Det sker i Herning Kommune

Forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, i et vist omfang er med til at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du har selv mulighed for at forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

Ikke bare livsstil, men også livsindstilling, er med til at bestemme om vi får et langt liv med få eller ingen "skranteår" - som Bente Klarlund så sigende har døbt årene i alderdommen hvor mennesket bliver gradvist skrøbeligere.

Som plastikdupperne for enden af vores snørebånd, sidder de såkaldte telomerer for enden af vores kromosomer og stabiliserer disse. Hver gang en celle deler sig, ryger der et lille stykke af telomererne. Man kan sige at vores celler er udstyret med et klippekort hvor der for hver enkelt celledeling ryger et klip fra enden af kromosomerne. På et tidspunkt er klippekortet tomt, og så vil cellen aldrig kunne dele sig mere. Man siger at cellen derved er gået "i alderdom".

Det viser sig at kronisk inflammation giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at køre hurtigt, mens en sund livsstil og en optimistisk livsindstilling bremser inflammationen og styrker kromosomerne.

Ungdommens kilde er altså fundet og den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd der styrker den fysiske og mentale sundhed. Det handler om sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse og søvn.

Det er også vigtigt at undgå unødig bekymring og have fokus på det der giver livet mening. Det handler bl.a. om familie og venner, at deltage i frivilligt arbejde eller på andre måder at tænke udover sig selv.

Det er ikke mindst vigtigt at opleve ærefrygt - altså denne særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse. Hvad enten det er en stjernehimmel, en solopgang eller at høre drengekoret synge, er det vigtigt at optimere chancen for at blive grebet af ærefrygt.

Det er altså muligt at forsinke aldringen og du bestemmer selv - i et vist omfang - om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan nemlig vælge at følge en livsstil hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre.

Om forelæseren:
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Center for Aktiv Sundhed (CFAS) der bl.a. undersøger de mekanismer hvorved fysisk aktivitet forebygger sygdom. Forskningscenteret har påvist at vores muskler producerer hormonlignende molekyler hvormed musklerne kan signalere til andre dele af kroppen. Center for Aktiv Sundhed forsker i fysisk træning som medicin til patienter med kroniske sygdomme, fx type 2-diabetes og cancer.

Bente Klarlund Pedersen har været med til at sætte fysisk aktivitet og sundhed på den politiske dagsorden bl.a. som tidligere formand for Det Nationale Råd for Sundhed og medlem af Forebyggelseskommissionen. Hun er forfatter til mere end 650 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning. Hun har udgivet populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed og har siden 2010 været klummeskribent og redigeret en sundhedsbrevkasse i Lørdagsliv, Politiken.

For sin forskningsformidling har hun modtaget Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen

Vi lever i en illusion; en illusion skabt af at vi sammenholder input fra vores sanser med medfødte og tillærte genkendelsesmønstre lagret i vores hjerner. Det betyder at den opfattede virkelighed fuldstændigt er defineret af de sanser et væsen er udstyret med og dets hukommelse. Derfor har dyr og mennesker med forskellige sanser også meget forskellige verdensopfattelser. Kort sagt: vores virkelighed er den del af vores omverden vi kan sanse.

Dette foredrag vil kaste lys over hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter med vores stærkt begrænsede sanseapparat, og hvor travlt vores hjerne har med at presse sanseindtryk ind i mønstre den kender.

Du vil også høre om de sære sanser; de sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen: slangers varmesyn, fugles magnetsans, flagermus' biosonar og hajers evne til at føle elektromagnetiske felter. Til sidst i foredraget vender vi blikket tilbage mod os selv med spørgsmålet: har vi sjette sanser?

Om forelæseren:
Peter Teglberg Madsen er professor i sanse fysiologi på Institut for Biologi på Aarhus Universitet hvor han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus' brug af biosonar. Én af hans seneste anerkendelser herfor er Forskningsministeriets Eliteforsk-pris som han modtog i 2019