Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Engelsholm Højskole

Engelsholm Højskole

Engelsholmvej 6, Nørup
7182 Bredsten
Tlf: 7588 3555 Fax: 7588 3650
Hjemmeside

Engelsholm Kunst- og Musikhøjskole er en højskole med kreative, musiske og kunstneriske eksperimenter fra morgen til aften. Højskolen ligger på Engelsholm Slot, der blev bygget i 1592-93. Karakteristisk for Engelsholm Slot er de løgformede kuppelspir på både hovedbygningen og på kirken ved søens anden side



Viser 11 events fra/efter 20. apr. 2024

Erik Lindsø
22 Apr Foredrag

Erik Lindsø

Mandag den 22. april 2024, kl. 16-17.15.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
"Så selv en sten kan blomstre. Om en poetisk livsforståelse" v/ Erik Lindsø. Tidligere statsminister Anker Jørgensen rejste altid rundt med en digtsamling. En gang blev han spurgt, hvad han fik ud af at læse digte..

Han svarede: "Det ved jeg ikke, men de virker".
Foredraget er en fortællende og morsom rundrejse i det poetiske sprogs univers.
Søren Ulrik Thomsen (digter):
En gang om dagen er ensomheden så stor,at man ikke kan stille noget op med den.Og én gang er lykken.Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.

Vi lever i et samfund og med hverdage, hvor vi hele tiden skal have ordnet ting. 'Der skal være orden i tingene', som vi siger. Togene skal køre til tiden, og tallene skal gå i plus på bundlinjen. Kompetenceudrustet, forandringsparat og rettidig omhu er blevet buzzwords, som det hedder med et nyt ord. Men indimellem rammes vi af livets poler - af sorg og ensomhed, af glædesrus og kærlighed - af det, som vi ikke har ord for i hverdagssproget. Pludselig kan det blive vigtigere at være livsudrustet og forundringsparat end kompetenceudrustet og forandringsparat. Når livet træder i karakter og får betydning for os, får vi brug for ord, vi ikke har i hverdagsproget. "Vi har ikke ord for det," siger vi. Men de ord, vi mangler, findes i digte og sange. Ord kan blive så store, at de skæbner, hvad de nævner. Samtidig kan vi ikke forstå verden og livet længere, end vi har sprog til. Derfor er poesi og sange ligeså vigtige i opdragelsen som viden og facts.
Erik Lindsø arbejder som forfatter, kulturjournalist, højskolelærer og foredragsholder. Tidligere har han slået sine folder som programvært i Danmarks Radio og som forstander på Rønshoved Højskole
Vis kort
Gustaf Ljunggren & Emil de Waal
24 Apr Jazz

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina..

Sammen har de blandt andre spillet med Kim Larsen, Nik & Jay, Povl Dissing, Sanne Salomonsen, Steffen Brandt, Band of Horses, Tim Christensen, Søs Fenger, Lis Sørensen, Lars H.U.G., Rugsted & Kreutzfeldt, Allan Olsen, Thomas Dybdahl, Søren Sko, Rasmus Lyberth, Trine Dyrholm, Finn Ziegler, Ryan Adams, Keld og Hilda, Wayne Horvitz, Rytteriet, Søren Huss, Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Selvsving.....

Duoen udgav deres tredie album i juli 2023 og har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. De har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som allerede har både rørt, rystet, swinget og rocket publikum. Alt er indspillet og mixet i New York af Andy Green (Velvet Underground og John Cale).

Emil de Waal udtaler:
"Første gang jeg spillede med Gustaf i 1998, kom han med guitar, keyboards, lapsteel og trompet. Ret blæret, tænkte jeg. Hvad jeg ikke vidste var, at han startede ud på violin som barn og iøvrigt lige var startet på Rytmekons i København på saxofofon.... Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrumentt frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det... Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held ;-)"

Gustaf Ljunggren udtaler:
"Da jeg begyndte at spille sammen med Emil (første gang i Lille Vega, januar 1998), blev jeg hurtigt afhængig af hans selskab, både på og ved siden af scenen. Det har haft en enorm betydning for mig, at Emil dengang præsenterede mig for alle han kendte og at han anbefalede mig til højre og venstre, så jeg kom ud i nogle meget udfordrende og udviklende opgaver rundt omkring i det danske musikmiljø. Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!"

Gustaf Ljunggren - guitarer, lapsteel, keys etc.
Emil de Waal - trommer
Vis kort
Kirstine Roepstorff - billedkunstner
1 Maj Foredrag

Kirstine Roepstorff - billedkunstner

Onsdag den 1. maj 2024, kl. 19.30-20.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Temaet er kunstnerisk nysgerrighed, følsomhed og hvad, der skubber kunstneren frem i det kreative landskab.Kunsten kan være vores hjælpende ånd i en verden, med hvilken vi udvikler mere kompleksitet..

Det at skabe er en bevægelse, en vejrtrækning, snarere end et færdigt produkt (kunst). Det at skabe er en muskel, som vi kan træne, som enhver anden muskel i vores krop.
"I denne sammenhæng vil jeg snakke om præ-skabelsen og mørket, som den ikke-formede form eller den åbne form. Mørket som vi fejrer og elsker, når vi genkender det i for eksempel kunsten, men som energi i vores eget liv og det omgivende samfund, skræmmer det os. Vi bruger en masse af energi på at holde det på afstand. Vi er halvt lys og halvt mørke, det glemmes alt for ofte. I mørket drømmer vi og uden drømmene er der ingen visioner. Visioner for at bringe os ind i fremtiden."Kirstine Roepstorff (født 1972) er billedkunstner, uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Rutgers University, Mason School of Fine Arts i USA. Centralt i Roepstorffs praksis er fokuseret om en skærpet opmærksomhed på begrebet balance i sin mangfoldighed af betydninger - fra forskydninger i mørke og lys, omstrukturering af virkeligheder og transformation af de former vi kender. Udover at have udstillet på toneangivende museer i ind- og udland, fra Aros over Trapholt og Arken herhjemme, til MoMA i New York, Nasjonalmuseet i Oslo, Kunstpalais Erlangen og kunstbiennalen i Venedig, har Kirstine Roepstorff også forestået en række offentlige udsmykninger rundt omkring i Danmark. Kolding Sygehus, Middelfart Rådhus, Københavns Universitet."
Vis kort
Andreas Refsgaard - AI i kunstpraksis
9 Maj Foredrag

Andreas Refsgaard - AI i kunstpraksis

Torsdag den 9. maj 2024, kl. 13-14.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Andreas Refsgaard skaber kunstværker, mærkelige musikinstrumenter og interaktive produkter med algoritmer og kunstig intelligens..

Hans foredrag vil vise sjove, provokerende og tankevækkende eksempler på, hvordan disse teknikker giver mulighed helt nye kreative udfoldelser. Refsgaard viser AI's potentiale til at revolutionere kreative processer og interaktive oplevelser og hvordan man kan han bruge maskinlæring til at skabe unikke kunstværker og interaktive installationer, der udfordrer traditionelle opfattelser af kunst og teknologi
Vis kort
Amalie Smith - billedkunstner og forfatter
15 Maj Foredrag

Amalie Smith - billedkunstner og forfatter

Onsdag den 15. maj 2024, kl. 19.30-20.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Amalie Smith arbejder med tekst og billeder i form af udstillinger, video og lyd, og har udgivet otte bøger, senest Thread Ripper (2020)..

Hun er optaget af, hvordan idé og materie hænger sammen, og den interesse har ført hende til emner som græsk svampedykkerdans, kødædende planter på Læsø, vævet tekstil som det digitales grundstof, sammenhængen mellem liv og ler, og farven i antik skulpturkunst.
Hun er uddannet MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015 og BFA fra samme sted i 2012. I 2014 afleverede hun speciale ved Afdelingen for Teori og Formidling. I 2009 dimitterede Amalie Smith fra Forfatterskolen.Hendes værker har blandt andet været vist på Statens Museum for Kunst, Kunsthal Charlottenborg, ARoS, Museet for Samtidskunst, ARKEN og Lunds Konsthall og findes i samlingen på SMK, ARKEN og Holstebro Kunstmuseum. De har også været udstillet i Melbourne, London, Leeds, Reykjavik, Riga, Malmø og på Kunstmuseum Bonn i Tyskland. I efteråret 2021 blev Clay Theory udstillet på New Museum (US).
I februar 2018 blev hendes første udsmykningsopgave indviet på Ørestad Gymnasium, og i foråret 2022 blev Radio Sfæren indviet i Kanalbyen i Fredericia.
Tre af Amalie Smiths bøger er oversat til norsk og/eller svensk, kortere tekster oversat til engelsk, tysk, russisk, spansk og grønlandsk. Marble og Thread Ripper er oversat til engelsk og udgivet på Lolli Editions i 2020 og 2022
Vis kort
Ipek Yolu
22 Maj Jazz

Ipek Yolu

Onsdag den 22. maj 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Betyder "Silkevejen" på tyrkisk. Deres optrædener er en fusion af afro, jazz og hip-hop, mesterligt indvævet med fortryllende toner fra anatolsk psykedelisk folklore..

Hjertet i Ipek Yolus lydtæppe er en intens og veludført synergi, og musikken er altid en stående invitation til at danse.

Bandet ledes af Orhan Özgürs fortryllende saz-melodier. Olaf Brinchs sound og groove på bassen lægger en solid grund, mens Frederik Bülows synkoperede rytmer på trommerne driver musikken frem. Jon Døssing Bendixens tangenter tilføjer en atmosfærisk rigdom til ensemblets lydlige palet.

Ipek Yolu har haft travlt i 2023 og har spillet mange koncerter, både i Danmark og i udlandet, heriblandt i Makedonien, Tyskland og Italien. Samtidig har orkesteret været i studiet og har indspillet en EP, plus nogle singleudgivelser. Første single blev udgivet sommeren 2023 og bliver spillet flittigt af Danmarks Radio. En vinyl EP udgivelse kommer på gaden i starten af 2024.

Orhan Özgürs -saz
Olaf Brinchs - bas
Frederik Bülows - trommer
Jon Døssing Bendixen - keys
Vis kort
Maja Og De Sarte Sjæle
29 Maj Rock/Pop

Maja Og De Sarte Sjæle

Onsdag den 29. maj 2024, kl. 19.30-21.30.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Har mere på hjerte end så mange andre popnavne i dag. Stilen er velpoleret, tidløs pop og historiefortællingen er fyldt med hverdagspoesi af den lidt skæve, uperfekte og særegne slags..

Timo Andersen er den introverte sangskriver og med Maja Rudolphs smukke stemme, kastes lytteren ud på et eksistentielt sidespor. Det er den svigtende kærlighed, hvor man bliver dumpet over dørtelefonen eller hvor man i ren eufori pisser i affaldsskakten og ryger under emhætten - og gør sig naive forhåbninger til livets lotteri. Alt sammen skarpt formuleret med humoristiske tvist at stalker-tendenser, at snuble i livet og forsøge at finde sig selv igen i nostalgiske tilbageblik på en opvækst i provinsen.

Maja og De Sarte Sjæle samarbejder med Pitchshifters (Andreas Odbjerg, Medina, Hjalmer) og Lasse Lyngbo (Vinnie Who, Hjalmer), der producerede albummet "Wroom-Wroom" (2022). På albummet følger lytteren en 28-årig klodset, selvoptaget og neurotisk kvindes op- og nedture i kærligheden. Hovedpersonen forsøger at finde mening med det hele i en verden fuld af urealistiske idealer, navlepilleri og identitetskriser."Mens debutalbummet var et rendyrket breakup-album, er hovedpersonen på 'Wroom-Wroom' kommet videre. Hun falder og fjoller rundt i livet, mens hun lærer at tage det sure med det søde. Ingen er perfekt, ingen er fuldkommen, ingen er fejlfri", fortæller Timo Andersen.

Maja og De Sarte Sjæle blev dannet af vennerne Timo Andersen og Maja Rudolph. Flere af bandets sange har fået massiv airplay på P4, P5 og P6 - bl.a. "Den Eneste Goth i Vejle","Billabong", "Uden Dig", "Euro92" og "Tuder I En Taxa"
Vis kort
Barselona
25 Sep Rock/Pop

Barselona

Onsdag den 25. september 2024, kl. 19.30-20.45.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Synes at have været på landkortet længe. Når man debuterer som 16-årig og derefter udgiver musik med en uovertruffen højfrekvens og en nærmest konstant turnéaktivitet, ja, så giver det genlyd i musiklandet..

Læg dertil en ulidelig lang pandemi, ja, så fremstår man måske gammel-i-gårde. Faktum er, at Rud og Rasmus kun er henholdsvis 23 og 24 år gamle. Trods den unge alder udgav de i september 2023 deres fjerde album, 'Væbnet Hjerte'.Det nye album modtog en sand stjerneregn fra anmelderkorpset, hvor albummet blev beskrevet som et "generationsportræt" samt "bandets til dato bedste" og "mest helstøbte album". De flotte anmeldelser er ingen overdrivelse og pladen er velsagtens en ny-klassiker.
På den efterfølgende albumturné rundt i landet i 2023 modtog bandet også flotte anmeldelser, hvor Soundvenue bl.a. skrev "Rud Aslak er født til at være frontmand for sin generations største rockband."
Live leverer Barselona en rockkoncert der favner bredt og rummer det meste; lige fra store omkvæd, bastunge beats, soloer og fart på, ned til inderlige klaverballader og fællessang.Barselona har lige siden deres begyndelse elsket at komme rundt i hele landet og stå ansigt til ansigt med deres publikum. Netop derfor er det med stor glæde for bandet at de på denne turné besøger byer og spillesteder de aldrig har besøgt før
Vis kort
Birgitte Possing - 170 års argumenter mod kvinder
2 Okt Foredrag

Birgitte Possing - 170 års argumenter mod kvinder

Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 19.30-20.45.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
170 års argumenter imod kvinder..

Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som generationer af kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv.
Med en overflod af citater fra de sidste 170 år i dansk historie dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder, hvad enten de har bevæget sig i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene.
Argumenter imod kvinder viser, hvordan kvinder uanset kompetence- og erfaringsniveau igen og igen bliver reduceret til mødre, bliver bedømt på deres påklædning, udseende, erotiske udstråling eller bliver afvist med nedladende argumenter, opfundet til lejligheden.
Gennem det danske demokratis historie præsenterer forfatteren en perlerække af historier, hvor kompetente kvinder bebrejdes for at gøre for lidt, for meget eller forkert. Mandens fejl er hans egen, kvindens fejl er kønnets
Vis kort
Wallis Bird
23 Okt Andet/Ukendt

Wallis Bird

Onsdag den 23. oktober 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole,
Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Irske Wallis Bird er en naturkraft..

Et af den slags talenter, hvor musikaliteten bare stråler ud af enhver bevægelse, og hvor nerve og rå power kombineres til en live energi, som blæser folk helt bagover, når hun optræder.Siden hun udgav sit debutalbum i 2008 i London er det kun gået een vej - opad. Hun har vundet adskillige musikpriser - bla. to Meteor Awards (den irske Grammy) og den tyske Musikautorenpreis - og hun har turneret over hele Europa, Japan, USA og Australien både solo og med fuldt band. I 2012 fik hun nok af London og rejste til Berlin, hvor hun siden har haft base og vundet et stort tysk publikum. Hun udgav i 2022 sit 7. album "Hands" som fik en flot modtagelse internationalt, og koncertkalenderen har sidenværet pakket med shows og festivaler over hele verden. Wallis Bird er opvokset i den lille irske by Wexford med et par forældre, som bestemt ikke var bange for at tage chancer og leve livet fuldt ud."Man, I only have great things to say about my growing up," siger hun. "Loads of noise, loads of character, lots of twists and turns, craziness, comfort, sneaking, rowing, hugging... Never any hunger, physically or mentally. My parents are relaxed about the big things in life. They've taken huge risks: owned a shop, a pub, a farm; they were DJs, music bookers, insurance brokers, cleaners, restaurateurs, you name it...They were never scared to work, never judged their success on their status, and were never scared to go against the grain. They allowed us to make mistakes and try shit out. They let me jump into music and not into college or a job."At hun fik en karriere med musik blev dog alligevel et udtryk for stædighed og trods. 18 måneder gammel faldt Wallis nemlig ind under en græsslåmaskine og mistede lillefingeren på venstre hånd - de andre blevet syet på igen. I stedet for at give op var hun overbevist om, at hun måtte arbejde med det hun havde. Som hun selv udtrykker det:"I was put on this earth to let music channel through my body. If it resonates, I'll fuckin' play it! To me there is nothing inanimate in this world. Everything has a song to sing."De sidste par år har Wallis Bird optrådt med en række store orkestre, og hun har indledt et kreativt samarbejde med den tyske strygekvintet Spark om at skabe et helt nyt liveshow og album kaldet "Visions of Venus". Her sætter de fokus på kvindelige komponister gennem de sidste 1000 år fra Hildegard von Bingen til Bjørk.
Det nye album udkommer 19. april 2024
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.