Dato

Genrer

Vælg en eller flere genrer
Kunsthal vARTe

Kunsthal vARTe

Smedegade 35
6800 Varde
Tlf: 21592708
Hjemmeside
Entré: Gratis, med mindre andet oplyses

Kunsthal vARTe er et non-profit udstillingssted / åbent atelier med nye spændende udstillinger af seriøse og professionelle kunstnere hver måned

Viser 5 events fra/efter 26. maj 2019

26 Maj Blandet/Ukendt

Lis Wuisman Jørgensen: Hidden

Søn. d. 5. til fre. d. 31. maj 2019, Ons til fre kl. 13-17, lør og søn kl. 10-15.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe,
Smedegade 35, Varde
Værker fremstillet af huder fra hjorte, får, geder og kalve vises i Kunsthal vARTe i maj måned, når pergamentmager og billedkunstner Lis Wuisman Jørgensen rykker ind i lokalerne. Lis Wuisman Jørgensen er optaget af det skjulte, uventede og glemte. De oplevelser og ting man falder over ved en tilfældighed. Det der er skjult under det ydre, historierne bag den umiddelbare oplevelse samt det der dukker op når man kigger en ekstra gang.

Hun arbejder med en dyb respekt for materialet og de spor natur og menneske efterlader som sarte (æstetiske) fortællinger. Hendes tilgang til materialer som papir, pap, gips, dyrehuder, planter, dyrefragmenter og brugte genstande, er undersøgende og eksperimenterende.

"Pergament er mit foretrukne materiale. Det fremstiller jeg af huder fra hjort, får, ged og kalv. Huderne renses, afhåres og strækkes på store trærammer, og bliver derefter bearbejdet til små og store billedflader eller objekter."

I flere af kunstnerens værker har hun arbejdet med sort / hvide kontraster i form af huller, spalter, åbninger, udposninger, bemalinger eller tryk på det hvide pergament. Strukturer og det rå skind fremstår som monokrome billedflader med rytme og mønstre som tema.

Udstillingen i Kunsthal vARTe er opdelt i to. Den ene del handler om HUD, og er en udstilling, der kredser om hud som materiale. Her udstiller kunstneren værker af håndlavet pergament, sammen med fire gæsteudstillere fra blandt andet Norge og Island, der alle arbejder med værker fremstillet af dyrehuder, eller andet animalsk materiale.

Den anden udstillingsdel med undertitlen COVER er retrospektive betragtninger. Det er en undersøgelse af mødet mellem menneske og natur - indsamlet og fremstillet over de sidste 15 år. Denne udstilling indeholder gravure, monotypier, fotogravure og mixed media.

Lis Wuisman Jørgensen (f. 1959) fra Bjerringbro, er pergamentmager og billedkunstner. Hun arbejder ofte med foto, grafik og mixed media, og har gennem det sidste årti udviklet metoder til formpres og grafiske tryk, fotogravure på pergament, og mikser tryk, akvarel, blyant, farvepigmenter og akrylmaling på papir og lærred.
Hun har gennemført uddannelser på Århus Kunstakademi på Afdelingen for blandform samt på Institut for Unika på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, og er i øjeblikket i gang med en Master i Innovation og kreativt læringsdesign fra Ålborg Universitet.

Kunstneren har udstillet hos bl.a. Århus Kunsthal, Galleri Hindhede i Middelfart, Kulturspinderiet i Silkeborg, Viborg Kunstforening, Janusbygningen i Tistrup, Kunsthallen Brænderigården i Viborg, Silkeborg Kunstnerhus samt på de censurerede Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling. Hun har haft separatudstillinger hos bl.a. Galleri Art E Factum i Ikast, Galleri Lisse Bruun i København, Galleri Pagter i Kolding og Stensalen på Kunstindustrimuseet i København.

Derudover har hun modtaget flere legater fra bl.a. Statens Kunstfond, Knud Højgårds Fond, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond. Hun har fået tildelt værkstedsophold på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, deltaget i forskellige projekter og udført udsmykningsopgaver.

Lis Wuisman Jørgensen har været ansat som koordinator på afdelingen for billedkunst og design på Kulturskolen i Viborg siden 2007, hun har været medlem af censorkorpset til De tekstile fagseminarier, og været tilknyttet afdelingen for blandform på Århus Kunstakademi.
Hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF), Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) og KUNSTFORUM VIBORG.
Læs mere om kunstneren på: www.liswjoergensen.dk
Vis kort
9 Jun Fernisering

Fernisering - Ingun Hansen & Helle Vinter: Landskab og væsner

Søn. d. 9. juni 2019, kl. 14.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe,
Smedegade 35, Varde
Kom til fernisering på udstillingen LANDSKAB OG VÆSNER. En udstilling der viser både oliemalerier og akvareller af billedkunstner Ingun Hansen og bronzeskulpturer af Helle Vinter. Alle er velkomne. Udstillingen veksler mellem værker med en stramt styret komposition, og værker med opløsning i farver og form, der sprænger både de indholdsmæssige og skulpturelle rammer.

Begge kunstnere arbejder med elementer, der bygger værkerne op lag på lag, hvor både indhold og form flettes ind i hinanden og skaber nye sammenhænge.

Ingun Hansen er opvokset på Færøerne, og den færøske baggrund har væsentlig betydning for hendes billedkunst, hvor lyset og de betagende landskaber ofte er en stor inspirationskilde.

Kunstneren har planer om at arbejde med store formater under sit ophold, og vil gerne operere med både det monumentale og transparente i sine oliemalerier og akvareller. På det seneste har der sneget sig mere dramatik ind i hendes værker, hvilket hun håber er med til at udfordre beskueren.

Helle Vinter arbejder med maleri, collage og skulptur. I de senere år har hun hovedsagelig arbejdet med

bronzeskulptur, skulpturer af blandet materialer og mobiler.

Bronzeskulpturerne omhandler ofte væsner der udstråler stemninger - fra det meditative og fanden i voldske - til det humoristiske.

De to kunstnere har tidligere haft fælles værksted i Aarhus, hvoraf der udsprang et udstillingssamarbejde.

Deres seneste udstilling har været sammen med Erling Tingkær, på Dronninglund Kunstcenter, hvor de udstillede maleri, bronze- og blandformskulpturer samt mobiler.

Det er Ingun Hansen der skal bo og arbejde i Kunsthal vARTe i perioden, men udstillingen deles med Helle Vinter.

Ingun Hansen (f.1957) bor og arbejder i Aarhus. Hun er uddannet fra Aarhus Kunstakademi, hvorfra hun tog sin afgang i 1992 og efterfølgende studerede hun på Det Fynske Kunstakademi.

Hendes udstillingsaktivitet har bl.a. været på Mallorca, Polen, Færøerne og i Danmark. Herhjemme har hun bl.a. udstillet på Dronninglund Kunstcenter, Frederikshavn Kunstmuseum og Varde Kunstforening.

Hun har udstillet flere gange på censurerede udstillinger, herunder Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Forårsudstilling, Hvidovre Censurerede udstilling og Forårsudstillingen i Thorshavn. Derudover har hun lavet en udsmykning på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Kunstneren har modtaget flere legater og har haft studierejser til bl.a. Azorerne, Portugal, Italien, Spanien, Tyskland, Tyrkiet, Indien og Indonesien.
Ingun Hansen er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Professionelle Kunstnere & Kunsthåndværkere (ProKK).
Læs mere om kunstneren på: www.ingunhansen.dk

Helle Vinter (f. 1956) bor og arbejder i Odense. Hun er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole i 1981 og har igennem årene udstillet flere steder i ind- og udland, bl.a. på Dronninglund Kunstcenter, Galleri V58 i Aarhus, Kunsthal Aarhus, Galerie Gerly i København. Hun har desuden deltaget på de censurerede udstillinger Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Sommerudstillingen og Kunstnerenes Efterårsudstilling. I udlandet har hun udstillet i bl.a. Japan, Polen og Sverige.

Ved siden af sit kunstneriske virke er hun underviser og workshopholder på "Billedskolen - Horsens Kunstmuseum" og "Tegnefestival Horsens".
Helle Vinter er tilknyttet Gæsteatelier Hollufgård og medlem af Kunstnernes Kooperativ (KKart), Dansk Billedhuggersamfund (DBS), Billedkunstnernes Forbund (BKF), Danske Billedkunstneres Forbund (DBF) og Professionelle Kunstnere & Kunsthåndværkere (ProKK).

Læs mere om kunstneren på: www.bkf.dk/helle-vinter
Vis kort
9 Jun Billedkunst

Ingun Hansen & Helle Vinter: Landskab og væsner

Søn. d. 9. til søn. d. 30. juni 2019, Ons til fre kl. 13-17, lør og søn kl. 10-15.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe,
Smedegade 35, Varde
I juni måned er det muligt at se både oliemalerier og akvareller af billedkunstner Ingun Hansen og bronzeskulpturer af Helle Vinter. Udstillingen veksler mellem værker med en stramt styret komposition, og værker med opløsning i farver og form, der sprænger både de indholdsmæssige og skulpturelle rammer.

Begge kunstnere arbejder med elementer, der bygger værkerne op lag på lag, hvor både indhold og form flettes ind i hinanden og skaber nye sammenhænge.

Ingun Hansen er opvokset på Færøerne, og den færøske baggrund har væsentlig betydning for hendes billedkunst, hvor lyset og de betagende landskaber ofte er en stor inspirationskilde.

Kunstneren har planer om at arbejde med store formater under sit ophold, og vil gerne operere med både det monumentale og transparente i sine oliemalerier og akvareller. På det seneste har der sneget sig mere dramatik ind i hendes værker, hvilket hun håber er med til at udfordre beskueren.

Helle Vinter arbejder med maleri, collage og skulptur. I de senere år har hun hovedsagelig arbejdet med

bronzeskulptur, skulpturer af blandet materialer og mobiler.

Bronzeskulpturerne omhandler ofte væsner der udstråler stemninger - fra det meditative og fanden i voldske - til det humoristiske.

De to kunstnere har tidligere haft fælles værksted i Aarhus, hvoraf der udsprang et udstillingssamarbejde.

Deres seneste udstilling har været sammen med Erling Tingkær, på Dronninglund Kunstcenter, hvor de udstillede maleri, bronze- og blandformskulpturer samt mobiler.

Det er Ingun Hansen der skal bo og arbejde i Kunsthal vARTe i perioden, men udstillingen deles med Helle Vinter.

Ingun Hansen (f.1957) bor og arbejder i Aarhus. Hun er uddannet fra Aarhus Kunstakademi, hvorfra hun tog sin afgang i 1992 og efterfølgende studerede hun på Det Fynske Kunstakademi.

Hendes udstillingsaktivitet har bl.a. været på Mallorca, Polen, Færøerne og i Danmark. Herhjemme har hun bl.a. udstillet på Dronninglund Kunstcenter, Frederikshavn Kunstmuseum og Varde Kunstforening.

Hun har udstillet flere gange på censurerede udstillinger, herunder Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborg Forårsudstilling, Hvidovre Censurerede udstilling og Forårsudstillingen i Thorshavn. Derudover har hun lavet en udsmykning på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Kunstneren har modtaget flere legater og har haft studierejser til bl.a. Azorerne, Portugal, Italien, Spanien, Tyskland, Tyrkiet, Indien og Indonesien.
Ingun Hansen er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Professionelle Kunstnere & Kunsthåndværkere (ProKK).
Læs mere om kunstneren på: www.ingunhansen.dk

Helle Vinter (f. 1956) bor og arbejder i Odense. Hun er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole i 1981 og har igennem årene udstillet flere steder i ind- og udland, bl.a. på Dronninglund Kunstcenter, Galleri V58 i Aarhus, Kunsthal Aarhus, Galerie Gerly i København. Hun har desuden deltaget på de censurerede udstillinger Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Sommerudstillingen og Kunstnerenes Efterårsudstilling. I udlandet har hun udstillet i bl.a. Japan, Polen og Sverige.

Ved siden af sit kunstneriske virke er hun underviser og workshopholder på "Billedskolen - Horsens Kunstmuseum" og "Tegnefestival Horsens".
Helle Vinter er tilknyttet Gæsteatelier Hollufgård og medlem af Kunstnernes Kooperativ (KKart), Dansk Billedhuggersamfund (DBS), Billedkunstnernes Forbund (BKF), Danske Billedkunstneres Forbund (DBF) og Professionelle Kunstnere & Kunsthåndværkere (ProKK).

Læs mere om kunstneren på: www.bkf.dk/helle-vinter
Vis kort
6 Jul Fernisering

Fernisering: Mette Lind: Eksistens

Lør. d. 6. juli 2019, kl. 14.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe,
Smedegade 35, Varde
Kom til fernisering på udstillingen EKSISTENS af den fynske billedkunstner Mette Lind, hvis værker udspringer af hendes beundring og nysgerrighed for mennesket, naturen og den komplekse verden vi lever i. Især interessen for det skabende menneske og hvilken betydning det har for vores daglige liv, har stor betydning for måden hendes værker bliver til på.

Dyrenes univers med fugle, ulve, heste er ofte repræsenteret. Ligeledes er mennesket, herunder inuitternes historie, et anvendt motiv i flere af hendes værker.

Hun siger selv om sin kunst:
"Mine værker er fuldendte når det personlige udtryk og de håndværksmæssige elementer går op i en højere enhed. Det er her jeg mærker kunstens sande væsen, og jeg fornemmer det i kraft af den ultimative frihed. Det er vigtigt for mig ikke, at ende i en tidslomme af konformitet og jeg har målrettet fulgt min egen vej, hvor billeduniverset skal kunne stå alene uden ord. Mit fundamentale behov ligger i den spontanitet der er i arbejdet med maleriet, og hvor mulighederne er uendelige."

I mange år har hendes foretrukne medie været maleriet, men hun betegner sig selv som både maler og tegner. Hun har desuden eksperimenteret med grafik i perioder, hvor hun var medlem af Fyns Grafiske værksted, men føler sig bedst tilpas i sine koloristiske, figurative og ekspressionistiske billeder - der ofte udføres i store formater.

Billedkunstneren Mette Lind bor i dag i Odense, men er født og opvokset i den lille havneby Assens. Her fik hun sine første kunstneriske relationer og erkendte, at kunsten ville blive en integreret og vigtig del af hendes liv.

Senere kom hun til at udstille i flere gruppesammenhænge både i Danmark og udlandet, hvor hun var en del af de progressive kunstmiljøer.

Hun har bl.a. udstillet i Kunstbygningen Filosofgangen i Odense, H.C. Andersens Hus i Odense, SAK i Svendborg, Kvindegalleriet i København, Toldboden i Kerteminde, Kunstnernes Hus i Århus, Kunstnernes censurerede Påskeudstilling i Århus, Den Internationale biennale i Firenze, Galleri Rosenbæk i Odense, Mnemosyne Exhibition Artmuseum, Timisoara i Rumænien, Godsbanen, Århus og har desuden udført en udsmykning på Danefeld i Odense.
Kunstneren er repræsenteret i kunstbøgerne "Dansk kunst 84" og "Dansk kunst 95", og har udført illustrationer til en plakat til Arbejdstilsynet og til Fynsværkets årsberetning: "Jamen, det er blikket".
Mette Lind er medlem af Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).
Læs mere om kunstneren på: www.mlind.dk
Vis kort
6 Jul Billedkunst

Mette Lind: Eksistens

Lør. d. 6. til søn. d. 28. juli 2019, Ons til fre kl. 13-17, lør og søn kl. 10-17.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthal vARTe,
Smedegade 35, Varde
Den fynske billedkunstner Mette Linds værker udspringer af hendes beundring og nysgerrighed for mennesket, naturen og den komplekse verden vi lever i. Især interessen for det skabende menneske og hvilken betydning det har for vores daglige liv, har stor betydning for måden hendes værker bliver til på.