Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/11 2011
Museum Lolland-Falster
Frisegade 40
4800 Nykøbing F
Tlf: 5484 4400

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 54.7638, Lon 11.8685
Åbent: Tir-tir 10-14, fre 10-13

Museum Lolland-Falster er et kulturhistorisk museum, der dækker landsdelen Lolland-Falster. Museet er en sammenlægning af de to tidligere museer Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum


18. juli 2024

Omvisning på Stiftsmuseet: Udstillingerne HAV og Stormfloden 1872

Omvisning på Stiftsmuseet: Udstillingerne HAV og Stormfloden 1872

30-115
Hør om det, til tider, farlige liv ved Lolland-Falsters kyst, fra stenalderen og helt op til 1900-tallet.

Havet kan være en farlig nabo. Alligevel har mennesker i tusindvis af år bosat sig tæt ved kysten og levet ved, af, med og, nogle gange, på trods af havet. Kom med på en spændende rejse tilbage i tiden og hør om livet ved Syltholm i stenalderen, på Albuen omkring år 1900 og om den frygtelige stormflod, som hærgede Lolland-Falster i 1872.
Læs mere
Landskabstur: Døden i Halskov Vænge

Landskabstur: Døden i Halskov Vænge

30-115
Hør om vold, mord, menneske ofringer og overtro i stenalderen, på denne landskabstur.

Kom med på en tusmørkevandring mellem stenaldergravene i Halskov Vænge, hvor der fortælles om døden i stenalderen. Hør om de mystiske stengrave og uhyggelige døderitualer. Om vold, mord, menneskeofringer og overtro. Hvis du troede, stenalderen var en fredelig tid, så kan du godt tro om!

Turguide: arkæolog og museumsinspektør Marie Brinch

NB. Turen egner sig ikke til børn under 12 år og dårligt gående.
Læs mere

22. juli 2024

Sommersjov i De Gamle Huse

Sommersjov i De Gamle Huse

Afventer


I sommerferien sættes de gamle håndværk i spil og der er sjove byggeprojekter. Her kan du fx bygge dit eget fuglehus, insekthotel, værktøjskasse og stråtækte hus, male flotte sten eller fremstille dit eget armbånd.

Når aktiviteten er gennemført, bliver man medlem af museets håndværkerlaug og får sit eget diplom.

Aktiviteterne skifter fra dag til dag så hold øje med dagsprogrammet.

Nærmere program følger.

Der er almindelig entré, dog skal der tilkøbes en aktivitetsbillet, hvis man ønsker at deltage i aktiviteterne.

NB.

Aktiviteterne finder sted 11-15. Resten af museet har åbent 10-17.
Læs mere

23. juli 2024

Lav dit eget Våbenskjold på Stiftsmuseet

Lav dit eget Våbenskjold på Stiftsmuseet

Alm. Entre
Besøg Stiftsmuseet tirsdage i juli, og lav dit eget våbenskjold!

Hvis du var højt på strå i middelalderen, skulle du have dit eget våbenskjold!

Et våbenskjold fortæller om den person eller familie, der ejer det. Det var et personligt logo, som blev udformet efter nogle helt særlige regler. Når man bar sit våbenskjold, vidste folk med det samme hvem du var og hvor du hørte til. Man kunne blive genkendt som ven - eller som fjende. Eller man kunne prale af sin fine familie og vise hvilken status man havde i samfundet.

På fire tirsdage i juli måned får du mulighed for at designe og male dit eget våbenskjold - lige til at tage med hjem!
Læs mere
Byvandring: Middelalderens Nykøbing Falster

Byvandring: Middelalderens Nykøbing Falster

30-95
Hør om Nykøbing Falster spændende historie.

Kom med på en spændende byvandring med fortællinger om middelalderbyen Nykøbing!

Gennem hele middelalderen spillede Nykøbing en vigtig rolle for den danske kongemagt og dannede rammen om flere historiske begivenheder. Konger og dronninger, håndværkere og handelsmænd, munke og magtfulde borgere. I dag er der ikke mange synlige spor tilbage efter middelalderbyen - men under byens overflade gemmer sig en rig historie!

Så tag med på en ny-udviklet byvandring, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør Signe Fog Mogensen sætter fokus på middelalderens Nykøbing med udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og historiske kilder.

Obs. Mødested ved Fars Hat foran indgangen til Nordisk Film Biografen.
Læs mere

24. juli 2024

Sommersjov i De Gamle Huse

Sommersjov i De Gamle Huse

Afventer


I sommerferien sættes de gamle håndværk i spil og der er sjove byggeprojekter. Her kan du fx bygge dit eget fuglehus, insekthotel, værktøjskasse og stråtækte hus, male flotte sten eller fremstille dit eget armbånd.

Når aktiviteten er gennemført, bliver man medlem af museets håndværkerlaug og får sit eget diplom.

Aktiviteterne skifter fra dag til dag så hold øje med dagsprogrammet.

Nærmere program følger.

Der er almindelig entré, dog skal der tilkøbes en aktivitetsbillet, hvis man ønsker at deltage i aktiviteterne.

NB.

Aktiviteterne finder sted 11-15. Resten af museet har åbent 10-17.
Læs mere
Omvisning i Museum Obscurum

Omvisning i Museum Obscurum

30-115
Hør om den mystiske samling museet fandt.

Kom med på en spændende omvisning i Museum Obscurums fantastiske verden!

Besøg museets genskabte lejlighed, hvor en gådefuld videnskabsmand efterlod en utrolig samling af mystiske væsner. Hør om folketro, mystik og det overnaturlige - i gamle dage og i dag, og se feer, varulve og andre mærkelige væsner med dine egne øjne.

Spørgsmålet er... hvad tør du tro på?
Læs mere
Omvisning på Reventlow-Museet: Broderet Silke og Kærlighedsbreve

Omvisning på Reventlow-Museet: Broderet Silke og Kærlighedsbreve

95-180
Om brudekjoler, bryllupsfester og bryllupsmad fra 1774 til i dag.

I 2024 fejres der bryllup på Pederstrup! Kom med på en spændende miniomvisning og hør om brudekjoler, bryllupsfester og bryllupsmad gennem historien fra Christian og Frederikke Reventlows bryllup i 1774 til nutidens moderne herregårdsbryllupper. Undervejs ser du flere originale brudekjoler fra lokale herregårdsfruer.

Omvisningen afsluttes med kaffe, te eller saft og bryllupskage i Café Frederikke (inklusiv i billetprisen).
Læs mere

25. juli 2024

Omvisning på Stiftsmuseet: Lola - Lollands Stenalder

Omvisning på Stiftsmuseet: Lola - Lollands Stenalder

30-115
Kom med på en spændende omvisning i udstillingen 'LOLA - Lollands Stenalder'.

Hør den medrivende historie om stenalderpigen, der dukkede frem fra mudderet i Rødbyhavn, et druknet landskab og danmarkshistoriens største udgravningsprojekt.

Fire torsdage i sommerferien åbnes dørene til en omvisning med eksperter, der på hver deres måde formidler historien om de arkæologiske udgravninger, de spændende fund og resultater og ikke mindst Lola, der levede i én af de mest skelsættende perioder i Danmarks oldtid.
Læs mere
Koncert på Reventlow-museet: Kærlighedssange og Bryllupstoner

Koncert på Reventlow-museet: Kærlighedssange og Bryllupstoner

285-325
Kom med til en stemningsfuld og smuk koncert i kærlighedens navn! Lev dig ind i 1700-tallets salonliv, når vi byder på sange om kærlighed i herskabelige omgivelser.

Vi fører dig tilbage til tiden, hvor de unge adelsfolk Christian og Frederikke blev forelskede og gift, og hvor de igennem deres lange og lykkelige ægteskab omgikkes kunstnere, musikere og digtere.

I vores smukke kongesal nyder du først en tapastallerken ved et af de små caféborde, hvorefter koncerten går i gang. Søren Gleerup Hansen, cembalist, og sopran Anna Maria Wierød fører os denne aften rundt i det følelsesfulde 1700-tal og spiller sange ved museets vidunderlige historiske cembalo. Nyd de store kongeportrætter og de levende lys i krystallysekronen, mens sommeraftenen sender sine dufte ind fra den skønne park.

Prisen inkluderer mad og koncert.
Læs mere