I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/4 2023
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1534, Lon 10.2138

Hovedbiblioteket har et ambitiøst og professionelt arrangements- og aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter forfattermøder, musikalske foredrag, forskningsformidling, filmfremvisninger og eksperimenterende og nytænkende projekter, som f.eks. medielab og techlab. Biblioteket har fingeren på pulsen og følger byens kulturelle liv og begivenheder. På biblioteket er der læsesale og studiepladser, og du kan slå dig ned med en god bog med udsigt ud over Aarhus Bugt. For de mindste er der er et stort børnebibliotek med masser af legesager og underholdning. Der er også mulighed for at deltage i forskelligartede introduktionskurser. Hovedbiblioteket, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C


KREAværksted: Flagermus
Andet

KREAværksted: Flagermus

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16-17.30.

29. Maj kl. 16-17.30
Dato: Onsdag den 29. maj 2024, kl. 16-17.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

I denne uge sætter vi fokus på flagermusen! Ramasjang har "reddet verden" siden 2018. Det sker altid sammen med landets børn - og i 2024 gælder det, det eneste pattedyr der kan flyve - nemlig flagermusen!

Flere flagermus mangler nemlig mad og steder at bo. De er derfor sårbare og nogle af dem direkte truet. Alle 17 registrerede arter af flagermus i Danmark er fredet.

Derfor sætter vi i denne uge fokus på flagermusen, hvordan ser den ud, hvad spiser den og hvordan kan vi hjælpe den?

KREAværkstedet har åbent to eftermiddage om ugen.

Vi skifter tema fra uge til uge, så vi får kendskab til forskellige temaer, teknikker og materialer.

Vi sørger for inspiration, materialer og vejledning.

KREAværkstedet er for børn og deres voksne, så længe der er ledige pladser i lokalet.

Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.

I værkstedet arbejder vi med genbrugsmaterialer.

Vi bestræber os på at 90 % af de anvendte materialer er genbrug.

Tingene er indsamlet internt i biblioteket og den daglige drift, er taget med hjemmefra og doneret af både ansatte og værkstedets mange faste brugere

Et rystende liv
Andet

Et rystende liv

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16.30-18.30.

29. Maj kl. 16.30-18.30
Dato: Onsdag den 29. maj 2024, kl. 16.30-18.30. Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Ryster du på hånden eller hovedet? Kender du en, der gør det? Årsagen til rysten er meget ofte essentiel tremor /rystesyge. En lidelse, som rigtig mange danskere kæmper med som en udfordring i dagligdagen, og som kan koste på livskvaliteten.

Gennem foredraget vil du høre om symptomer, diagnose, medicin, behandlingsmuligheder og gode råd til at leve med sygdommen. Ikke mindst vil Ole Bjerring give en personligt indlevet fortælling om sit eget liv med rystesyge.

Åbenhed om, hvorfor man ryster, er en vigtig del af at leve med sygdommen. Derfor er det også vigtigt, at familiemedlemmer, venner, kolleger, arbejdsgiver m.fl. kender til sygdommen.

Efter foredraget vil du have mulighed for at stille spørgsmål, eller måske har du erfaringer, du gerne vil dele med andre.

Om foredragsholder: Ole Bjerring er tidligere efterskoleforstander. Han har døjet med håndrysten det meste af sit liv, og han er i dag bla. foredragsholder i Essentiel Tremor Foreningen

Film for de yngste
Andet

Film for de yngste

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 10-10.30.

30. Maj kl. 10-10.30
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 10-10.30. Pris: Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

For børn mellem 3-6 år. Lille sal viser vi film for de yngste på det store lærred. Vi viser 3-5 film pr. gang med en varighed på i alt ca. 30 min. For børn fra 3-6 år.

Tilbuddet er både til daginstitutioner og private.

Både børn og voksne skal have billet

Fars Legestue
Andet

Fars Legestue

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 12-14.30.

30. Maj kl. 12-14.30
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 12-14.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Mød andre fædre og få inspiration til leg med dit barn. Fars Legestue er et sted, hvor fædre kan være sammen med deres børn i alderen 0-3 år. I hele åbningstiden er der en pædagog til stede i legestuen.

Der er også mulighed for at møde en sundhedsplejerske hver gang fra kl. 13.00-14.00

Partner: Børn og Unge Aarhus Kommune, Fars legestue, Sundhedsplejen

Studiecafé på Dokk1
Andet

Studiecafé på Dokk1

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 15.30-18.

30. Maj kl. 15.30-18
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 15.30-18. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Smid de svære opgaver eller den umulige aflevering i tasken og kom ned i studiecaféen!

Her sidder seje frivillige fra Red Barnet Ungdom klar til at hjælpe.

De er alle studerende fra forskellige studier, og du kan næsten altid få hjælp til de fleste fag.

Hvis du behøver hjælp til noget bestemt, kan du gå ind og tjekke Studiecaféens Facebook Studiecaféen på DOKK1. Her kan du finde en liste over alle de frivillige og se hvilke fag de kan hjælpe med, og hvornår de træffes i caféen.

Du finder Studiecaféen i "Hjørnet" på DOKK1, tirsdag og onsdag eftermiddag fra 15.30-18.00*

*Der kan forekomme enkelte ændringer - følg med på Facebook.. ... og like den gerne , så kan du altid følge med.

Alle unge i aldersgruppen 14 - 18 år er velkomne.

Det er gratis at deltage.

Bare mød op!

Digital Leg for Børn og Familier
Andet

Digital Leg for Børn og Familier

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16-17.30.

30. Maj kl. 16-17.30
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 16-17.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Kom og leg med digital teknologi!

Hver torsdag kl.16-17.30 er der Digital Leg på Hovedbiblioteket, Dokk1 (dog undtaget skoleferier).

Vi leger mange forskellige lege og skifter jævnligt tema, så der er mulighed for at prøve kræfter med diverse digitale teknologier. Dog kan du altid finde det populære LEGO Spike Essential sæt og bygge og programmere LEGO-modeller. Vi får også jævnligt besøg af robotterne Blue-Bot og Glow and Go Bot, der let kan programmeres af yngre børn.

Vi sørger hver gang for inspiration, materialer og vejledning og håber, at en masse børn og voksne har lyst til at lege med.

Aktiviteterne er primært for børn på 3-12 år, og børn under 10 år skal være ifølge med en voksen. Arrangementet kræver ingen tilmelding

Matematikcafe
Andet

Matematikcafe

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16-18.

30. Maj kl. 16-18
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 16-18. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Kom til eksamensforberedelse hos Matematikcafeen i maj måned. Har du brug for den sidste finpusning af dine matemtikskills op til eksamen?. Så besøg Matematikcenters lektiecafé på Dokk1.

Der er åbent for alle, der har matematik fra 7.klasse til A-niveau.

Her sidder der matematikkyndige frivillige klar til at hjælpe dig med din eksamensforberedelse, og du kan øve dig på opgavesæt fra tidligere år.

Det er gratis og kræver ingen tilmeldning.

Matematikcafeen køres af dygtige frivillige fra

Matematikcenter

Studenterrådets Retshjælp
Andet

Studenterrådets Retshjælp

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16.15-18.15.

30. Maj kl. 16.15-18.15
Dato: Torsdag den 30. maj 2024, kl. 16.15-18.15. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Det kan være vanskeligt selv at finde rundt i paragraf-junglen.

Men nu behøver gode råd ikke længere at være dyre, hvis du er i juridisk klemme.


Er du blevet snydt af din udlejer? Er du kommet til skade på dit arbejde? Måske har du nogle rettigheder som ingen har fortalt dig om.

Uanset hvem du er, står Retshjælpen klar med anonym rådgivning på Dokk1.

Retshjælpen i Dokk1 er udbudt af Studenterrådets Retshjælp og rådgiver alle privatpersoner.

Find Retshjælpen i Studierum 6 hver tirsdag og torsdag kl. 16.15-18.15

Retshjælpen er gratis.

Du kan læse mere om Studenterrådets Retshjælp her

Skak på Altanen
Andet

Skak på Altanen

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 10-12.

31. Maj kl. 10-12
Dato: Fredag den 31. maj 2024, kl. 10-12. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Kom og spil skak på Dokk1 - både for begyndere og øvede.

Vil du gerne lære at spille skak?

Eller er du øvet, og har lyst til at prøve kræfter med at spille mod andre?

Så har du muligheden på Dokk1 hver fredag.

Her er der stillet op til et godt parti, og du kan få gode råd og vejledning eller en god dyst med garvede spillere.

Alle er velkomne!

Opioider - ny viden
Andet

Opioider - ny viden

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 14-15.30.

31. Maj kl. 14-15.30
Dato: Fredag den 31. maj 2024, kl. 14-15.30. Pris: Køb/bestil billet
Sted:

Nyt studie: Opioider dræber. Især hvis du er aleneVed retskemiker Ph.d. Jakob Ross Jornil og læge Peter Andreas Andersen,. begge fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.Ny sikkerhedsvurdering om stoffer i DanmarkVed.

Læge, Ph.d.Charlotte Uggerhøj Andersen, Institut for Retsmedicin
ved Aarhus Universitet.
Sådan
spotter og stopper du en overdosisVed
social iværksætter og daglig leder i Antidote Danmark Michael
Lodberg Olsen og ungekoordinator i Antidote Danmark Natascha Nydal
Henriksen

Efter
oplægget kan du, hvis det er relevant, få et gratis Antidote sæt
med hjem

Vi
slutter af med netværk i og omkring Café Europa i DOKK1

Afgående Stadsarkivar fortæller historien om verdens lykkeligste by
Andet

Afgående Stadsarkivar fortæller historien om verdens lykkeligste by

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 15-17.

31. Maj kl. 15-17
Dato: Fredag den 31. maj 2024, kl. 15-17. Pris: Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Afgående Stadsarkivar, Søren Bitsch Christensen, fortæller på 30 minutter "Historien om verdens lykkeligste by". For 200 år siden en lille købstad med 4000 indbyggere.

For 100 år siden en fabriks- og handelsby med 75.000 sjæle og med ambitioner om at blive til endnu mere. I dag i egen forståelse en lille verdensby med 361.000 mennesker inden for kommunegrænsen - og på flere ranglister placeret som et af verdens lykkeligste byfællesskaber.

Smagte alle lige meget på lykken undervejs, eller står vores lykke i virkeligheden på andres ulykke? Hvem fortæller historien, og hvem er med i den?

Efter foredraget vil Rådmand Rabih Azad-Ahmad takke Stadsarkivaren for det gode samarbejde, og der vil være mulighed for at sige farvel til Søren på hans sidste arbejdsdag som Stadsarkivar, inden han fortsætter sit arbejdsliv på Det Kgl. Bibliotek.

Receptionen er åben for alle, men kræver tilmelding

Repair café
Andet

Repair café

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 12.30-15.30.

1. Jun kl. 12.30-15.30
Dato: Lørdag den 1. juni 2024, kl. 12.30-15.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

I Repair Café lærer de frivillige dig at fikse dine ting - det er en gevinst for både miljøet og pengepungen.

Repair Café handler om at reparere, upcycle og genbruge det vi allerede har, fremfor bare at købe noget nyt.

Repair Café er hjælp til selvhjælp!

  • De frivillige i Repair Café stiller deres viden til rådighed, hvis du har noget, du har brug for hjælp til at fikse!

  • De frivillige glæder sig til at lære fra sig, men der er ingen garanti for at de kan nå at hjælpe alle fremmødte.

  • De frivillige har begrænsede muligheder for at hjælpe med kompliceret elektronik.



Det er gratis at deltage, men medbring egne reservedele.

Du har selv ansvar for dine ting og børn under 12 år bør være ifølge med en voksen.

Du kan kontakte Repair Café Aarhus via deres facebook side Repair Café Aarhus, hvis du har spørgsmål.

Rampens trin 1

Viser 13-24 ud af 211 resultater 1 2 3 4 ... 18