LOF Syd

LOF Syd

Alsion 2, F306/307
6400 Sønderborg
Tlf: 73 42 10 10
Hjemmeside

OF Syd et folkeoplysningsforbund under loven om Folkeoplysning. LOF Syd er - pr. 1.1.2014 - opstået som fusion af LOF Haderslev, LOF Aabenraa, LOF Lundtoft og LOF Alssund



Viser 18 events fra/efter 20. feb. 2019

Italiensk madlavning for begyndere

Tor. d. 21. februar til tor. d. 16. maj 2019, 6 kursusdage kl. 17.45.
Pris: (Pris: 695 kr) Klik her for at tilmelde dig
Humlehøj-Skolen Nørrekobbel 50, Sønderborg LOF Syd
Underviser: Silvia Vignato. Lær at lave nogle af de mest berømte traditionelle italiensk retter og lær også om hvilken vin der passer til de enkelte retter. Vi hygger os under madlavningen, og deltagerne er velkomne til at foreslå andre opskrifter. Vi slutter aftenen af med at nyde den lækre mad. Der skal påregnes udgifter til materialer - herunder madvarer. Hold 191700
Luk

Drømmer du om at blive F-16 pilot?

Man. d. 25. februar 2019, kl. 19.
Alsion Alsion 2, Sønderborg LOF Syd
Kom og oplev en spændende aften med Generalmajor Anders Rex (med flyvernavnet ERA), Chef for Flyverkommandoen. Drømmer du om et anderledes liv, og vil du gerne høre om Danmarks kommende kampfly: F-35 - så kom og hør ERA fortælle om det. Hørom Jobbet som F-16 pilot og den nye F-35 - bliver det anderledes? - hvad er opgaverne? - hvorfor et flyvevåben? Der vil blive rig mulighed for at få spørgsmål besvaret. Arrangement er lavet i samarbejde med foreningen Folk og Sikkerhed, som er en landsdækkende organisation, der arbejder for din fred og sikkerhed, og der er gratis adgang. Hold 191909
Luk

Kan musik nå ind bag murene og de barske facader hos de indsatte i Enner Mark fængsel?

Ons. d. 27. februar 2019, kl. 19.
Pris: (Pris: 100 kr - 75 kr) Klik her for at tilmelde dig
Danebod Højskole Færgevej 5, Fynshav, Augustenborg LOF Syd
Underviser: Kirsten S Mehlsen. Kirsten Saurus Mehlsen har i 7 år været musikmedarbejder ved fængslet. I dette foredrag fortæller hun om, hvad musik kan betyde, når man sidder i fængsel, og hvordan det er at være sammen med fanger, som afsoner straffe fra et par år til livstid og forvaring. Med fokus på musik og sang fortæller hun om afsoningsforholdene og om at dirigere 3 forskellige fangekor, at få bandekriminelle til at sidde stille i fængslets kirke og lytte til musik og styre et band hvor de fleste, som udgangspunkt, ikke kan spille. Om at "så små frø" og opleve de slår rod, og hvordan musikken kan være med til at lette afsoningen. Foredraget ledsages af billeder fra fængslet og musiklydklip. Der vil være fællessang undervejs med sange og salmer fra den danske sang- og salmetradition - udvalgt blandt de mest populære i fængslets fangekor. Der vil også være tid til at stille spørgsmål. Hold 191905
Luk

Dans dig sund og glad

Lør. d. 2. marts 2019, kl. 14.
Pris: (Pris: 145 kr) Klik her for at tilmelde dig
Alssundskolen Voldgade 5, Sønderborg LOF Syd
Underviser: Inger Nasser. Kom og være med til intuitiv dans og bevægelse. Det hele er henblik på at finde smilet og glæden frem. Hold 191117.
Luk

Er du særligt sensitiv?

Man. d. 4. marts 2019, kl. 19.
Pris: (Pris: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Biblioteket Sønderborg Nørre Havnegade 15, Sønderborg LOF Syd
Foredraget holdes af Bente Sønnichsen fra Sensitiv Frihed. Forskning viser, at 15-20 % af alle mennesker fødes med det særligt sensitive personlighedstræk. Det betyder, at deres nervesystem er mere modtagelige for stimuli af enhver art. De mange stimuli bearbejdes dybere og mere nuanceret, end det sker hos andre. Personlighedstrækket har, som alle andre personlighedstræk, sine fordele og ulemper. Særligt sensitive mennesker har mange ressourcer, som kan skabe stor værdi i samfundet. "Jeg ville ønske, at jeg tidligt i mit liv havde vidst, at jeg var særligt sensitiv. Og jeg ville ønske, at andre havde kendt til personlighedstrækket. Manglende viden om det særligt sensitive personlighedstræk har desværre haft store konsekvenser i mit liv. Jeg har været langtidssygemeldt med stress, udbrændthed, angst og depression, fordi jeg prøvede på at være noget, jeg ikke naturligt er. Mange andre særligt sensitive mennesker har desværre samme historie." (Bente Sønnichsen) Kom og hør et foredrag hvor du får mange AHA-oplevelser og indsigter i dit særligt sensitive personlighedstræk: Hvad vil det sige at være særligt sensitiv? Hvad er dine sensitive kvaliteter, og hvorfor har verden brug for dem? Gode råd til, hvordan du kan komme til at stå stærkt i verden og yde dit unikke bidrag. Særligt sensitive mennesker i et samfundsperspektiv. Gennem foredraget deler Bente ud af egne og andres erfaringer. Der er tid til spørgsmål og dialog. Hold 191906
Luk

En aften med Sara Blædel

Ons. d. 6. marts 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 150 kr) Klik her for at tilmelde dig
Folkehjem Aabenraa Haderslevvej 7, Aabenraa LOF Syd
Mød Danmarks krimidronning, Sara Blædel. Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Saras foreløbig 9kriminalromaner om kriminalassistent Louise Rick. Sammen med journalist Camilla Lind kommer Louise foruroligende tæt på gerningsmændede i de krimisager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det bl.a. om overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmænd via netdating, æresdrab, kvindehandel og assisteret selvmord. Ligeså vigtigt som plottet er skildringen af de tokvinders eget liv- deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner ogprivatliv. 1. Grønt støv (2004) 2. Kald mig prinsesse (2005) 3. Kun ét liv (2007) 4. Aldrig mere fri (2008) 5. Hævnens gudinde (2009) 6. Dødsenglen (2010) 7. De glemte piger (2011) 8. Dødesporet (2013) 9. Kvinden de meldte savnet (2014) Nu er Sara Blædel klar med en ny serie - en trilogi om bedemandsdatteren Ilka. I disse bøger tager Sara læseren med til USA og bedemandsbranchen, når vi følger kvinden fra Danmark, der arver en bedemandsforretning efter sin far, som hun ikke har set i 33 år. hun tager til USA for at rydde op i sin fars ting og for at søge svar på, hvorfor han forlod hende og hendes mor så mange år tilbage. Her oplever hun, at bedemandsbranchen er både kod, kalkulerende og til tider fordækt. 1. Bedemandens datter (2016) 2. Ilkas arv (2017) 3. Den tredje søster (2018) Dette foredrag går tæt på Blædel og hendes forfatterskab ogarrangeres i samarbejde med bibliotekerne i Aabenraa. Hold 191903
Luk

Skyggevejledning og selvudvikling

Lør. d. 9. marts 2019, kl. 11.
Pris: (Pris: 275 kr) Klik her for at tilmelde dig
Alssundskolen Voldgade 5, Sønderborg LOF Syd
Underviser: Kirsten Zachariassen. Har du lyst til at lære lidt om et meget enkelt og spændende selvudviklingsredskab, som skyggearbejde er? Det er Jungs psykologiske teorier om, at guldet findes i dit mørke, altså skyggesiden. Debbie Ford udbredte dette psykologiske værktøj til verden via sin bog "Kast lys over skyggen". Alle mennesker har skyggesider, og jo mere bevidst du er om, hvilke sider i din psyke du har behov for at arbejde med, jo mere fred kan du skabe i dig selv. Jo mere selvkærlig kan du blive og rummelig overfor andre mennesker. At arbejde med dine skygger handler nemlig om at være kærlig ved dig selv og skabe mere balance i dit liv. Er du nysgerrig og har lyst til at høre mere om skyggearbejde, så får du her en introduktion til det -og det behøver ikke være kedeligt. Min baggrund er min uddannelse som socialrådgiver, og jeg har arbejdet med sygemeldte igennem de sidste 20 år. Derudover har jeg taget en skyggevejleder-uddannelse og er i gang med en psykoterapeutisk uddannelse i TFT. Hold 191165
Luk

En søndag med forfatter og skuespiller Flemming Jensen

Søn. d. 10. marts 2019, kl. 15.
Pris: (Pris: 229 kr - 150 kr) Klik her for at tilmelde dig
Comwell Sønderborg Strandvej 1, Sønderborg LOF Syd
Underviser: Helle Andersen. Flemming Jensen kender vi alle som grødnissen Lunte i familiejulekalenderne omNissebanden, men Flemming har lavet meget mere end det. Han er uddannet skolelærer og arbejdede igennem en årrække i 1970'erne i Grønland som lærer. I 1979 fik han sit gennembrud som skuespiller i Rottefælden i Svendborg, og sidenhen har han optrådtrundt om i flere af landets revyer. Hanmedvirkede i 4 sæsoner i Sønderborg Sommer Revy fra 2012-2015. I slutningen af 1980'erne kunne man opleve Flemming i tv-udsendelserne Jensen Tonajt, et ret så utraditionelt talkshow hvorhan fuppede de kendte medvirkende, mens de optrådte, og bagefter lod dem svede i den varme stol, som var udstyret med en kogeplade. Han skrev tekster til bl.a. Dansk Naturgas, et populærtsatireprogram på DR i 1980'erne, samt til flere revyer, foruden hanogså har skrevet flereteaterforestillingerog bøger. Han har medvirket i en række danske tv-serier bl.a. Mor er major, Taxa og Rejseholdet, og ud over julekalenderne har Flemming også haft en rolle i børnefilmen om Snøvsen. Vi kan godt afsløre her, at Flemming faktisk alleredefik sin debut som filmskuespiller som kun 10-årig i Far til fire og ulveungerne. Det var tilbage i 1958. Igennem en årrække dannede Flemming parløb med Jesper Klein på scenen, og i de senere år har han arbejdet tæt sammen med bl.a. Leif Maibom fra Sønderborg Sommer Revy. I disse år er han aktuel med standup-revy i lystigt samspil med Omar Marzouk. Sebastian Dorset og Michael Schøt - senest i år under titlen Pladderhumorister på Café Liva i København. Flemming har markeret sig som aktiv samfundsdebattør og med sine holdningsprægede forestillinger som Spindocter, Let's Kick Ass, Dronningen af Malmø og Spindelvæv, som har været store publikumssucceser. Han har en lang række bøger bag sig, hvoraf flere er romaner og novellesamlinger. Et lille udvalg af hans bøger: "Vejledning i sælfangst - og andre beretninger fra det grønlandske udsted"; hvori Flemming med lun humor beretter om sine mange og skøre oplevelser i Nunarqarfik, hvor han var lærer i årene 1973-75. 12 humoristiske historier om at være en dansk folkeskolelærer i en lille bygd, hvor man hverken kender sproget eller kulturen. "Den sure humorist" er en morsom og provokerende debatbog om danskernes noder og unoder og humorens væsen. Romanen "Imaqa": Igen med udgangspunkt i en dansk skolelærer der kaster sig ud i det ukendte og møder kærligheden. Kærligheden til Grønland, til menneskene dér, til livet og til kvinden der viser sig at være kvinden i hans liv. En roman om at gøre den umulige kærlighed mulig. "En lille bog om glæden ved at blive nattetisser"; nattetisseri er ikke kun til besvær - det er også en lejlighed til at tænke store tanker. Denne bog omhandler ikke det ude på badeværelset men om de refleksioner, seancen giver mulighed for. En bog fuld af underfundig lune og livsvisdom for mænd (og gerne også kvinder). "Mogens og Mahmoud"; en historie om et utilsigtet venskab. Mahmoud er IT-nørd, Mogens er revisor med slips i neutral farve. Hertil kommer en lidt firkantet fiskeeksportør fra Hirtshals og hans medbragte kone samt en ung kvindelig fysioterapeut, en kolumnist og ikke mindst imamen fra Brønshøj. Med dette brogede persongalleri samlet i den lille lejlighed på 7.sal er der lagt på til en politisk komedie, som også viser sig at være en varm kærlighedshistorie. "I ly af latter"; en varm, vittig og vis erindringsbog af og om Flemming Jensen. "Vorherre er en rutebil"; en aktuel roman der målrettet bruger humoren til at skrælle lagene af den moderne, hektiske verden. Humor er helt centralt i Flemmings virke - ofte med en alvor bag - for som Flemming en gang har udtalt i et interview: "Humor bringer mennesker sammen. Humor er det modsatte af hån og bærer tilgivelsen i sig. Tager man alvoren ud af humoren og humoren ud af alvoren, risikerer man at tage intelligensen ud af begge." Denne søndag, i samtale med Leif Maibom, vil Flemming Jensen fortælle om bl.a. hans forfatterskab, om folk der har tabt deres hjerte og om glæden ved at være blevet nattetisser. Der er mulighed for at nyde en let anretning fra kl. 14. Foredragbegynder kl. 15. Forbehold for ændringer. Hold 1919001
Luk

Det forsømte folketing - ved Eva Kjer Hansen

Tir. d. 19. marts 2019, kl. 19.
Pris: (Pris: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Folkehjem Aabenraa Haderslevvej 7, Aabenraa LOF Syd
Underviser: Helle Andersen. Minister Eva Kjer Hansen og hendes særlige rådgiver Morten Flindt har skrevet en debatbog, der går helt tæt på, hvad de synes er folkestyrets dårligdomme. Her diskuterer de, om der er gået råd i det ene ben i magtens tredeling, og hvad de synes skal være anderledes fremover. Hør Eva Kjer Hansen fortælle om bogen. Tilmelding her eller på Aabenraa Bibliotek. Arrangementet er lavet i samarbejde med Bibliotekerne i Aabenraa. Hold 191901
Luk

Hverdagsturistens rejse - i landskaber af lyd

Tor. d. 21. marts 2019, kl. 19.
Pris: (Pris: 100 kr - 75 kr) Klik her for at tilmelde dig
Danebod Højskole Færgevej 5, Fynshav, Augustenborg LOF Syd
Underviser: Bolette Elvstrøm. Hverdagsturisme er at reflektere over hverdagen, dens udfordringer, oplevelser og finurlige sammentræf. Det er at møde mennesker og i deres historier spejle værdier, tvivl og valg. At genkende sig selv i andre. At forstå de andre - ikke at forstå de andre som en selv, men at forstå dem som det, de netop er - en anden. Fortællekoncerten er en livsbekræftende hyldest til hverdagsturisme. Den indeholder Bolettes fortællinger om møder med mennesker og oplevelser fra dagligdagen, af det store i det små - fortællinger som ligger op til refleksion, medmenneskelighed og sammenhængskraft i vores samfund. Jakobs musik giver fortællingerne farver, understøtter og overrasker. I de musikalske pauser, der er imellem fortællingerne, giver musikken tid til eftertanke. Hold 191908
Luk

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her