I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
4/1 2017
Horsens Bibliotek
Tobaksgården 12
8700 Horsens
Tlf: 7629 2400 Fax: 7561 1985
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.8651, Lon 9.84656
Åbent: Man-tor kl. 10-19, fre kl. 10-17, lør kl. 10-13.
Selvbetjent morgenbibliotek: Mandag - fredag kl. 8 - 10

Biblioteket er lukket alle helligdage, påskelørdag, grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag samt 1. maj fra kl. 12.


Horsens Holder: Litteratur & lemonade
Andet

Horsens Holder: Litteratur & lemonade

Horsens Bibliotek, kl. 11-12.

6. Jun kl. 11-12
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 11-12. Pris: Ukendt Sted:

Litteratursalon: Få inspiration til sommerferielæsningen og nyd et glas lemonade.

For at fejre starten på dette års Horsens Holder inviterer Horsens Bibliotek denne formiddag til Litteratur & lemonade i Buchwalds have. Formidlere fra biblioteket giver inspiration til (ferie-) læsningen samtidig med, at du nyder et glas lemonade og forhåbentlig en solstråle.

Mødested: Buchwalds Have i krydset ved Farvergade og Smedegade.

Arrangementet er gratis - bare mød op.

NB: I tilfælde af regn og/eller blæst flytter arrangementet ind på biblioteket i afd. for skønlitteratur

Horsens Holder: Besøg bibliotekets telt under Alderbedst
Andet

Horsens Holder: Besøg bibliotekets telt under Alderbedst

Vitus Berings Park, kl. 12-16.

6. Jun kl. 12-16
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 12-16. Pris: Ukendt Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Vitus Berings Park

Kig forbi bibliotekets telt i Vitus Berings Park under Horsens Holder Alderbedst.

Vi har fyldt Kulturcyklen med gode bøger til sommerlæsningen, og i teltet kan du bl.a. bliver oprettet som låner og låne en bog med hjem med det samme. Vi guider dig også gerne igennem bibliotekets digitale tilbud, og viser dig for eksempel hvordan du kan lytte til lydbøger på eReolen. Du kan også vinde en flot bog- og arrangementspakke.

Det er gratis, bare kig forbi til en god snak om bibliotekets tilbud, gode bøger mv

Repair Café
Andet

Repair Café

Horsens Bibliotek, kl. 15-17.

6. Jun kl. 15-17
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 15-17. Pris: Ukendt Sted:

Kom og få hjælp til hverdagens små reparationer.

Har du en ting som er på vej i skraldespanden, fordi du ikke selv kan fixe den, så hold fast i den lidt endnu og tag den med når vi holder åbent i vores Repair Café på Horsens Bibliotek.
Repair Caféens mål er hjælpe til med de små reparationer, der kan give brugsgenstande en længere levetid.
I Repair Caféen møder du vores fingersnilde frivillige, også kaldet 'fixere' og I vil i fællesskab undersøge om I kan reparere din medbragte ting som er i stykker.
Reparationerne kan være mange; en ødelagt oplader, børnenes fjernstyrede bil eller kaffemaskinen der er stået af.
Vi har kaffe på kanden og glæder os til at se jer og sætte skub i reparationerne!
Repair Caféen holder åben den første torsdag i måneden kl. 15-17 og den tredje torsdag i måneden kl. 10-12.
Repair Caféen har til huse i Bibliotekets Værksted som ligger i stueetagen (bagved udlånsautomaterne)

Horsens Holder: Svend Brinkmann - Det vellykkede (senior-)liv
Andet

Horsens Holder: Svend Brinkmann - Det vellykkede (senior-)liv

Vitus Berings Park, kl. 16.15-17.

6. Jun kl. 16.15-17
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 16.15-17. Pris: Ukendt Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Vitus Berings Park

Oplev Svend Brinkmann i Vitus Bering Parken under Horsens Holder Alderbedst.

Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad et vellykket liv er: Er det at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale? I oplægget fortæller Svend Brinkmann om forskellige syn på lykken og det vellykkede liv, og fokuserer særligt på seniorlivet, der er en fase i livet, hvor de fleste mennesker har det godt. I modsætning til, hvad mange tror, er de fleste ældre mennesker glade og tilfredse med tilværelsen. Men hvad skal der til for at trives? Hvad kan man selv gøre? Og hvad betyder relationer til andre mennesker for ens liv og velbefindende?

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Han har modtaget DR's Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris, og i 2017 udnævnte Politiken ham til årets meningsdanner i Danmark.

Arrangeret i et samarbejde mellem Horsens Seniorråd, Horsens Sund By, og Horsens Kommunes Biblioteker.

Arrangementet er gratis, bare mød op

Horsens Holder: LitteraturJam på Platform K
Andet

Horsens Holder: LitteraturJam på Platform K

Platform K, kl. 17.

6. Jun kl. 17
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 17. Pris: Gratis billetter Køb/bestil billet
Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Platform K

Platform K og Horsens Bibliotek holder fast i traditionen med LitteraturJam i forbindelse med Horsens Holder. Så giv dig selv en helt unik oplevelse med litteratur og ord i centrum.

LitteraturJam byder i år på både traditionel litteraturoplæsning, åben scene* og intet mindre end Horsens Pokalfinale i Poetry Slam**.

Dertil vil der være forskellige litterære indslag som for eksempel skriveøvelser og fælleslæsning.

LitteraturJam får i år besøg af forfatter Ingrid Nymo, som vil læse op fra sine egne værker. Ingrid Nymo, født 1992, er uddannet fra Talentskolens forfatterlinje. I 2021 debuterede hun med romanen Kloster, og i januar 2024 udkom hendes nye roman, Den Røde Hane. Siden 2011 har hun desuden jævnligt bidraget med poesi, prosa og essays i diverse antologier og tidsskrifter, bl.a. Hvedekorn og magasinet Atlas. Hun er født og opvokset i Thy.

Aftenen sluttes af med mulighed at købe aftensmad i caféen.

Arrangementet er gratis, men træk gerne en gratis billet her på siden. Aftensmad og drikkevarer kan købes i cafeen på Platform K.

*Vil du læse op på den åbne scene?

Har du ord i maven eller i skrivebordsskuffen, og vil du gerne prøve dem af overfor et live-publikum, så har du muligheden, når vi åbner scenen og giver dig op til fem minutter til din oplæsning. Det er lige meget, om du har skrevet længe, eller om du lige er begyndt, bare du har lyst til at få ordene ud over scenekanten.

Tilmeld dig som oplæser til Marie Hastrup fra Horsens Bibliotek pr. mail: mhaso@horsens.dk

**Vil du være med til Horsens Pokalfinale i Poetry Slam?

Poetry Slam beskrives ofte som en blanding af digtoplæsning, comedy, rap og teater. Det er en konkurrence i spoken word - og kaldes også for "poesiens kampsport". Det er det, der sker, når poesi bliver showbusiness, rock and roll og spændende som aldrig før.

Har man lyst, kan man som publikum blive dommer til showet og være med til at bestemme, hvem som bliver aftenens vinder.

Denne aften bliver helt speciel, når der via dueller dystes om at vinde Horsens Pokalfinale i Poetry Slam. Første og anden pladsen vinder hver en plads til Horsens Mesterskabet i Poetry Slam, som afholdes den 3. oktober. Derudover er der også andre fine præmier på højkant.

Du kan tilmelde dig som poetryslammer eller komme og se på. Der er intet krav om, at alle skal op og stå på scenen foran mikrofonen. Så kom og bliv underholdt og inspireret og oplev god poesi og litteratur, som det opleves bedst. Læst op af forfatterne selv.

Tilmelding som poetryslammer via: tokir.dalager@gmail.com.

Hav gerne tre tekster parat og med til showet ved tilmelding som poetryslammer.

Regler for Poetry Slam:

1) Du skal have skrevet dine tekster selv.

2) Du må hverken bruge rekvisitter, instrumenter eller kostumer, når du optræder.

3) Dine tekster må maksimalt have en varighed på 3 minutter og 10 sekunder, hvis du vil undgå tidsstraf.

4) Du må ikke være nøgen på scenen

Horsens Holder: Svend Brinkmann - Samtalesalon
Andet

Horsens Holder: Svend Brinkmann - Samtalesalon

Vitus Berings Park, kl. 17.15-17.45.

6. Jun kl. 17.15-17.45
Dato: Torsdag den 6. juni 2024, kl. 17.15-17.45. Pris: Ukendt Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Vitus Berings Park

OBS: Dette programpunkt kommer i forlængelse af Svend Brinkmanns oplæg Det vellykkede (senior-)liv, som finder sted i Vitus Bering Parken fra kl. 16.15-17.

I forlængelse af Svend Brinkmanns oplæg 'Det vellykkede (senior-)liv', har du her mulighed for at stille professoren og forfatteren små og store spørgsmål om (senior-)livet.

I pausen mellem oplægget og samtalesalonen (kl. 17.00-17.15), bliver der indsamlet spørgsmål fra publikum. Herefter vil Svend Brinkmann i samtale med Horsens Bibliotek besvare spørgsmålene.

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Han har modtaget DR's Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris, og i 2017 udnævnte Politiken ham til årets meningsdanner i Danmark.

Arrangeret i et samarbejde mellem Horsens Seniorråd, Horsens Sund By, og Horsens Kommunes Biblioteker.

Arrangementet er gratis, bare mød op

Horsens Holder: Sigurd fortæller om Danmarks nye konge
Andet

Horsens Holder: Sigurd fortæller om Danmarks nye konge

Horsens Bibliotek, kl. 11-12.

8. Jun kl. 11-12
Dato: Lørdag den 8. juni 2024, kl. 11-12. Pris: Ukendt Sted:

Fortællekoncert for hele familien.

Med udgangspunkt i sin nye bog om kong Frederik den 10. synger og fortæller Sigurd om den danske kongerække, og der bliver rig lejlighed til at synge med. Så kom med til fortællekoncert for hele familien. Der er både gamle og nye sange, man kan synge med på, bl.a. Sigurds kendte sange fra tv og fra Sigurds Danmarkshistorie.

Sigurd fortæller om Danmarks nye konge på Horsens Bibliotek er en del af Horsens Holder 2024.

Arrangementet er gratis, men kræver billet til alle deltagere, da der er et begrænset antal pladser. Book din gratis billet her på siden

Horsens Holder: Strik & lyt
Andet

Horsens Holder: Strik & lyt

Tipien på Torvet, kl. 16.30-17.30.

8. Jun kl. 16.30-17.30
Dato: Lørdag den 8. juni 2024, kl. 16.30-17.30. Pris: Ukendt Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Tipien på Torvet

Biblioteket er med til at markere World Wide Knit in Public Day 2024 med en omgang Strik & lyt under Horsens Holder Masken i tipien på Torvet.

Kom og vær med til at strikke i offentligheden lørdag den 8. juni kl. 14.30-17.30. Foruden Strik & lyt og hyggeligt strikkesamvær, kan du høre Pia fra Kaos Yarn fortælle om farvepsykologi og inspiration til farvemod.

Fra kl. 16.30-17.30 læser Lida og Lene fra biblioteket højt af enten en novelle eller et uddrag af en roman, mens du sidder i ro og mag og nørkler med dit håndarbejde.

Horsens Holder Masken er arrangeret af Garnlykke Strikkecafe.

Arrangementet er gratis, bare mød op

Horsens Holder: Litteratur & historie i Flensburgs Enkebolig
Andet

Horsens Holder: Litteratur & historie i Flensburgs Enkebolig

Flensborgs Enkebolig, kl. 09.30-10.30.

9. Jun kl. 09.30-10.30
Dato: Søndag den 9. juni 2024, kl. 09.30-10.30. Pris: Ukendt Arrangør: Horsens Bibliotek. Sted: Flensborgs Enkebolig

Få en god start på søndagen med litteratur og historie i Flensburgs Enkebolig.

Start søndagen med et kig ind i danske kvindeliv igennem 200 år. Denne formiddag mødes litteraturen og historien, når formidlere fra Horsens Bibliotek indtager Flensburgs Enkebolig med smagsprøver på, hvordan kvinders liv, status og gøremål er blevet fremstillet i dansk skønlitteratur igennem tiden. Gode fortællinger i historiske rammer - helt ENKE:LT!

Kunst og historie pop-up i Flensburgs Enkebolig
Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum flytter midlertidigt sammen i Flensburgs Enkebolig på Nørregade nr. 31. I tre Horsens Holder'ske dage bliver der igen liv og leben i det gamle hus, når kunsten og historien går i dialog med hinanden - og med dig. Enkerne lægger hus til et program, hvor du har mulighed for at opleve huset og pop-up udstillingen på egen hånd, for at komme med på guidede omvisninger og for at fællessynge liv tilbage i den gamle baggård. Vi glæder os til at se dig - helt ENKE:LT

Søndagsfilm
Andet

Søndagsfilm

Horsens Bibliotek, kl. 10.30-12.40.

9. Jun kl. 10.30-12.40
Dato: Søndag den 9. juni 2024, kl. 10.30-12.40. Pris: Ukendt Sted:

Søndag d. 9. juni er der musik på plakaten, når vi viser filmen om rockbandet Queens karismatiske forsanger Freddie Mercury.

Filmen følger bandets vilde succeshistorie fra den spæde start, over deres ikoniske sange og problemerne undervejs, til en af de største optrædener i rockhistorien under Live Aid.

Filmen vandt fire Oscars. Blandt tog Rami Malek prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sit portræt af Freddie Murcury.

Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år og vises kl. 10.30 i Lysningen på 1. sal.

Der er gratis adgang. Du er velkommen til at tage dine egne snacks med.

Sommerbogen og Sommerbogen Mini
Andet

Sommerbogen og Sommerbogen Mini

Horsens Bibliotek, kl. 10:00.

14. Jun kl. 10:00
Dato: Fredag den 14. juni til lørdag den 24. august 2024, kl. 10:00. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Vi skal læse på livet løs i sommerferien! Igen i år afholder vi Sommerbogen og Sommerbogen Mini, og der er is og præmier på højkant. Skal du være med? Sommerferien er lig med tid til fordybelse i gode, spændende, uhyggelige og sjove bøger.

Sommerbogen
Er du mellem 6 og 15 år, så kom ind på biblioteket og hent et udfordringsark til Sommerbogen, som du skal løse ved at læse 3 bøger og udfører 10 sjove læse-challenges. Når du har udfyldt arket, kan du komme ind på biblioteket i Brædstrup eller Horsens, i den betjente åbningstid, få en is som præmie og samtidig være med i den landsdækkende konkurrence om hovedpræmien - at få lov til at tømme en boghandel på 5 minutter!

Sommerbogen Mini
Men sommerbogen er ikke kun for skolebørn! Med Sommerbogen Mini får de yngre børn også lov til at være med - I skal nemlig løse en række hyggelige læseudfordringer sammen med jeres voksne for at kunne få en is i præmie. I skal fx læse en bog sammen, imens I spiser frugt eller læse en bog udenfor. Kom op på biblioteket for at få udleveret et ark, så I kan være med i Sommerbogen Mini, som er for børn i alderen 0-7 år - og deres voksne!

Sommerbogen finder sted fra den 14. juni til den 24. august 2024 og du kan hente et udfordringsark på alle bibliotekerne i Horsens

Søndagsfilm
Andet

Søndagsfilm

Horsens Bibliotek, kl. 10.30-12.20.

16. Jun kl. 10.30-12.20
Dato: Søndag den 16. juni 2024, kl. 10.30-12.20. Pris: Ukendt Sted:

Søndag d. 16. juni er der katastrofefilm på tapetet.

Chefelektriker Mike Williams (Mark Wahlberg) ankommer til sit arbejde på en olieboreplatform, som er nedslidt. Alligevel forsøger ledelsen at presse resultater frem. Men det får fatale følger.

Dagens film er en dramatisering af den virkelige ulykke, der udspillede sig i april 2010, hvor en boreplatform eksploderede og resulterede i en kæmpe miljøkatastrofe.

Tilladt for børn over 15 år og vises kl. 10.30 i Lysningen på 1. sal.

Der er gratis adgang. Du er velkommen til at tage dine egne snacks med.

Viser 1-12 ud af 47 resultater 1 2 3 4