I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
3/1 2023
Writers Walk
Opalvej 8
8700 Horsens
Tlf: 26 13 72 60
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.8335, Lon 9.8547

Writers Walk tager deltagere på ture og retreats med ud i naturen for at arbejde med flowskrivning på korte, faciliterede skrivestop.
Turene er planlagt på forhånd og giver deltagerne en sammenhængende oplevelse af at flytte sig fysisk og mentalt fra ét sted til et nyt.
På en Writer's Walk er alt inkluderet for at give deltageren en følelse af at kunne slippe al kontrol og hengive sig til en fuldendt oplevelse lagt i en kompetent guides hænder. Deltagere på Writers Walks ture behøver ikke at være forfattere eller have ambitioner om at skrive noget, der skal læses af andre. Skrivning bruges på nogle ture som et værktøj til at få tømt hovedet for tanker og dermed opnå større klarhed over den situation, deltageren står i.
På andre ture arbejdes mere bevidst med skriveprocessen.

Konceptet bag Writers Walk er skabt ud af en kærlighed til natur og litteratur. Lysten til at vandre og mærke elementernes indvirkning på kroppen, når man bevæger sig i skoven, det åbne landskab og ved havet. Ønsket om at sætte skrevne ord på sine historier og tanker om livet.

Fokus for Writers Walk er at guide udviklingsorienterede mennesker til at opleve ro og nærvær med naturen som sparringspartner og den indre stemme som udtryksmiddel.
Writers Walk er grundlagt og drives af Birgit Juel Martinsen, der er forfatter og cand. mag. i Litteraturvidenskab og Kulturformidling med en baggrund som konsulent i uddannelsessektoren gennem 20 år. Desuden er Birgit en erfaren vandrer med kendskab til mange naturskønne vandreruter i Jylland.

Writers Walk har base i hjertet af Kystlandet ved den jyske østkyst. De åbne vandreture i Writers Walk foregår omkring Horsens fjord og Endelave. Derudover tilrettelægges målrettede ture i samarbejde med samarbejdspartnere i andre naturområder i Danmark