Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
14/3 2022
Øm Jættestue
Klostergårdsvej 60
4320 Lejre
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.5999, Lon 11.9947
Entré: gratis

5000 år gammelt gravkammer - Stenalderhelligdom. Gratis entre - åben hele året. Ønskes guide (for grupper), kontakt: info@megalitgrav.dk


Viser 1 event fra/efter 16. apr. 2024

Fortidsmindedag - åbent hus i Øm Jættestue
21 Apr Foredrag

Fortidsmindedag - åbent hus i Øm Jættestue

Søndag den 21. april 2024, 11:00 - 12:30.
Pris: Fri entré
Øm Jættestue,
Klostergårdsvej 60, Lejre
Få indblik i restaureringen af Øm Jættestue til årets fortidsmindedag d. 21. april, når ROMU i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen inviterer til åbent hus..

Øm jættestuen er et gravkammer bygget i den yngre del af stenalderen, det vil sige for ca. 5000 år siden. I 1832 blev jættestuen genopdaget, og året efter blev den fredet og åbnet for offentligheden. Et stengærde blev bygget omkring anlægget og to døre med lås, i hhv. gærde og jættestue blev isat. Nøglen kunne afhentes på en gård i Øm, hvor man indskrev sig i besøgsbogen og modtag en vejledning med informationer om jættestuen samt den adfærd, man skulle udvise under besøget.

Det er lang tid siden, at der var lås på indgangen, og besøgende kan nu frit komme på alle tidspunkter af dagen. Jættestuen, med det imponerende kammer, har været et af de største turistmål i ROMUs ansvarsområde, og det er således svært at undgå slid på gravhøjen. I august 2020 blev jættestuen lukket, da der var fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet, var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.

Øm jættestue er ikke det eneste fortidsminde i landet, der er truet af sammenstyrtning og hvor restaurering er nødvendig. Det var derfor en arbejdsopgave, der måske havde lange udsigter mht. at blive udført. Glædelig var nyheden derfor, da Kulturministeriet i en pressemeddelelse d. 27. november 2023 afslørede, at restaurering af Øm jættestue var på finansloven 2024. Restaureringen af Øm jættestue bliver udført i april måned samt de første to uger af maj 2024. ROMU har derfor mulighed for at arrangere et åbent hus arrangement ved Øm jættestue sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og deres restaureringsfolk. Det foregår på fortidsmindedagen d. 21. april 2024.

Link til placering på Google Maps: https://maps.app.goo.gl/gp7a5WsTn4bjBSa1A

Foto: Cille Krause, ROMU
Vis kort