4320 Lejre
Tlf: 22756699
GPS-info: Lat 55.6061, Lon 11.951
Viser 1-10 ud af 34 events fra/efter 16. jan. 2021

Sct. Hans Områdets Historie, Natur Og Fremtid: Byen I Byen. Sct. Hans I Roskilde 1816-1940
Sct. Hans Hospitals Museum, kl. 19.15-21.
Sct. Hans blev det første egentlige psykiatriske hospital i Danmark. Efter en periode i København kunne det i 1816 modtage de første patienter i Roskilde. Det blev også Danmarks største psykiatriske hospital med mere end 2500 sengepladser i midten af 1900-tallet. Sct. Hans blev på mange måder en by i byen og var samtidig Roskildes største arbejdsplads. Hospitalet dannede også rammen om mange af de indlagtes tilværelse. Nogle patienter levede størstedelen af deres liv på Sct. Hans og endte deres dage på hospitalets store kirkegård. Sct. Hans har ligeledes præget personalets historie. Man boede i en lang periode på hospitalet, og arbejdet som plejer er i nogle familier gået i arv gennem flere generationer. Foredraget vil først skildre hospitalets tidlige historie i København og flytningen til Roskilde. Dernæst beskrives hospitalets store vækst i 1900-tallet. Endelig vil patienterne og personalet være i centrum med forskellige fortællinger om livet og specielle episoder fra tiden frem til 1940'erne.
Jesper Vaczy Kragh, Lektor ved Saxo-instituttet og Medicinsk Museion, Københavns Universitet.
Pris: 100 kr. . Tilmelding her på siden.
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699

Sct. Hans Områdets Historie, Natur Og Fremtid: Livet På Anstalten I Forrige århundrede
Kurhuset, Sct. Hans, kl. 18-21.
Karin Garde, Tidl. Overlæge, Sct. Hans hospital, Fmd. for bestyrelsen for foreningen Sct. Hans Have
Pris: 100 kr.. Tilmelding her på siden
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699

Genforeningen, Påskekrisen Og Folkenes Selvbestemmelsesret: To Foredrag Og En Diskussion
Roskilde Universitet (RUC), kl. 16-21.
Gennem to foredrag redegøres der nærmere for påskekrisen, dens baggrund, forløb og konsekvenser, hvorefter der ser på, hvordan folkenes selvbestemmelsesret i forbindelse med en fredelig løsning af grænsekonflikter tegner sig i dagens Europa.
Begge foredrag foregår mandag d. 29. marts, på 101 års-dagen for påskekuppet, i St. Auditorium, Roskilde Universitet, Bg. 1, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, fra kl. 16.00 - 21.00.
Program:
Kl. 16.00-16.15: Velkomst
Kl. 16.15 - 17.30. Kaare R. Skou: Genforeningen og Påskekrisen (for detaljer se, nedenfor)
17.30 - 17.45. Pause
17.45 - 19.00. Uffe Østergaard: Genforeningen og Folkenes selvbestemmelsesret (for detaljer se, nedenfor)
Kl. 19.00 - 20.00. Let servering i Foyeen/kantinen
20.00 - 21.00. Diskussion. Ordstyrer: Claus Bryld
Pris: 150 kr. incl. en let servering
16.15 - 17.30: Kaare R. Skou: Genforeningen og Påskekrisen.
fuko.dk
Kaare R. Skou er journalist og tidligere politisk redaktør på TV2 Nyhederne. Bor i Lejre.
Lige fra den 30. oktober 1864, hvor ambassadør Georg Quaade i det østrigske udenrigsministerium på Ballhausplatz i Wien på Danmarks vegne skrev under på fredsbetingelserne efter krigen og frem til genforeningen i 1920, havde dansk udenrigspolitik kun ét mål: at få Slesvig tilbage til riget. De danske forslag var fantasifulde. Vi førte en balanceret neutralitetspolitik - ikke så meget balanceret mellem stormagterne, som balanceret mellem skiftende regeringer og folkestemningen. Det er denne særprægede politik, første del af foredraget handler om: Realisme over for nationalkonservative drømme. Anden del handler om de uger i 1920, da heldet var med Danmark takket være noget så sjældent som en idealistisk amerikansk præsident. Igen var nationalkonservative kræfter ved at forpurre det hele. Kræfter, der i påsken gjorde Christian 10. til enevældig hersker i 27½ time. Bag kupforsøget, som det faktisk var, stod en fransk forfatter til katolske martyrdramaer og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste.
17.45-19.00: Uffe Østergaard: Genforeningen og Folkenes selvbestemmelsesret
fuko.dk
Uffe Østergaard er historiker og professor emeritus fra CBS. Bor i Hobro
Med Brexit og de mange andre øgede spændinger mellem de europæiske nationer er nationale strømninger og tilhørende grænsekonflikter igen blusset op i Europa. Hvad kan vi i den forbindelse lære af Genforeningen i 1920?
Uffe Østergaard har i tilknytning til sine mange studier af Europas moderne historie også interesseret sig for, om der kunne drages paralleller fra Genforeningen til de mange nye grænsekonflikter, som truer freden i det moderne Europa. Og han har undret sig over, hvorfor man ikke har gennemført - eller accepteret gennemførelsen af, eller blot foreslået - folkeafstemninger om national tilknytning i Ex-Jugoslavien, Ukraine, eller på Krim?
20.00 - 21.00. Diskussion. Ordstyrer: Claus Bryld
Claus Bryld er professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet.
Generel baggrund:
Genforeningen i 1920 fejres over hele landet som den begivenhed, der som følge af Tysklands tab af verdenskrigen bragte Sønderjylland tilbage til Danmark. Siden nederlaget i 1864 var alle Danmarks udenrigspolitiske bestræbelser gået i retning af at genvinde det tabte land. Vi tilbød tyskerne Dansk Vestindien i bytte, nationalkonservative kredse ville inddrage os på fransk side i den fransk-tyske krig i 1870. Politikken og ikke mindst millioner af menneskers lidelser under 1. Verdenskrig radikaliserede såvel konservatismen som venstrefløjen. Målet var man enige om: Genforeningen, men midlerne splittede. I situationen kom det som en gave, at USA på det tidspunkt havde noget så sjældent som en idealistisk præsident, der blandt andet var optaget af folkenes selvbestemmelsesret.
Et stort flertal i Rigsdagen så heri chancen for genforeningen, selv om vi havde ført en neutralitetspolitik under krigen og ikke havde et naturligt krav på at blive tilgodeset ved fredsforhandlingerne i Versailles.
Den radikale statsminister C.Th. Zahle spillede Danmarks kort, i begyndelsen støttet af oppositionslederen J.C. Christensen, der havde været Venstres store politiker gennem den seneste snes år. De gjorde det så godt de kunne, men var under konstant pres fra en radikaliseret højrenationalisme og en revolutionsorienteret venstrefløj i arbejderbevægelsen.
Regeringen holdt fast i princippet om folkenes selvbestemmelsesret konstateret ved en folkeafstemning i Slesvig. Bl.a. blev søværnets krydser Valkyrien i efteråret 1919 sendt til Alexandria, Malta og Gibraltar for at hente sønderjyske og slesvigske borgere hjem fra allierede krigsfangelejre i Nordafrika for at de kunne stemme om Genforeningen. Valkyriens kommandør Kiær ville efter hjemkomsten ikke deltage i festlighederne, da han mente, at "Resultatet, ca. 50 danske stemmer af 165 hjemførte personer, nærmest hørte hjemme i et sørgespil".
Påskekrisen opstod, da J.C. Christensen af grunde, der ikke havde med sagen at gøre (en ny valglov), pludselig valgte at støtte den radikaliserede nationalkonservatisme, og kong Christian d. X mandag d. 29. marts 1920 afskedigede Statsminister Zahle, på trods af, at han havde et flertal bag sig i Folketinget. Dette nationale højre ville især holde fast i Flensborg, der godt nok havde haft dansk flertal ved valget i 1867, men langt fra kunne mønstre det i februar 1920

Sct. Hans Områdets Historie, Natur Og Fremtid: "først Og Fremmest Et Menneske." Om Stigma Før Og Nu,
Sct. Hans Hospitals Museum, kl. 19.15-21.
Igennem de sidste 30 år har der været en massiv vækst i antallet af mennesker, der idømmes psykiatriske særforanstaltninger, og det giver udfordringer i såvel almenpsykiatri som i den specialiserede retspsykiatri. Mennesker med psykiatriske sygdomme, der også har begået kriminalitet, oplever ofte stigma, monstrøse fortællinger og forestillinger i mødet med sundhedsvæsenet og i deres interaktion med omverdenen. Forelæsningen vil tage afsæt i noget af den nyeste forskning på det retspsykiatriske område, der er udgået fra Kompetencecenter for Retspsykiatri.
Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d, seniorforsker og leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Pris: 100 kr.. Tilmelding her på siden.
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699

Forårets Komme I Skjoldungernes Land For Spejderne
Nationalpark Skjoldungernes Land, kl. 19.15-21.
Spejderne er flittige bruger af naturen og ikke mindst af Nationalparken Skjoldungernes land. Det gælder både det grønne og det blå.
Kom og hør hvordan spejderne bruger naturen - og hvorfor, og hvordan naturen kan bruge spejderne.
Spejderleder Brian Petersen fortæller om spejdernes natursyn og tilgang til naturen, om hvordan spejderne bruger naturen til at udvikle børn og unge til selvstændige og ansvarsfulde persone og samtidig giver dem læring og forståelse for naturen.
Alle deltagerne inviteres til at deltage i spejldernes forårsarrangement. "Sov Ude", en lørdag i maj måned 2021. Sammen med både spejdere, rutinerede- og nybegyndere i friluftsliv, har man mulighed for prøve at overnatte i det fri i trygge rammer. Spejdergruppen tilbyder, i samarbejde med Herregårdsmuseet Selsø slot, deltagerne at bygge en primitiv bivuak samt tilberedning af egen mad over åben ild. Spejderne er klar med nyttige friluft-tips og -tricks, og der er naturligvis også mulighed for at låne et telt.
Dette efterfølgende arrangement finder sted på Herregården Selsø slot, fra lørdag kl. 12:00 til søndag morgen engang i maj måned.
Arrangement er gratis, deltagerne skal medbringe egen proviant og sovegrej.
Brian Petersen har mange års erfaring med friluftslivet i både ind og udland med bjergbestigning, vandring, og kajakroning. Han er træklatre-instruktør, kano-instruktør, og har deltaget i spejderledertrænings-kursus i Gilwellpark i England
Han er spejder- og gruppe-leder hos Ræven Skibby trop og flok. Spejdergruppen modtog i 2019 fritidsprisen i Frederikssund kommune
Brian Petersen er formand for Rådet for Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor han også repræsenterer Det danske Spejderkorps.
Du kan i stedet tilmelde dig alle 6 foredrag i denne serie til en samlet pris af 450 kr. Du kan læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER.
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, brandt@ruc,.dk, 2275 6699

Sct. Hans Områdets Historie, Natur Og Fremtid: Livet I Omgivelserne
Sct. Hans Hospitals Museum, kl. 19.15-21.
Frisk luft, fri natur og fuglesang er sundt, det var man godt klar over da det blev besluttet at flytte Sankt Hans til Roskilde, nu skulle de stakkels patienter ud på landet.
Bistrup Gods bestod af Slottet og af Ladegården, som lå der hvor varmecentralen i dag er beliggende - andet var der ikke.
Gartnerhuset, eller rettere påpasserhuset, blev opført i 1815.
Huset blev opført som bolig til ansatte, som skulle passe på patienterne, deraf navnet.
Overgartneren, kom kort tid efter opførelsen til at bo i huset, Herfra blev de mange arbejdshold styret - hospitalet skulle være selvforsynende med grøntsager og blomster.
Gartnerhuset kan få mange nye funktioner i fremtiden. Det er opført i massivt lerjord - også her blev der tænkt nyt - metoden er ressource besparende og i det lys interessant i dag som eksempel på bæredygtigt byggeri.
Efter forelæsningen vil vi bese gartnerhuset og dets særlige konstruktion og diskutere husets fremtidige brug. Derfra vil vi gå en tur og se på de tidligere produktionsarealer (f.eks. valnøddeplantagen) for at fornemme, hvordan de har været brugt i hverdagen på Sct. Hans.
Flemming Østergaard Nielsen, Arkitekt, ekspert i lerhuse. Tidligere beboer af Gartnerhuset
Pris: 100 kr.. Tilmelding her på siden.
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699

Kirkegårdstur I Foråret 2021 - Kristendommens Komme Til Danmark. Kirkerne Og Begravelser
Nationalpark Skjoldungernes Land, kl. 14-16.
fuko.dk
Kirkegårdene, som vi ser dem i dag, har en lang historie, der bliver mere og mere usikker og uklar, jo længere vi kommer tilbage i tiden. Tur nr. 1 bliver en rejse, der tager sin begyndelse, da vi første gang har sikker viden om missionsvirksomhed i Danmark. Det var allerede i begyndelsen af vikingetiden (i 700-tallet). Der skulle gå ca. 250 år før Harald Blåtand satte sten i Jelling, hvorpå han bekendtgjorde, at han havde gjort danerne kristne, og endnu ca. 100 år, før kristendommen endelig slog fuldt igennem i slutningen af 1000-tallet. Hvordan begravede man de første kristne? Har vi Danmark i den tidlige middelalder haft "kirkegårde" uden kirker? Ingen skriftlige kilder giver svar på sådanne spørgsmål, men arkæologien kan hjælpe. Der er udgravet og undersøgt mere end 10.000 kristne grave, der tidsmæssigt spænder fra 1000 - 1900-tallet. De løfter sløret for, hvordan man gennem tiden har indrettet kirkegårdene og begravet de døde. Efter oplægget går vi til den nærliggende urnebegravelsesplads "Lille Knapsø Bakke Skoven", der ligger på Ledreborg Gods nær Herthadalen. Kun kirkeministeriets endelige godkendelse mangler.
Pris: 80 kr. Du kan også tilmelde dig til alle 4 kirkegårdsture i foråret 2021 for 280 kr. Så spares 70 kr. Se nærmere HER.
Nærmere oplysninger om arrangementet fås hos Mogens Petersen, tlf. 4012 7280

Forårets Komme I Nationalpark Skjoldungernes Land: Forårets Komme I Skjoldungernes Land For
Nationalpark Skjoldungernes Land, kl. 19.15-21.
Nationalparkens skove, enge, kyster og skrænter har en rig flora, som allerede kigger frem i løbet af marts med ikke mindst Blå Anemoner. Herefter kommer skovbundsfloraen slag i slag med Guldstjerner, Hvide og Gule Anemoser, Lærkesporer og Fladkravede Kodrivere m.fl. Ude på de våde enge kommer foråret lidt senere, men fra hen i maj er der bl.a. gøgeurter (en slags orkideer) i blomst. Strandengene er også lidt senere på det, men på fjordens skrænter og de højere strandoverdrev kommer der bl.a. den ret sjældne Dansk Astragel og forskellige Potentiller. I foredraget fortælles også lidt om, hvordan de pågældende forårsblomstrende arter kommer igennem vinteren.
Claus Helweg Ovesen, Seniorrådgiver, biolog, medlem af Nationalparkrådet, hvor han repræsenterer Dansk Botanisk Forening
Alle deltagere inviteres til Botanisk forenings ekskursion: "De vilde blomsters dag", søndag d. 20. juni 2021 kl. 10.30-13.00 bl.a. i Skjoldungernes land.
Pris for foredraget incl. gebyr samt adgang til den efterfølgende tur, 100 kr. Tilmelding nedenfor.
Du kan i stedet tilmelde dig alle 6 foredrag om Forårets komme i Nationalpark Skjoldungernes Land til en samlet pris af 450 kr. Læs nærmere ved at klikke HER.
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc,.dk, 2275 6699

Sct. Hans Områdets Historie, Natur Og Fremtid: Sct. Hans Området: En Naturperle For Raske Og Syge
Sct. Hans Hospitals Museum, kl. 19.15-21.
Smuk natur er godt for sjælen, og dét har med vekslende klarhed indgået i tænkning om behandling og forebyggelse, også indenfor psykiatrien, såvel som dagliglivets mentalhygiejne og rekreative (=genskabende) kur-ophold og ferier, weekendture og spadsereture med eller uden hund.
Siden hospitalsterrænet som følge af virksomt psykofarmaka kunne åbnes, har offentligheden haft stor glæde af den relativt uspolerede fjordnære natur, som for store deles vedkommende blev fredet i 1997. Naturværdierne er store, og kan med målrettede tiltag øges yderligere. Overalt bærer terrænet spændende spor af samspil mellem kultur og natur.
Efter foredraget arrangeres en aftentur ud i det skønne aftenlandskab ved fjorden for at opleve freden og nogle af naturperlerne, og samtale om deres historie og mulige fremtid.
Bjørn Petersen, Formand for Danmarks Naturfredningsforening Roskilde og tidligere ansat på Sct. Hans Hospital
Pris: 100 kr. Tilmelding her på siden.
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699

Martin A. Hansen Og Landskabet Omkring Allerslev Og Lejre
Domus Felix, kl. 10-16.
Kl. 10-12: Forelæsning
Lejreegnens landskab er et levende kulturlandskab med spor og fortællinger, der dukker op af landskabet som erindringer om menneskers liv gennem tusinder af år. I Salum i Allerslev hænger et maleri Martin A. Hansen malede over sin nye hjemstavn. Han ville "hitte ud af Lejres gåder" på ture i terrænet og gennem studier af Lejreegnens topografi, stednavne, fortidsminder og sagn. Martin A. Hansen så landskabet 'med en omstilling i øjet' og skabte sine egne kort over Lejreegnen. I centrum for foredraget er de fortællinger, der vokser frem af Martin A. Hansens studier i landskabet. Og en samlet fortælling om landskabet som bærer af identitet og erindring.
Medbragt frokostmadpakke spises efter forelæsningen.
Kl. 12-16: Ekskursion, der foregår som vandretur i lokalområdet.
På denne tur følger vi Martin A. Hansen ud i Skjoldungernes landskab. Vi følger i sporene på Martin A. Hansen efter erindringen i landskabet og ude i terrænet ser vi landskabet med hans blik. På ruten - som væsentligt følger Skjoldungestien - passerer vi høje, som Martin A. Hansen har indberettet til Nationalmuseet og Sødmosen og der gøres ophold ved Vættensbjerg og Grydehøj i Gl. Lejre. De to høje er konkrete eksempler på Martin A. Hansens igangsættende betydning for arkæologiske udgravninger og fredningen af Grydehøj, hans private fredningsinitiativ og gavebrev til køb af arealet.
Pris: 175 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet for tilmelde dig begge lørdage om Martin A. Hansen for 300 kr. Mere information og tilmelding herom, se HER.
Om foredragsholderen:
fuko.dk
Birgitte Krejsager er Mag.art i nordisk litteratur, ph.d. & cand.jur.. phd
Birgitte har som litteraturhistoriker gennem mange år forsket i Martin A. Hansens historiesyn og landskabsforståelse på grundlag af omfattende studier af Martin A. Hansens efterladte papirer, optegnelser og breve. Forskningen er sammenfattet i phd.-afhandlingen 'Erindring og Identitet. Martin A. Hansens sakraltopografiske studier i landskabet 1951-1955'. Hun har udgivet 'Fortællerens Rum. Studier i Martin A. Hansens Orm og Tyr', samt artikler i tidsskrifter og leksikonartikler om forfatterskabet, og har undervist i Martin A. Hansens forfatterskab og landskabsstudier på Københavns Universitet, på folkeuniversiteterne i København og Skærum Mølle samt holdt foredrag på højskoler og det tidligere grundforskningscenter Menneske og Natur på Hollufgård om Martin A. Hansen