Oplev Herlev

Printervenlig version

Oplev Herlev er din indgang til aktuelle kultur- og idrætstilbud og arrangementer som kan opleves i Herlev Kommune.

Dato

Genre

Søg

Vælg en eller flere genrer

  • Alle genrer
  • Nulstil

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/11 2015
Karen Blixen Museet
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Tlf: 4557 1057 Fax: 4557 1058

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.8834, Lon 12.5434
Åbent: 1.5. - 30.6. tirs-søn kl. 10-17. Man lukket. 1.7. - 31.8. tirs-søn 10-17. Mandagsåbent kl. 12-19. September: tirs-søn kl. 10-17. Man lukket. 1.10-30.4. ons-fre: 13-16. Lør-søn kl. 11-16. Man og tirs lukket.
Entré: 75 kr.

Karen Blixen er en af Danmarks mest anerkendte forfattere. Hun har bl.a. har skrevet Den afrikanske farm og Babettes gæstebud, som begge er blevet til Oscar præmierede film. Besøg hendes hjem og oplev de mange spændende særudstillinger, se Blixens galleri og museets permanente dokumentarudstilling. Den omgivende park, hvor Karen Blixen ligger begravet er fuglereservat. Overfor museet ligger Rungsted Havn og Rungsted Strand


Viser 4 events

fra/efter 22. okt. 2019

31 DEC
Udstilling | Historisk

Mod, humor og kærlighed - Karen Blixens liv og værk

Karen Blixen Museet, I museets åbningstid.

Torsdag den 28. marts til tirsdag den 31. december 2019, I museets åbningstid.
Pris: (Entré: Entre 100 kr)
Sted:
Med den nye, permanente udstilling "Mod, humor og kærlighed - Karen Blixens liv og værk" har museet åbnet et helt nyt kapitel i præsentationen af Karen Blixen. Udstillingen er en levende fortælling om den verdensberømte forfatters liv og værk.
29 DEC
Udstilling | Historisk

Karen Blixens soveværelse

Karen Blixen Museet, kl. 10-17.

Fredag den 17. maj til søndag den 29. december 2019, kl. 10-17.
Pris: (Entré: 100 kr)
Sted:
Oplev Karen Blixens soveværelse på Rungstedlund. Her vågnede hun til udsigten over Øresund, og her tilbragte hun også sin allersidste tid. Ved sminkebordets teaterbelysning lagde Karen Blixen sin maske; hvid med sort kohl om øjnene. Karen Blixens soveværelse
17. maj - 29. december 2019

"Det er ikke slemt at dø, det er godt. Jeg har i sin tid set mange mennesker dø ... og nu føler jeg selv, at døden er ikke en afbrydelse af livet, men en afrunding af det."

Karen Blixen i et radiointerview (1958)

Karen Blixens soveværelse på Rungstedlund åbnes nu for første gang for offentligheden. Karen Blixens fyrretræsbeklædte soveværelse befinder sig på 1. sal med udsigt over Øresund.

Værelset var førhen broderen Thomas Fasti Dinesens drengeværelse, og det blev sammen med Ewalds Stue Karen Blixens lejlighed, da hun kom tilbage fra Kenya i 1931. Hun brugte det frem til sin død i 1962. Her vågnede hun til udsigten over Øresund, og her tilbragte hun også sin allersidste tid.

Besøgende kan opleve Karen Blixens soveværelse iscenesat af kurator John Christensen, der lyst og let sætter fantasien i gang.

(Entré: 100 dkk. Grupper: 75dkk pr. prs. Børn under 14 år gratis)

Fotograf: Danny Gudnitz
29 DEC
Udstilling | Installation

De nordiske norner

Karen Blixen Museet, kl. 10-17.

Lørdag den 25. maj til søndag den 29. december 2019, kl. 10-17.
Pris: (Entré: Entry including exhibition: 100 kr groups: 75 kr children under 14 years: free entrance: gratis)
Sted:
Selma Lagerlöf, Sigrid Undset og Karen Blixen er blandt det 20. århundredes største forfattere. De står som lysende ikoner i det nordiske med deres udødelige værker. Karen Blixen Museet hylder de tre forfattere med udstillingen "De nordiske norner.". "De nordiske norner" er iscenesat på det gamle loft, som blev opført i 1700-tallet på Rungstedlund. Her kan publikum opleve mytologiske naturbeskrivelser flette sig sammen med kvindekønnets gådefulde og uafsluttede karakter. Som norner spinder de tre forfattere kvinders skæbner, knudrede af kærlighed, synd og djævelskab. Scenograf og kostumedesigner Maja Ravn har skabt en totalinstallation mellem de gamle bjælker og tørresnore, hvor naturens erotiske kraft vælder frem og djævlen brydes med de stærke kvinder.

Samtidig med udstillingen, åbnes Karen Blixens træbeklædte soveværelse for første gang for offentligheden. Her sov og vågnede hun med udsigt til Øresund hver morgen, og her tilbragte hun også sin allersidste tid.

"De nordiske norner" og publikationen "Nordens diktardrottningar" produceres i samarbejde med de søstrende forfatterhjem Bjerkebæk - Sigrid Undsets hjem og Selma Lagerlöfs Mårbacka, samt Nordens største litteraturfestival Norsk Litteraturfestival - Sigrid Undset-dagene Lillehammer
6 NOV
Diverse | Undervisning

Karen Blixen Skriveworkshop: 6 ugers grundforløb i kreativ skrivning

Karen Blixen Museet, Onsdage fra kl. 16.30-20.30 (undtagen i efterårsferien).

Onsdag den 25. september til onsdag den 6. november 2019, Onsdage fra kl. 16.30-20.30 (undtagen i efterårsferien).
Pris: (Pris: 4.825 kr inkl. forplejning)
Sted:
Du behøver ikke at have skrevet før, men blot have nysgerrighed og drive for at komme i gang. Efter et succesfuldt hold i foråret, tilbyder vi igen dette 6-ugers grundforløb i kreativ skrivning på Karen Blixen Museet i efteråret 2019. Der undervises 6 onsdage fra kl. 16.30-20.30 i perioden sep-nov: 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10 og 6/11 i Boganissalen på Rungstedlund (der er ikke undervisning i efterårsferien). I kursusprisen indgår kaffe/the/frugt/småkager samt en sandwich og en vand til aftensmad.

I disse unikke og inspirerende omgivelser, hvor Karen Blixens verdensberømte forfatterskab blev til, ser vi nærmere på, hvad der gør skønlitterære tekster levende og fængslende. Vi laver skriveøvelser og læser udvalgte tekster af danske forfattere, så vi på den måde lærer forskellige stilarter at kende og ser på forskellige måder at bruge sproget på.

Herefter arbejder deltagerne med at skrive kortere tekster i formater som novelle, kortprosa og erindringsglimt, således at der produceres en lille tekst til hver uge. Alle får mulighed for at få feedback på deres tekster og give feedback på de andre deltagertekster.

Når du har gennemført kurset, har du et godt greb om skønlitteraturens basale teknikker og kender dine virkemidler, så du kan videreudvikle din skrivning på egen hånd - og/eller fortsætte på et mere avanceret skrivekursus.

Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset deltagerantal.

Læs mere og tilmeld