9440 Aabybro
Tlf: 98 24 25 00 Fax: 98 24 26 44
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 57.1514, Lon 9.73758
Nordjyllands flotteste kultur- og erhvervshus. Velegnet til konferencer, møder, seminarer og ikke mindst kulturelle arrangementer. Fantastisk arkitektur og beliggenhed lige på søbredden. Huset ligger centralt i Nordjylland få kilometer fra lufthavn, motorvej og fra Aalborg. Nærmeste nabo TV2Nord
Viser 11-18 ud af 18 events fra/efter 9. mar. 2021

Stig Rossen og Vennerne - Akustisk 2021
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt

Cohen i Cafeen
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt
Nye fortolkningerMusikalsk fokuserer "Cohen i Cafeen" på at fortolke Cohens sange. Kvartetten, der består af akustiske og elektriske guitarer, bas, violin og masser af vokal, har skabt egne originale arrangementer og givet sangene nye farver og udtryk.
Bag "Cohen i Cafeen"Orkestret bag koncertfortællingen er sangeren og guitaristen Karsten Holm, bassisten Bjørn "Bønne" Petersen, guitaristen Martin Blom og violinisten Knud Erik "Fuddi" Steengaard. Fire særdeles rutinerede musikere med base i Aarhus-området og med årtiers baggrund i byensmusikmiljø. De fire musikere har turneret med "Cohen i Cafeen" siden januar 2017 og udgav i efteråret 2017 cd'en "Back on Boogie Street" med de 15 sange fra koncertfortællingen.
Manden bagDen canadiske sangskriver og digter Leonard Cohen, der døde i efteråret 2016, er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur. Mesterværker som "Hallelujah", "Bird On A Wire", "So Long Marianne", "Everybody Knows", "Suzanne" og "I'm Your Man" er fortolket af utallige kunstnere gennem tiden. De er naturligvis med denne eftermiddag, sammen med en række andre store Cohen-sange.
"Cohen i Cafeen" består af:Karsten Holm, vokal og guitarBjørn "Bønne" Petersen, kontrabas og korMartin Blom, guitar og korKnud Erik "Fuddi" Steengaard, violin og kor
Orkestret er det samme, som stod bag "Cash i cafeen" der leverede en super hyggelig eftermiddag her på kulturcenteret i 2016 med deres koncertfortælling om Johnny Cash"Poesi er bare et tegn på liv.Hvis dit liv brænder godt,er poesi bare asken."(Leonard Cohen)

Aabybro Viseklub
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt, kl. 19.30.

Åbningsarrangement Kulturugen 2021
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt, kl. 15.

Ib Grønbech og Containerkvartetten
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt
Oplev Ib Grønbech & ContainerKvartetten. En skøn forening af kunstnerens største hits fra de seneste 36 år leveret med masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når den er bedst. En aften i selskab med Ib Grønbech udfordrer både stemmebåndet og lattermusklerne. Alle overgiver sig til et univers af sjove sangtekster serveret på vendelbomål og iørefaldende popmelodier. Det hele ender ud i uundgåelig fællessang. Der bliver grinet højtlydt af den skæve og lune humor, som Ib Grønbech mestrer brugen af i spontanitet, improvisation og perfekt timing. Det er ikke stand-up. Det er heller ikke "bare" en koncert. Det er svært at sætte ord på, men mest af alt et sted, hvor musikken går hånd-i-hånd med komikken. Kort sagt: Musikalsk legestue med lattergaranti!
Ib Grønbech er blevet "kult" og både de unge og de gamle er ellevilde med den populære entertainer og han glæder sig til, sammen med sit faste orkester ContainerKvartetten, at komme rundt i landet på denne efterårsturné i 2021 og levere et brag af en koncert, hvor publikum kan synge med fra start til slut på alle de kendte Ib Grønbech hits

Tradish - Søndagsmatine
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt
Tradish har igennem de sidste 10 år rejst rundt med deres musik, og fortalt historier på hundredvis af scener på tværs af Europa. Tradish har mødt og genset et publikum, der værdsætter den åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik, der kendetegner Tradish. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.
Traditionel irsk musik har gennem de sidste 200 år vokset sig til et kraftfuldt træ med forgreninger, knopskud og spirer over hele verden. Nu er den et globalt fænomen og det irske musiktræ står i fuldt flor. Tradish tog på deres 2. album Roots & Shoots os lyttere med på en rejse, hvor brændstoffet og inspirationen blev hentet fra træets rødder og fra betragtninger af folks liv her og nu. Roots & Shoots høstede begejstrede anmeldelser tværs over Europa, og Tradish blev valgt som ét af 10 bands til at repræsentere Danmark i musikeksport projektet "Danish Roots - Growing in the World". Med udgivelsen af Handmade tales, fortsætter Tradish deres travle koncertkalender i ind- og udland.
2021 bliver endnu et spændende år!
Tradish er:
John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki
Louise Ring Vangsgaard: vokal, violin, viola
Brian Woetmann: vokal, mandolin, bodhrán og percussion

Electric Guitars
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt
Bandet er i topform, og pausen har givet dem ny energi og sult efter at komme ud og vælte de danske koncertsteder. Electric Guitars lover, at de som altid medbringer forstærkere, som går til 11, hår og skæg i et væk, læder, monokler, ridestøvler og en lækker buffet af guitarorienteret rockmusik.
Facts:
Electric Guitars har udgivet tre studiealbum plus en live DVD:
Electric Guitars (2013)
String Fever (2015)
Rock'n'Roll Radio (2017)
Brothers Of Passion LIVE DVD (2016)
Skrev og indspillede sangen "Freewheeler" til filmen "Borg" der handler om opgøret mellem John McEnroe og Bjørn Borg.
Bandet spillede deres første tour i 2012, og siden er de vokset støt og har blandt andet spillet Bøgescenen på Smukfest, support for Deep Purple i Danmark op til flere gange og har haft en del tv-optrædender. Ud over Danmark har de spillet koncerter i USA, Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.
Electric Guitars er:
Mika Vandborg: Guitar og vokal
Søren Andersen: Guitar og vokal
Morten Hellborn: Trommer og kor
Peter Kjøbsted: Bas og kor

Michael falch og det band
Kultur- og erhvervscenter Jammerbugt
Det nye album fra Michael Falch, 'Forår i brystet', har høstet mange roser hos anmelderne, der er enige om, at Falchen bare bliver ved med at udvikle sig som sanger og sangskriver med producer Lars Skjærbæk ved sin side og et band, der konstant udforsker nyt land.
Nu tager holdet ud for at forvandle gråt efterår til sitrende forår med et sæt, der byder på de stærkeste og smukkeste sange fra Falchens karriere, der begyndte i MALURT for over 40 år siden - fra 'Mød mig i mørket' til 'Juble igen som fugle'.
Michael Falch udgiver i 2021 sin nye erindringsbog, 'Over stregen', før han igen stiller om til rock. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og nu får publikum langt om længe mulighed for at opleve ham sammen med DÉT BAND. Der er dømt gnistrende intensitet og nærvær i særklasse på 'Forår i brystet'-turen sidst på året