Vi skal producere mere vedvarende energi på land i Danmark. Men hvor langt er vi i Aarhus og i Danmark fra målet?. Vi skal producere mere vedvarende energi på land i Danmark. Helt præcis 4 gange så meget som i dag inden 2030.
Det har et stort set enigt folketing besluttet. Men hvor langt er vi i Aarhus og i Danmark fra målet? Hvad kræver det helt konkret i form af flere vindmøller og solceller på land? Har vi overhovedet plads? Og hvad siger århusianerne?
Kunne det være en løsning at sætte alle vindmøllerne ud på havet? Og hvorfor sætte mere vind- og solenergi op så længe vindmøllerne nogle gange står stille, og den vedvarende energi skaber negative priser i markedet. Endvidere får vi en kort gennemgang af den nye opdatering vedr. vindmøller og flagermus fra Aarhus Universitet
- Hvor mange vindmøller er der plads til i Aarhus Kommune?
- Hvad siger de nuværende ejere af de gamle vindmøller, der foreslås nedtaget?
- Hvad siger lokalbefolkningen?
- Hvad siger kommunen?
- Hvor meget CO2 sparer en vindmølle i 2030?
- AU-DCE rapport om flagermusen
Det og en del mere vil vi dykke ned i denne aften - og hvis tiden tillader det, vil vi tage et kig på, hvordan det ser ud med opstilling af VE og klimamålene i EU og vore nabolande.
Foredragsholder er
Anton Gammelgaard, sekretariatsleder VidenOmVind
Tilmelding via e-mail til andersjjensen1@gmail.com ("Først til mølle-princippet").
Mødet arrangeres af Foreningen
VindEnergi Aarhus (FVEA) og skal ses i sammenhæng med foreningens formål om at lave borgerinddragelse om vindenergi og grøn omstilling i Aarhus Kommune, herunder at lave folkeoplysende aktiviteter omkring reduktion af CO2 ved hjælp af vindenergi og folkeejede vindmøllelaug samt generelt at fremme udviklingen af et bæredygtigt samfund.
Mødet er det 10. af en række fysiske workshops som foreningen afholder