Tirsdagsklubben mødes i Gug Kirkes Sognesal tirsdage i lige uger kl. 14.30-16.30. Der er ingen taler eller underholdning, men menighedsrådet byder på en kop kaffe og et stykke kage. Der bliver hygget og snakket og de, der har lyst, laver håndarbejde..
Der bliver også strikket/hæklet dåbsklude og den sidste halve time synger vi. Menighedsrådet betaler for transport af deltagere, som har problemer med at komme til kirken. Ønskes kirkebilen, så kontakt kirkekontoret på telefon 21141428 senest dagen før (mandag) inden kl. 12.00. Sidste tirsdagsklub før sommerferien er tirsdag den 11. juni 2024
Rundvisning, menighedsmøde og orientering om menighedsrådsvalget 2024 Tirsdag den 14. maj kl. 17 i Gug kirke Kom til rundvisning i Gug kirke, og høre nærmere om sognets økonomi, aktiviteter, planer for fremtiden og valget..
Byd ind med jeres tanker og ideer for sognet. Kl. 17.00 Rundvisning i Gug kirke og menighedsmøde Kl. 18.30 Der serveres suppe Kl. 19.00 Orienteringsmøde om valg Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op.Menighedsrådet: En sognekirke bliver ledet af et menighedsråd. Det er sammensat af frivillige, som vælges for en periode af fire år. Menighedsrådet, der består af de valgte medlemmer og præsterne, udgør den lokale kirkes ledelse, der har ansvar for at skabe gode rammer om kirkens liv og vækst. Dertil har menighedsrådet ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for alle personalegrupper undtagen præsterne. Menighedsrådet spiller også en central rolle ved ansættelsen af præster
Herreværelset mødes i Gug kirkes sognesal hver anden torsdag. Første gang er torsdag d. 25/1 kl. 10.00 - 13.00. 'Vi indbyder Jer til deltagelse i Klubben "Herreværelset" i Gug kirke!.
"Herreværelset" er et rum for samtale og samvær, og for alt det gode, der opstår, når vi sidder og hygger os sammen! "Herreværelset" mødes i Gug kirkes sognesal hver anden torsdag, første gang torsdag d.25.januar kl.10. Man skal selv medbringe mad og drikkevarer til frokosten. Mødes ventes at slutte ved 13 - tiden. Der er ikke noget fast program til hver torsdag. Deltagerne aftaler sammen, hvad møderne skal indeholde: Sang, fælles læsning af en bog, udflugt, spørgetime til en kendt person - det er op til deltagerne. Man skal ikke melde sig til, men blot møde op. Det er altså TORSDAG D. 25.JANUAR KL.10 I GUG KIRKE. Medbring madpakke og godt humør! Søren Winther Erik Sondrup Andersen Johannes Knudsen Jens Brun Kontakt gerne Erik Sondrup tlf. 23313530 ved spørgsmål - ellers bare mød op!