Besøget indledes med et foredrag om islam, hvor spørgsmål selvfølgelig er velkomne

Man bedes aftage sine sko inden man træder ind i selv moskeen, der har tykke tæpper på alle gulve. Der henstilles ligeledes til at man ikke medbringer store rygsække/tasker.

Mødested: Hovedreception

Hold: 212583
20 MAR
Diverse | Foredrag

Københavns Rådhus - ukendte steder

Københavns Rådhus, kl. 14.25-17.

Fredag den 20. marts 2020, kl. 14.25-17.
Pris: (Entré: 335 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Kom med AOF på en usædvanlig rundvisning i et usædvanligt hus. I januar 1903 fik København sit nuværende rådhus, tegnet af arkitekten Martin Nyrup. Denne var inspireret af renæssancerådhuset i Siena, Italien. Huset indeholder mange finurligheder, symboler og hemmeligheder. Ud over de vanlige rum, der vises frem på rundvisninger, så som bryllupssalen, magistralsalen og biblioteket, vil vi, som noget særligt, komme i kælderen, hvor vi ser Rådhusets grundsten. Vi kommer også op på loftet og ud på svalegangen, hvorfra byens tage kan beundres. I det hele taget kommer vi mange steder, andre gæster ikke har mulighed for at opleve.
Efter det spændende besøg, belønnes vi med lidt vin og vi får også lov til at smage en af de berømte rådhuspandekager.

Mødested: Indg. Rådhuspladsen

Hold: 212603
21 MAR
Diverse | Foredrag

Lille Mølle, Christianshavn

Lille Mølle, kl. 12-13.30.

Lørdag den 21. marts 2020, kl. 12-13.30.
Pris: (Entré: 325 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Lille Mølle, der er fredet, er opført som hollandsk mølle i 1783 og er den ene af bare to stadigt eksisterende møller på volden. Den fungerede som mølle helt frem til 1909, hvorefter den unge ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard købte den og indrettede den som hjem for sig selv og sin kone Johanne.
De to var særdeles selskabelige og berejste, hvilket man har kunnet opleve på udstillingen i Lille Mølle, siden Nationalmuseet, som overtog møllen i 1973, åbnede den som museumshjem i forbindelse med Kulturby '96 i København. Lille Mølle er den eneste bevarede af de gamle voldmøller på Christianshavns vold, i den del af Københavns befæstning, der kaldtes Løvens bastion. Af den samlede befæstnings ca. 25 møller er der er kun to møller bevaret, Kastelsmøllen og Lille Mølle. Oplev denne smukke fredede mølle med AOF.

Mødested: Lille Mølle

Hold: 212613
22 MAR
Diverse | Foredrag

Aftenoon tea på d ' Angleterre

Hotel D'Angleterre, kl. 14.25-17.30.

Søndag den 22. marts 2020, kl. 14.25-17.30.
Pris: (Entré: 865 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Det 5-stjernede hotel åbnede i 1755 i København og husede oprindelig den engelske klub, deraf navnet, der afholdt en eksklusiv Afternoon Tea i hotellets smukke højloftede Gallery omgivet af lysekroner og tunge draperede gardiner. Hotel D'Angleterre gør aldrig noget halvt, så selvfølgelig har de skruet op for forkælelsen: Ud over et glas luksus Champagne Krug Grand Cuvée, får vi 6 tallerkenserveringer med bl.a. hummer, trøfler og foie gras i gastronomiske kreationer. Det hele er præsenteret i et fuglebur af guld, mens klassiske tjenere summer omkring på det tykke gulvtæppe. Inden vi skal forkæles af hotellets stab, får vi, som noget helt særligt, en rundvisning på hotellet
Vi ser et par værelser, spa-afdelingen og nogle konferencefaciliteter, hvis de er tilgængelige.

Mødested: Besøgsstedet.

Hold: 212513
23 MAR
Diverse | Foredrag

Conditori La Glace

Conditoriet la Glace, kl. 18-20.

Mandag den 23. marts 2020, kl. 18-20.
Pris: (Entré: 350 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Marianne Stagetorn Kolos. Conditori La Glace er Danmarks ældste, og nok også bedste konditori. Grundlagt 8. oktober 1870 midt i det gamle København og gennem 6 generationer leverandør af livskvalitet til københavnerne og andet godtfolk. Kagekone Marianne Stagetorn Kolos vil fortælle om konditoriet, dets historie og traditioner, om is og dens betydning, om kvarteret omkring Skoubogade og naturligvis også om kage og kunst.

Der serveres chokolade, kaffe, lagkage, wienerbrød samt forskellige kager.

Mødested: La Glace

Hold: 210094
25 MAJ
Motion | Andet motionstilbud

Pilates for seniorer

Herlev Byskole Elverhøj, 8 kursusdage kl. 10-11.30.

Mandag den 23. marts til mandag den 25. maj 2020, 8 kursusdage kl. 10-11.30.
Pris: (Pris: 705 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Lone Thomsen. På dette hold vil vi via Pilatesøvelser arbejde hele kroppen igennem. Der fokuseres på led, balance og. styrke. Alt sammen i et tempo, der tilpasses den enkelte. Øvelserne foregår hovedsagelig liggende. Af redskaber kan indgå flexbånd og små bolde (Redondo). Træningen er skånsom men samtidig styrkende, og de fleste oplever større velvære selv efter få træningsgange. Alle kan være med.
Medbring: Behageligt tøj og evt. skridsikre strømper.
Lånemadrasser i lokalet.
Hensyntagende hold. Se ovenfor.

Hold: 215739
25 MAJ
Motion | Andet motionstilbud

Pilates for let øvede/øvede

Herlev Byskole Elverhøj, 8 kursusdage kl. 19-20.30.

Mandag den 23. marts til mandag den 25. maj 2020, 8 kursusdage kl. 19-20.30.
Pris: (Pris: 705 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Lone Thomsen. Pilates er en træningsmetode, der arbejder på at skabe en velafbalanceret krop. I over 50 år har Pilates-systemet været anerkendt af læger verden over som led i "genopdragelse" af kroppen. Pilates-metoden er baseret på at skabe en naturlig balance mellem kroppens stærke og svage muskler. Kroppen stabiliseres ved at fokusere på de muskler, som er vigtige for en god kropsholdning.
Pilates arbejder primært med musklerne omkring ryg, mave og bækken. Alle øvelser udføres med korrekt åndedræt. Det er hovedsageligt liggende øvelser, som er skånsomme, men samtidig udfordrende
Lånemadrasser i lokalet.

Let øvede/øvede
På Pilates let øvede er det en forudsætning at man har erfaring med træningsformen.

Hold: 215625
25 MAR
Diverse | Ekskursion

Nyholm

AOF Herlev, kl. 16-19.

Onsdag den 25. marts 2020, kl. 16-19.
Pris: (Pris: 295 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Lars Herman. Det sidste sted på Holmen med Søværnets tilstedeværelse er snart historie. Søværnet og deres institutioner, værksteder, skoler og kontorer bliver spredt for alle vinde - primært til Korsør og Frederikshavn. Nyholm kommer nu i spil. Skal den fredes, eller skal der bygges boliger? Det er statens ejendom, og dermed tilhører den os alle sammen. Der er planlagt borgerhøringer, og der kommer udkast til lokalplaner.
Tag med på udflugt med AOF's lokale guide fra Christianshavn - Lars Hermann - og bliv klogere på et vigtigt stykke Danmarkshistorie, inden det måske er for sent.
Vi slutter af med et godt måltid hverdagsmad på 56 Grader.
Prisen er inkl. mad men ekskl. drikkevarer.

Mødested: Foran Operaen

Hold: 210074
30 MAR
Diverse | Ekskursion

Københavns Lufthavn

AOF Herlev, kl. 17-17.55.

Mandag den 30. marts 2020, kl. 17-17.55.
Pris: (Pris: 205 kr) Klik her for at tilmelde dig
Sted:
Underviser: Intern Guide. OBS! På denne rundvisning skal der oplyses navn og cpr.nr. på ALLE deltagere. Ved tilmelding af mere end en person, skal navn og cpr.nr. for øvrige deltagere skrives i kommentarfeltet. Alle deltagere over 15 år, skal medbringe gyldigt pas eller kørekort til sikkerhedscheckin.

Efter en kort introduktion går vi gennem lufthavnsbygningen ud i en CPH bus og kommer via sikkerhedskontrollen ind på lufthavnens afspærrede område.

Under busturen, som varer 1½ time, kører vi langs det 29 km. lange hegn, og hører bl.a. lufthavnens historie og om planerne for den store udbygning.

Vi stopper 2-3 gange og ser snerydningskøretøjerne og den ene af lufthavnens brandstationer.
Turen foregår primært i bus.

Rygning er ikke tilladt på turen, heller ikke udendørs.

Børn under 15 år kun ifølge med voksne.

Lufthavnens sikkerhedsregler er gældende for denne tur. Alle deltagere skal ved tilmeldingen oplyse navn og cpr.nr.

Turen er ikke egnet til kørestolsbrugere.

Mødested: Københavns Lufthavn, Terminal 2 i den vestlige ende
Hold: 211002
30 MAR
Diverse | Foredrag

Chokoladesmagning hos Summerbird

Magasin du Nord, kl. 17.50-19.30.

Mandag den 30. marts 2020, kl. 17.50-19.30.
Pris: (Entré: 370 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Der er god grund til at tage med denne aften, specielt hvis du elsker chokolade. Chokolade er dog ikke bare chokolade. Summerbird er kendt for deres gourmetchokolade. Summerbird laver hjemmelavet økologisk chokolade og kun af de bedste råvarer. Det hele startede med den lille chokoladeovertrukne sommerfugl- en marcipan sommerfugl overtrukket med den ultimative chokolade. Håndværk, gode råvarer og en kompromisløs tilgang er med til at fremtrylle de bedste produkter. Vi skal høre om Summerbirds historie, hvad chokolade fremstilles af, hvordan lækkerierne bliver til, og om hvilke parametre, der har indflydelse på produkternes kvalitet. Alt dette skal vi høre meget mere om på denne aften i chokoladens tegn. Men vi skal heldigvis også smage på gourmetchokoladen. Vi skal blandt andet smage på flødeboller, kage med chokolade, chokoladestykker samt andre lækkerier. Da arrangementet afholdes inden Påsken, vil vi naturligvis også blive præsenteret for Summerbirds påskechokolade. I alt vil vi få ca. 10 smagninger og vand til at skylle efter med.
Efter foredraget er det muligt at købe forretningens varer med 10% rabat.

Mødested: Hovedindgangen

Hold: 212563
31 MAR
Diverse | Foredrag

Børsen

Børsen, kl. 16.50-18.45.

Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 16.50-18.45.
Pris: (Entré: 395 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Sted: Børsen
Underviser: Pia Mengel. Christian d. 4. var en byggeglad monark. Mange af hans monumentale bygninger står stadig rundt om i København. Og da Kong Christian IV ønskede at gøre København til en metropol, måtte han have en varebørs, hvorfra der kunne handles. I 1619 fik arkitekt Lorenz van Steenwinckel overdraget opgaven, og fire år efter kunne det københavnske borgerskab komme i bygningen dels for at handle, men i høj grad også for at "se og blive set". Den 128 meter lange bygning fik i 1695 det berømte dragespir med fire drager. Bygningen fungerede indtil 1800-tallet som almindelig varebørs, for herefter i 1855 at blive overtaget af Grosserer Societetet. I dag står dette pragtfulde bygningsværk som et monument over den driftige byggekonge Christian IV. Indvendigt er der i dag mange smukke værelser og kontorer, og mest berømt er nok den gamle børssal samt det smukke bibliotek med P.S. Krøyers berømte maleri af datidens "store mænd i Danmark".
Der serveres en forfriskning under besøget og der tages forbehold for at lokaler kan være i brug til andre formål og således ikke tilgængelige.

Mødested: Under tårnet
Hold: 212523
1 APR
Diverse | Foredrag

Bank- og Sparekassemuseet, Christianshavn

Bank- og sparekassemuseet, kl. 12.30-13.45.

Onsdag den 1. april 2020, kl. 12.30-13.45.
Pris: (Entré: 195 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF Herlev.
Underviser: Pia Mengel. Et besøg på Bank- og Sparekassemuseet er et kig ind i 1800-tallets bankvæsen. Museet giver dig indblik i en tid, hvor bankerne fik større og større betydning i den danske og internationale finansverden. Du bydes indenfor i Privatbankens første direktør C.F. Tietgens kontor, hvor du kan lære en af Danmarks betydeligste finansmænd bedre at kende og der fortælles en historie om en mand på godt og ondt - en skildring af et menneske, der har levet et liv med prisværdige kompetencer, men også med skyggesider. Med originale genstande fra 1800-tallet præsenterer museet bankindustrien samt bankmandens liv og arbejde. Du vil også kunne opleve Christianshavns interessante historie igennem 400 år, og i kælderen findes der stadig de gamle fade fra da Heeringfamiliens produktion af kirsebærlikør foregik i gården. I kælderen vises og fortælles historien om Peter F. Heerings produktion af kirsebærlikør. Her vil man kunne opleve ikke blot de store kirsebærfade, men nu også alle de mange finurlige og sjove flasker, som Heering-familien fik produceret igennem tiden.

Mødested: Museet
Hold: 212623