I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/4 2023
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1534, Lon 10.2138

Hovedbiblioteket har et ambitiøst og professionelt arrangements- og aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter forfattermøder, musikalske foredrag, forskningsformidling, filmfremvisninger og eksperimenterende og nytænkende projekter, som f.eks. medielab og techlab. Biblioteket har fingeren på pulsen og følger byens kulturelle liv og begivenheder. På biblioteket er der læsesale og studiepladser, og du kan slå dig ned med en god bog med udsigt ud over Aarhus Bugt. For de mindste er der er et stort børnebibliotek med masser af legesager og underholdning. Der er også mulighed for at deltage i forskelligartede introduktionskurser. Hovedbiblioteket, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C


Åbent Lab
Andet

Åbent Lab

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 15-17.30.

22. Maj kl. 15-17.30
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 15-17.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Vi holder åbent i labbet - kig forbi, hvis du er nysgerrig, har en ide eller en fil du gerne vil have skåret/printet.

På Dokk1 har vi et Maker Lab, hvor der er laserskærer og 3D printer. Vi har også forskellig hobby elektronik, som Micro:bit, Arduino og Little Bits.

Åbent Lab er ikke en workshop eller undervisning; det er dig, din ide og motivation, der sætter rammen!

Vi har åbent de fleste onsdage og enkelte lørdage, se mere på vores temaside.

Alle er velkomne fra 12 år

Åbent syværksted i Verdensrummet
Andet

Åbent syværksted i Verdensrummet

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 15-19.

22. Maj kl. 15-19
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 15-19. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Her kan du lære at sy, kaste dig ud i nye projekter eller bare låne vores maskiner, hvis du har noget, du skal have fikset.

Her kan du lære at sy, kaste dig ud i nye projekter eller bare låne vores maskiner, hvis du har noget, du skal have fikset.

Værkstedet er åbent onsdage fra kl.15.00- 19.00 - med undtagelse af skoleferier og helligdage mv.

Du kan få vejledning til at reparere eller re-designe dit tøj, så det holder længst muligt. Vi har fokus på bæredygtighed og har en del genbrugte og donerede materialer til rådighed, som du er velkommen til at bruge af.
Det er gratis og du møder bare op.

Værkstedet er for voksne over +12 år, der selv kan betjene maskinerne sikkert, men vi giver gerne en introduktion. Vi har cirka ti symaskiner og to overlockere.

Har du ideer eller spørgsmål - så kontakt Randi mrahe@aarhus.dk

Syværkstedet holder til i Verdensrummet under Dokk1. Verdensrummet ligger på niveau 0 i gadeplan, og du finder det ved at gå bagom dokk1 ved trappen ned fra caféen

Studiecafé på Dokk1
Andet

Studiecafé på Dokk1

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 15.30-18.

22. Maj kl. 15.30-18
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 15.30-18. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Smid de svære opgaver eller den umulige aflevering i tasken og kom ned i studiecaféen!

Her sidder seje frivillige fra Red Barnet Ungdom klar til at hjælpe.

De er alle studerende fra forskellige studier, og du kan næsten altid få hjælp til de fleste fag.

Hvis du behøver hjælp til noget bestemt, kan du gå ind og tjekke Studiecaféens Facebook Studiecaféen på DOKK1. Her kan du finde en liste over alle de frivillige og se hvilke fag de kan hjælpe med, og hvornår de træffes i caféen.

Du finder Studiecaféen i "Hjørnet" på DOKK1, tirsdag og onsdag eftermiddag fra 15.30-18.00*

*Der kan forekomme enkelte ændringer - følg med på Facebook.. ... og like den gerne , så kan du altid følge med.

Alle unge i aldersgruppen 14 - 18 år er velkomne.

Det er gratis at deltage.

Bare mød op!

KREAværksted: Rullinger
Andet

KREAværksted: Rullinger

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16-17.30.

22. Maj kl. 16-17.30
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 16-17.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Vi har samlet alverdens skønne dimser, dutter og stofrester til fantasifulde rullinger. To eftermiddage om ugen, åbner vi det kreative værksted.

Værkstedet skifter tema fra uge til uge, så vi får kendskab til forskellige temaer, teknikker og materialer.

Vi søger for inspiration, materialer og vejledning.

KREAværkstedet er for børn og deres voksne, så længe der er ledige pladser i lokalet.

Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.

I værkstedet arbejder vi altid med naturmaterialer og genbrugsmaterialer i vores kreativitet. Vi bestræber os på at 90 % af de anvendte materialer er genbrug. Tingene er indsamlet internt i biblioteket og den daglige drift, samt taget med hjemmefra og doneret af både ansatte og værkstedets mange faste brugere

Valget er dit!
Andet

Valget er dit!

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16-21.30.

22. Maj kl. 16-21.30
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 16-21.30. Pris: Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Oplev blandt andet spændende oplæg om EU og valg, gøglerne fra De splittergale, poetklubben og politisk debat om mental sundhed i EU. 16.00-16.40: Velkommen. Er vores demokrati truet i EU og Vesten? Er populismen på fremmarch?

Vi skal værne om demokratiet. Oplægsholder: professor Mikkel Thorup, Aarhus Universitet

16.40-17.15: Oplæg v/ professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet
Om valgdeltagelse og vælgeradfærd med fokus på psykisk sårbare og socialt udsatte borgere

17.15-17.45: Mini-workshop/brainstorm
Mini-workshop/brainstorm ved Kasper Møller Hansen for alle deltagere med fælles idéudvikling over følgende spørgsmål: "Hvorfor skal jeg stemme til Europa-Parlamentsvalget?". "Hvordan får man flere sårbare grupper til at stemme?"

17:45 - 18:00: Gadeliv
Gadeliv fortæller om foreningens erfaringer med demokratideltagelse

18:00 - 18:15: Kasper Møller Hansen samler op på brainstorm (se ovenfor)

18.15-18.45: De Splittergale
Gøglerne fra De Splittergale leverer et show spækket med musik og gak

18.45-19.15: Snackmåltid: ANTV og Trygfonden er vært ved let måltid, som kan indtages på tilhørerpladserne (gratis)

19:15 - 20:15: Poltisk debat
Villy Søvndal, Niels Fuglsang, Anders Vistisen m.fl. deltager i debat om mental sundhed i EU m.m.

20:15 - 20:30: Prøvevalg: Hvem vil du stemme på?

20:30 - 20:50: Poetklubben deltager med oplæsning af digte

20:50 - 21:15: Præsentation af prøvevalgets resultat samt diskussion

21:15 - 21:30: Opsamling
Anbefalinger om valgdeltagelse og demokrati

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding (klik på den grønne boks til venstre)

Arrangementet gennemføres af ANTV og er støttet af TrygFonden

Startmøde for iværksættere
Andet

Startmøde for iværksættere

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 16.30-18.30.

22. Maj kl. 16.30-18.30
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 16.30-18.30. Pris: Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Sæt skub i din idé! Går du med tanken om at starte din egen virksomhed? Eller er du lige så stille startet op? Så bør du deltage i vores startmøde for iværksættere.

Som navnet indbyder, afholder vi et startmøde med fokus på dig! Måske har du en hektisk hverdag, som gør det svært for dig at bruge den tid du ønsker? Måske mangler du inspiration fra andre iværksættere, der er i samme båd som dig? Eller måske ønsker du et større netværk, som du kan sparre med?

Vores opgave er at gøre springet lettere for dig.

Startmøde for iværksættere har flere formål. Men ét af de vigtigste er at give dig en grundig introduktion til livet som iværksætter.

Du får blandet andet svar på:

  • Hvordan kommer du i gang?

  • Hvilken rækkefølge skal du gøre tingene i?

  • Hvordan træffer jeg valg, hvor jeg kan spare tid og penge?

  • Hvad gør jeg med regnskab, SKAT og moms?

  • Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge?

  • ... og meget mere.



De næste skridt

Hvad skal du gøre for at komme videre? Der er meget hjælp og sparring at få på hjemmesider, ved arrangementer og ved personlig vejledning. Du får overblik over hjælp, der findes til dig som iværksætter i Danmark. Under hele mødet kan du spørge og få svar på dine spørgsmål.

Flere i samme båd

Vi ved, at dit netværk betyder meget i forbindelse med at starte virksomhed. Derfor får du også mulighed for at møde andre i samme båd, som dig selv til mødet. Grib den oplagte mulighed for at udvide dit netværk

Linea Maja Ernst - forfattermøde
Andet

Linea Maja Ernst - forfattermøde

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 19.

22. Maj kl. 19
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 19. Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Kulturskribent - og nu forfatter - Linea Maja Ernst kommer til Dokk1 for at tale om sin nye bog "Kun til navlen", der udkommer fra Lindhardt & Ringhof 3. maj 2024.

Linea Maja Ernst er kendt for sine velskrevede, personlige og gerne skæve tekster om især litteratur og populærkultur i Weekendavisen. Nu debuterer Linea Maja Ernst som forfatter, med romanen "Kun til navlen". Vi skal tale med Linea om romanen, og om dobbeltrollen som litteraturanmelder og forfatter, samt dykke ned i emner fra bogen. Linea Maja Ernst interviewes i Store Sal af biblioteksformidler Astrid Richter.

Om bogen:
Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?

Kroppen husker også sorgen
Andet

Kroppen husker også sorgen

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 19-21.

22. Maj kl. 19-21
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 19-21. Pris: Ukendt Arrangør: Landsforeningen Mistet Barn Sted:

Når man som forældre mister sit barn, er verden forandret for altid. Man kan erfare, at sorgen ikke forsvinder, for den sætter sine tydelige spor i kroppen, i form af spændinger, tankemylder og ubehag.

Nogle forældre har beskrevet det som om, de er i "en fremmed krop". Men det er også i kroppen vi mærker kærligheden til dem vi har mistet.

Den gængse forståelse af sorg er, at det er noget, vi oplever med vores tænkende hjerne, og som lindres med psykologien. Men sorgen er meget mere, for vi mærker den også i vores krop, hvor sorgen lagres ordløst og er med os resten af livet.

Michelle Gry Vad og Thit Kjemtrup er psykomotoriske terapeuter og inviterer dig til et foredrag, hvor vi netop udfolder, hvordan kroppen bærer på en vigtig erfaring om sorgen, og om hvordan man kan sætte ord på det man mærker. I vores bachelorprojekt har vi dykket ned i dette emne og indset, at vi som hele mennesker er nødt til at anerkende, at sorgen også manifesterer sig i kroppen

Vi flytter fokus fra den traditionelle tilgang, der primært fokuserer på psykologiske faktorer, til en mere helhedsorienteret og kropslig tilgang. Ved at lytte til kroppen og forbinde os med den, kan vi finde en ny vej i sorgen, samtidig med at vi bliver fortrolige med "vores forandrede krop".

I løbet af foredraget vil vi præsentere metoder til, hvordan du kan få kontakt til den del af sorgen som er lagret i kroppen. Foredraget vil være en blanding af teori, lette øvelser, inddragelse af jeres egne erfaringer og erfaringsudveksling.

Du vil have mulighed for at snakke med Landsforeningen Mistet Barns kontaktpersoner efter arrangementet, som selv har mistet et barn.

Deltagelse er gratis, men send gerne en tilmelding på aarhus@mistetbarn.dk så er der en

kop kaffe/te til dig. Se også

www.mistetbarn.dk

Mød Grundloven
Andet

Mød Grundloven

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 08-21.

22. Maj kl. 08-21
Dato: Onsdag den 22. maj til mandag den 3. juni 2024, kl. 08-21. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Sammen med dine børne kan du nu blive klogere på, hvad Grundloven egentlig er. Udstillingen præsenterer Grundloven i en børnevenlig indpakning, som på en sjov og oplysende måde giver børn mere viden om grundloven.

Udstillingen indeholder selve grundloven med alle dens paragraffer, en forklaring på hvad grundloven egentlig er for en bog samt forskellige opgaver børnene kan løse.

Ved udstillingen er der også en stor grafisk tegning, som beskriver nogle af de rettigheder, som især påvirker børns hverdag samt mulighed for at give et forslag til, hvad en ny paragraf kunne indeholde, hvis børnene måtte bestemme.

Alt i alt bliver børn (og deres forældre måske) endnu klogere på, hvad Grundloven kan og skal, og hvorfor den er vigtig for os alle sammen

Udstillingen rykkes den 4. juni til Store sal, hvor Børnenes Grundlovsfest afholdes den 6. juni

Byg og programmér med LEGO Spike
Andet

Byg og programmér med LEGO Spike

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 09.30-11.

23. Maj kl. 09.30-11
Dato: Torsdag den 23. maj 2024, kl. 09.30-11. Pris: Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Skoletilbud for 3. 4. klasse. Vi bygger små LEGO-modeller med LEGO Spike Essential. Bagefter lærer vi at styre modellerne med helt simpel blokprogrammering på iPads.

Vi skal prøve at programmere både sensorer, lyd, lys og bevægelser via blokprogrammering i LEGO Spike app'en

Ingen forkundskaber eller erfaring med programmering er nødvendige - alle kan være med

Dig & din baby - Motorik og leg
Andet

Dig & din baby - Motorik og leg

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 10-11.

23. Maj kl. 10-11
Dato: Torsdag den 23. maj 2024, kl. 10-11. Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Så skal der leges! Få gode idéer til at støtte din babys motoriske udvikling.

Vi skal både bruge kroppen og tumle, men også slappe af og nyde, for det er gennem kontrasterne, at man lærer sin krop at kende og udvikler en god kropsforståelse.

Ved babymassageinstruktør Stefanie Vinther

For babyer i alderen 3-12 måneder.

Det er kun baby, der skal have billet. 1 voksen pr. barn

Fars Legestue
Andet

Fars Legestue

Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek, kl. 12-14.30.

23. Maj kl. 12-14.30
Dato: Torsdag den 23. maj 2024, kl. 12-14.30. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted:

Mød andre fædre og få inspiration til leg med dit barn. Fars Legestue er et sted, hvor fædre kan være sammen med deres børn i alderen 0-3 år. I hele åbningstiden er der en pædagog til stede i legestuen.

Der er også mulighed for at møde en sundhedsplejerske hver gang fra kl. 13.00-14.00

Partner: Børn og Unge Aarhus Kommune, Fars legestue, Sundhedsplejen

Viser 37-48 ud af 262 resultater 1 ... 3 4 5 ... 22