Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
17/7 2013
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A
7500 Holstebro
Tlf: 97 42 45 18 Fax: 97 41 41 71

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.3545, Lon 8.62114
Åbent: 1/7-31/8: Ti.-sø. kl. 11-17
Entré: Voksne 50 kr. Børn u. 18 år gratis.

Provinsmuseet med verdenskunst og kunst fra hele verden. Moderne dansk, europæisk og fremmed kunst der gensidigt belyser hinanden. Grafik af bl.a. Pablo Picasso og Alberto Giacometti. Kunst fra Afrika, Bali og Tibet og præcolombiansk keramik fra Peru

Viser 1-8 ud af 8 resultater
29
Aug
Se på kort

FETICH - begærets objekter

De fleste forbinder sandsynligvis ordet fetich med erotisk begær. Men også i samtidskunsten gør fetichen sig gældende. Udstillingen skildrer forbindelsen mellem kunstværket og feticheret objekt på tværs af tider, kultur og kunstneriske medier De fleste forbinder sandsynligvis ordet fetich med erotisk begær. I den kontekst er en fetich en ting, en beklædningsgenstand eller specifikke kropsdele, der tillægges en særlig seksuel betydning. Fetichismen knytter sig i vores normalforståelse til subkulturer, men gennemtrænger i dag også store dele af populærkulturen.

Tidligere brugte man primært begrebet fetich om de amuletter og gudefigurer, de oprindelige beboere i Vestafrika tillagde overnaturlige og mystiske egenskaber, og som blev brugt rituelt for at komme i kontakt med guderne eller forfædrene.

I midten af 1800-tallet introducerer Karl Marx begrebet varefetichisme om det forhold, at en ting i et kapitalistisk samfund ikke kun har en værdi som ren brugsgenstand. Tingen får også tillagt betydning som bytteobjekt. Omtrent samtidigt anvendes begrebet fetich i psykologien om dyrkelse og seksuel fascination af specifikke objekter.

Fetichen har haft stor betydning for den moderne kunst i form af 'primitivismen' i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor afrikanske masker og figurer øvede stor indflydelse på kunsten. Især for surrealisterne kommer fetichen til at spille en central rolle - både i deres programerklæringer og i deres kunstneriske udtryk - på grund af dens irrationelle sider.

Også i dag gør fetichismen i alle dens afskygninger sig gældende i samtidskunsten. Kunstværket er i dag - på samme måde som andre luksusprodukter - et attråværdigt objekt. Det begæres, og er omgivet af ritualer, der på mange måder kan sammenlignes med dem, der omgav den afrikanske fetich.

Udstillingens forskellige bidrag skildrer denne forbindelse mellem kunstværket og feticheret objekt på tværs af tider, kultur og kunstneriske medier. Desuden kaster udstillingen et udforskende og nyfortolkende blik på fetich-begrebet, som det historisk har udviklet sig fra dets oprindelige etnografiske betydning til dets nuværende bestemmelser inden for religionsvidenskab, politisk økonomi, psykologi, kunst og æstetik.

De deltagende kunstnere demonstrerer hver på sin måde fetich-begrebets bredde og aktualitet også i vores egen tid. Værkerne spænder bredt - der vises både omfattende stedsspecifikke installationer, video, objektkunst, grafiske værker og fotografi mm. De udstillede kunstnere har desuden det tilfælles, at de arbejder med en udpræget sans for form og materiale.

Fetichisme handler grundlæggende om materiel kultur. Særligt de aspekter, der har med menneskets interaktion med ting at gøre, hvad enten det er rituelle objekter, forbrugsgoder eller kunst. Udstillingen stiller spørgsmål om, hvilken rolle den materielle verdens genstande spiller som markering af sociale og kulturelle forskelle. Hvilken værdi, tilskriver vi de ting, vi dagligt omgiver os med? Hvad fortæller kunstværket som feticheret objekt os om karakteren af privat nydelse, begær samt jagten på skønhed og perfektion?

På udstillingen vises værker af Nobuyoshi Araki (f. 1940), Francis Bacon, (1909-92), Hans Bellmer (1902-75), Maiken Bent (f. 1980), Alex Da Corte (f. 1980), Elmgreen & Dragset (f. 1961; f. 1969); Hannah Heilmann (f. 1978); Sian Kristoffersen (f. 1969), Robert Mapplethorpe (1946-89), Claus Hugo Nielsen (f. 1974), Bjørn Nørgaard (f. 1947), Meret Oppenheim (1913-85), Lars Bent Petersen (f. 1964), Pablo Picasso (1881-1973) samt afrikansk traditionel kunst.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond. Konsul

De fleste forbinder sandsynligvis ordet fetich med erotisk begær. Men også i samtidskunsten gør fetichen sig gældende. Udstillingen skildrer forbindelsen mellem kunstværket og feticheret objekt på tværs af tider, kultur og kunstneriske medier De fleste forbinder sandsynligvis ordet fetich med erotisk begær. I den kontekst er en fetich en ting, en beklædningsgenstand eller specifikke kropsdele, der tillægges en særlig seksuel betydning. Fetichismen knytter sig i vores normalforståelse til subkulturer, men gennemtrænger i dag også store dele af populærkulturen.

Tidligere brugte man primært begrebet fetich om de amuletter og gudefigurer, de oprindelige beboere i Vestafrika tillagde overnaturlige og mystiske egenskaber, og som blev brugt rituelt for at komme i kontakt med guderne eller forfædrene.

I midten af 1800-tallet introducerer Karl Marx begrebet varefetichisme om det forhold, at en ting i et kapitalistisk samfund ikke kun har en værdi som ren brugsgenstand. Tingen får også tillagt betydning som bytteobjekt. Omtrent samtidigt anvendes begrebet fetich i psykologien om dyrkelse og seksuel fascination af specifikke objekter.

Fetichen har haft stor betydning for den moderne kunst i form af 'primitivismen' i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor afrikanske masker og figurer øvede stor indflydelse på kunsten. Især for surrealisterne kommer fetichen til at spille en central rolle - både i deres programerklæringer og i deres kunstneriske udtryk - på grund af dens irrationelle sider.

Også i dag gør fetichismen i alle dens afskygninger sig gældende i samtidskunsten. Kunstværket er i dag - på samme måde som andre luksusprodukter - et attråværdigt objekt. Det begæres, og er omgivet af ritualer, der på mange måder kan sammenlignes med dem, der omgav den afrikanske fetich.

Udstillingens forskellige bidrag skildrer denne forbindelse mellem kunstværket og feticheret objekt på tværs af tider, kultur og kunstneriske medier. Desuden kaster udstillingen et udforskende og nyfortolkende blik på fetich-begrebet, som det historisk har udviklet sig fra dets oprindelige etnografiske betydning til dets nuværende bestemmelser inden for religionsvidenskab, politisk økonomi, psykologi, kunst og æstetik.

De deltagende kunstnere demonstrerer hver på sin måde fetich-begrebets bredde og aktualitet også i vores egen tid. Værkerne spænder bredt - der vises både omfattende stedsspecifikke installationer, video, objektkunst, grafiske værker og fotografi mm. De udstillede kunstnere har desuden det tilfælles, at de arbejder med en udpræget sans for form og materiale.

Fetichisme handler grundlæggende om materiel kultur. Særligt de aspekter, der har med menneskets interaktion med ting at gøre, hvad enten det er rituelle objekter, forbrugsgoder eller kunst. Udstillingen stiller spørgsmål om, hvilken rolle den materielle verdens genstande spiller som markering af sociale og kulturelle forskelle. Hvilken værdi, tilskriver vi de ting, vi dagligt omgiver os med? Hvad fortæller kunstværket som feticheret objekt os om karakteren af privat nydelse, begær samt jagten på skønhed og perfektion?

På udstillingen vises værker af Nobuyoshi Araki (f. 1940), Francis Bacon, (1909-92), Hans Bellmer (1902-75), Maiken Bent (f. 1980), Alex Da Corte (f. 1980), Elmgreen & Dragset (f. 1961; f. 1969); Hannah Heilmann (f. 1978); Sian Kristoffersen (f. 1969), Robert Mapplethorpe (1946-89), Claus Hugo Nielsen (f. 1974), Bjørn Nørgaard (f. 1947), Meret Oppenheim (1913-85), Lars Bent Petersen (f. 1964), Pablo Picasso (1881-1973) samt afrikansk traditionel kunst.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond. Konsul

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Lør. d. 4. juni til søn. d. 4. september 2016, kl. 12-16 ti-fr. kl. 11-17 lø-sø; 1. juli-31. august ti-sø kl. 11. 17;.
05
Okt
Se på kort

Bogcafé - litteratur og kunst

Kunstneres liv har har ofte inspireret forfattere. Bogcaféen præsenterer otte romaner der alle tager udgangspunkt i otte mere eller mindre kendte kunstneres liv Kunstneres liv har har ofte inspireret forfattere. Arrangementet præsenterer otte romaner der alle tager udgangspunkt i otte mere eller mindre kendte kunstneres liv.

Hvad har den italienske barokmaler Caravaggio tilfælles med den svenske akvarelmaler Gunnar Widfoss, der levede fra 1879-1934? Umiddelbart ikke ret meget! Og dog. Der er nemlig skrevet romaner om begges liv og værk. Den danske forfatter Lone Mikkelsen har skrevet romanen 'Vis mig en engel', der skildrer Caravaggios græneoverskidende kunst og udsvævende liv i 1500-tallets Rom. Og den svenske forfatter Frederik Sjöberg har skrevet en underfundig roman om Gunnar Widforss, der var ukendt i Sverige, men som var et stort navn i USA, hvor hans akvareller fra USA's nationalparker fik ikonisk status.

Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Bibliotek er gået sammen om at præsentere otte romaner, der tager udgangspunkt i otte kunstneres liv - og om at præsentere kunstnerne der skildres i romanerne.

Det er bibliotekarerne Lisbeth Busk Sørensen og Jørn Lybech, der har fundet frem til de otte romaner, som de præsenterer ved arrangementet. Og efter hver bogpræsentation vil kunstformidler Peter Haarby fortælle om kunstneren og vise billeder af hendes eller hans værker.

De otte romaner, der præsenteres er:

Lone Mikkelsens: Vis mig en engel, der som sagt handler om Caravaggio.

Frederik Sjöberg: Kunsten at flygte, der tager udgangspunkt i Gunnar Widfoss' liv og værk.

Margriet de Moor: Maleren og pigen, der handler om Rembrandt og en dansk pige, der er dømt til henrettelse for mord.

Susan Vreeland: Artemisias passion, om den kvindelige italienske renæsancemaler Artimisia Gentileschi, der livet igennem måtte kæmpe mod hendes mandlige kollegers fordomme, jalousi og snæversyn.

Bo Reinholdt, der i romanen Almester fortæller om billedskæreren Claus Berg, der i de dramatiske år op til reformationen skabte altrertavlen i Odense Domkirke.

Kirstine Brøndum: Solen mellem tyrens horn, der skildrer ægteskabet mellem billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og komponisten Carl Nielsen.

Anne Thompson: Din hengivne - også et ægteskabsdrama, men her med Mette og Paul Gaugin i hovedrollerne.

Og endelig Helle Stangerup, der i romanen 'Skæbnegalleriet' skildrer renæssancemaleren Hans Holbein d.y. og hvordan han måtte navigere i Henrik den 8's London.

Arrangementet er tilrettelagt i et samarbejde mellem Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Bibliotek

Kunstneres liv har har ofte inspireret forfattere. Bogcaféen præsenterer otte romaner der alle tager udgangspunkt i otte mere eller mindre kendte kunstneres liv Kunstneres liv har har ofte inspireret forfattere. Arrangementet præsenterer otte romaner der alle tager udgangspunkt i otte mere eller mindre kendte kunstneres liv.

Hvad har den italienske barokmaler Caravaggio tilfælles med den svenske akvarelmaler Gunnar Widfoss, der levede fra 1879-1934? Umiddelbart ikke ret meget! Og dog. Der er nemlig skrevet romaner om begges liv og værk. Den danske forfatter Lone Mikkelsen har skrevet romanen 'Vis mig en engel', der skildrer Caravaggios græneoverskidende kunst og udsvævende liv i 1500-tallets Rom. Og den svenske forfatter Frederik Sjöberg har skrevet en underfundig roman om Gunnar Widforss, der var ukendt i Sverige, men som var et stort navn i USA, hvor hans akvareller fra USA's nationalparker fik ikonisk status.

Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Bibliotek er gået sammen om at præsentere otte romaner, der tager udgangspunkt i otte kunstneres liv - og om at præsentere kunstnerne der skildres i romanerne.

Det er bibliotekarerne Lisbeth Busk Sørensen og Jørn Lybech, der har fundet frem til de otte romaner, som de præsenterer ved arrangementet. Og efter hver bogpræsentation vil kunstformidler Peter Haarby fortælle om kunstneren og vise billeder af hendes eller hans værker.

De otte romaner, der præsenteres er:

Lone Mikkelsens: Vis mig en engel, der som sagt handler om Caravaggio.

Frederik Sjöberg: Kunsten at flygte, der tager udgangspunkt i Gunnar Widfoss' liv og værk.

Margriet de Moor: Maleren og pigen, der handler om Rembrandt og en dansk pige, der er dømt til henrettelse for mord.

Susan Vreeland: Artemisias passion, om den kvindelige italienske renæsancemaler Artimisia Gentileschi, der livet igennem måtte kæmpe mod hendes mandlige kollegers fordomme, jalousi og snæversyn.

Bo Reinholdt, der i romanen Almester fortæller om billedskæreren Claus Berg, der i de dramatiske år op til reformationen skabte altrertavlen i Odense Domkirke.

Kirstine Brøndum: Solen mellem tyrens horn, der skildrer ægteskabet mellem billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og komponisten Carl Nielsen.

Anne Thompson: Din hengivne - også et ægteskabsdrama, men her med Mette og Paul Gaugin i hovedrollerne.

Og endelig Helle Stangerup, der i romanen 'Skæbnegalleriet' skildrer renæssancemaleren Hans Holbein d.y. og hvordan han måtte navigere i Henrik den 8's London.

Arrangementet er tilrettelagt i et samarbejde mellem Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Bibliotek

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Ons. d. 5. oktober 2016, kl. 19.30.
13
Okt
Se på kort

Koncert & Kunst: Bowen & Jones

Ensemble MidtVests første britiske program præsenterer et eklektisk mix af værker af tre meget respekterede (men ofte oversete) komponister fra det 20. århundrede og en uropførelse af ensembletes walisiske violinist Matthew Jones, der har komponeret en Blæserkvintet til sine blæserkollegaer. York Bowen var en musiker med mange talenter, men bedst kendt som en virtuos pianist og en komponist med kælenavnet "den engelske Rachmaninov". Sir Arthur Bliss var som 'Master of the Queen's Music' ansvarlig for den musik, der blev spillet til Winston Churchills begravelse og da Prins Charles fik tildelt titlen som 'Prinsen af Wales'. Obokvartetten er et af de fineste eksempler på hans unikke blanding af romantisme og 'engelskhed'. Sir Peter Maxwell Davies som døde i marts 2016 fik senere samme royale post som Bliss. Han var en produktiv komponist og respekteret dirigent. Hans værk for solo horn benytter instrumentets fulde register i et værk med superlativ fantasi og originalitet.

York Bowen (1884-1961)
Fantasikvintet for basklarinet og strygekvintet, opus 98

Arthur Bliss (1891-1975)
Kvintet for obo og strygekvartet, opus 44 F. 21

Peter Maxwell Davies (1934-2016)
"Sea Eagle" for solo-horn

Matthew Jones (f. 1974)
Blæserkvintet

Ensemble MidtVests første britiske program præsenterer et eklektisk mix af værker af tre meget respekterede (men ofte oversete) komponister fra det 20. århundrede og en uropførelse af ensembletes walisiske violinist Matthew Jones, der har komponeret en Blæserkvintet til sine blæserkollegaer. York Bowen var en musiker med mange talenter, men bedst kendt som en virtuos pianist og en komponist med kælenavnet "den engelske Rachmaninov". Sir Arthur Bliss var som 'Master of the Queen's Music' ansvarlig for den musik, der blev spillet til Winston Churchills begravelse og da Prins Charles fik tildelt titlen som 'Prinsen af Wales'. Obokvartetten er et af de fineste eksempler på hans unikke blanding af romantisme og 'engelskhed'. Sir Peter Maxwell Davies som døde i marts 2016 fik senere samme royale post som Bliss. Han var en produktiv komponist og respekteret dirigent. Hans værk for solo horn benytter instrumentets fulde register i et værk med superlativ fantasi og originalitet.

York Bowen (1884-1961)
Fantasikvintet for basklarinet og strygekvintet, opus 98

Arthur Bliss (1891-1975)
Kvintet for obo og strygekvartet, opus 44 F. 21

Peter Maxwell Davies (1934-2016)
"Sea Eagle" for solo-horn

Matthew Jones (f. 1974)
Blæserkvintet

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Tor. d. 13. oktober 2016, kl. 17.
13
Okt
Se på kort

Bowen & Jones

Ensemble MidtVests første britiske program præsenterer et eklektisk mix af værker af tre meget respekterede (men ofte oversete) komponister fra det 20. århundrede og en uropførelse af ensembletes walisiske violinist Matthew Jones, der har komponeret en Blæserkvintet til sine blæserkollegaer. York Bowen var en musiker med mange talenter, men bedst kendt som en virtuos pianist og en komponist med kælenavnet "den engelske Rachmaninov". Sir Arthur Bliss var som 'Master of the Queen's Music' ansvarlig for den musik, der blev spillet til Winston Churchills begravelse og da Prins Charles fik tildelt titlen som 'Prinsen af Wales'. Obokvartetten er et af de fineste eksempler på hans unikke blanding af romantisme og 'engelskhed'. Sir Peter Maxwell Davies som døde i marts 2016 fik senere samme royale post som Bliss. Han var en produktiv komponist og respekteret dirigent. Hans værk for solo horn benytter instrumentets fulde register i et værk med superlativ fantasi og originalitet.

York Bowen (1884-1961)
Fantasikvintet for basklarinet og strygekvintet, opus 98

Arthur Bliss (1891-1975)
Kvintet for obo og strygekvartet, opus 44 F. 21

Peter Maxwell Davies (1934-2016)
"Sea Eagle" for solo-horn

Matthew Jones (f. 1974)
Blæserkvintet

Ensemble MidtVests første britiske program præsenterer et eklektisk mix af værker af tre meget respekterede (men ofte oversete) komponister fra det 20. århundrede og en uropførelse af ensembletes walisiske violinist Matthew Jones, der har komponeret en Blæserkvintet til sine blæserkollegaer. York Bowen var en musiker med mange talenter, men bedst kendt som en virtuos pianist og en komponist med kælenavnet "den engelske Rachmaninov". Sir Arthur Bliss var som 'Master of the Queen's Music' ansvarlig for den musik, der blev spillet til Winston Churchills begravelse og da Prins Charles fik tildelt titlen som 'Prinsen af Wales'. Obokvartetten er et af de fineste eksempler på hans unikke blanding af romantisme og 'engelskhed'. Sir Peter Maxwell Davies som døde i marts 2016 fik senere samme royale post som Bliss. Han var en produktiv komponist og respekteret dirigent. Hans værk for solo horn benytter instrumentets fulde register i et værk med superlativ fantasi og originalitet.

York Bowen (1884-1961)
Fantasikvintet for basklarinet og strygekvintet, opus 98

Arthur Bliss (1891-1975)
Kvintet for obo og strygekvartet, opus 44 F. 21

Peter Maxwell Davies (1934-2016)
"Sea Eagle" for solo-horn

Matthew Jones (f. 1974)
Blæserkvintet

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Tor. d. 13. oktober 2016, kl. 19.30.
02
Nov
Se på kort

Hollands gyldne århundrede

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det først i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det først i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Ons. d. 2. november 2016, kl. 19.30.
16
Nov
Se på kort

Hollands gyldne århundrede - del 2

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det andet i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det andet i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Ons. d. 16. november 2016, kl. 19.30.
30
Nov
Se på kort

Hollands gyldne århundrede - del 3

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det sidse i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer var centrale skikkelser i den opblomstring af billedkunsten der fandt sted i Nederlandene i 1600-tallet. Kunsthistoriker Signe Jacobsen fortæller.

I 1600-tallets Holland opstod en uhørt opblomstring af billedkunsten med nær forbindelse til de Nordlige Nederlandes helt unikke historie.

Omkring de tre største kunstnere Frans Hals, Rembrandt og Jan Vermeer, der levede og arbejdede inden for en periode på små 75 år, breder der sig en hel skov af fremragende specialister inden for genrene: portræt, landskab, opstilling, folkeliv, dyremaleri, arkitekturmaleri, blomstermaleri mm.

Man kan i flæng nævne kunstnere som Jan van Goyen, Jacob van Ruisdael, Pieter de Hooch, Carel Fabritius, Jan Steen, Jan van Huysum, Aelbert Cuyp, Jan Both, Nicolaes Berchem og Paulus Potter - alle fremragende kunstnere.

Alle var udøvende inden for malerkunsten, men flere arbejdede også som grafikere. Og også her var Rembrandt det helt overvældende talent. Han var kke blot den største hollandske kunstner, men en af verdens allerstørste overhovedet!

Foredraget er det sidse i en række på tre. Man kan sagtens følge foredragene enkeltvis.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Ons. d. 30. november 2016, kl. 19.30.
05
Apr
Se på kort

Musikkens Mønstre

Annemette Juul Pedersen, musikalsk guide. Ensemble MidtVest. Vi inviterer hele familien til at gå på opdagelse i musik komponeret af Bach. Vi skal finde mønstre med ørerne og undersøge, hvordan musikken er bygget op af dem Vi leder efter usynlige mønstre og prøver at gøre dem synlige. Musikerne hjælper os med at finde rundt i musikken med deres instrumenter - og måske har mønstrene også en farve?

Annemette Juul Pedersen, musikalsk guide. Ensemble MidtVest. Vi inviterer hele familien til at gå på opdagelse i musik komponeret af Bach. Vi skal finde mønstre med ørerne og undersøge, hvordan musikken er bygget op af dem Vi leder efter usynlige mønstre og prøver at gøre dem synlige. Musikerne hjælper os med at finde rundt i musikken med deres instrumenter - og måske har mønstrene også en farve?

Læs mere
Læs mere
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A, Holstebro
Ons. d. 5. april 2017, kl. 17.

Mere inspiration


Foredrag om folkevandringer

Tag med til Mellemøstens bronzealder og 1800-tallets danske Amerika-immigranter.

Publiceret
28. august 2016

Kom til Åbent Slagteri og bymøde

Ud med bacon og skinker - ind med kultur, street-stemning og nytænkning.

Publiceret
24. august 2016

Swinging Europe

Swinging Europe - så meget mere end et jazzorkester

Publiceret
22. august 2016

#Kulturspot