Stanford - britiske klange med Koncertforeningens Kor
Søndag den 26. maj 2024
kl. 16:00.
Pris: Entré: 100 kr
Virum Kirke,
Kirkebakken 10, Virum
Koncerten har fokus på den britiske musiks renæssance i slutningen af det 19. århundrede. Samtidig markeres 100-året for den store irsk/britiske komponist Charles Stanfords død (1852-1924) med musik af Stanford, elever og komponistkolleger, samt Brahms..
Stanford var inspireret af Johannes Brahms men udviklede sin egen stil, der fik en væsentlig betydning for britisk musik i denne senromantiske periode. Han komponerede både kirkemusik, symfonier, sange og korværker, og hans særlige britiske musikstil kom til at præge mange samtidige og senere komponister, f.eks. Gustav Holst, Vaughan Williams, Howells, Sullivan og Coleridge Taylor. Både Stanford og flere af hans elever fandt inspiration i keltisk folkemusik og indarbejdede melodier herfra i deres musik. I dag er Stanford mest kendt for sine kirkelige korværker.
Medvirkende: Koncertforeningens Kor, dirigent Leon Reimer
Organist Knud Rasmussen
Øresundskvartetten: Øresundskvartetten består af Herbert Boersma, Jenny Elfving, violiner, Christian Bønnelykke, bratsch og Julie Tandrup Kock, cello. De er alle aktive kammermusikere, orkestermusikere, undervisere og iværksættere. De 4 musikere har spillet sammen siden studietiden, både til koncerter med de store klassiske kvartetværker og i mere alternative forbindelser, bl.a. har de været med til at starte og udvikle hele den klassiske afdeling hos det store musikagentur Limunt.
Henvender sig til børn i alderen 1-3 år samt deres forældre eller bedsteforældre. Med musikken som udgangspunkt leger vi en masse sammen. Vi danser, spiller musik samt bruger rekvisitter og instrumenter, som engagerer børnene..
Alle børn i aldersgruppen kan være med, og der er både plads til at være observerende og aktiv - alle kan være med, som de har lyst. Legestuen varetages af Karen Tholund Strande, som er uddannet musikpædagog og med stor erfaring inden for børnerytmik. Musikalsk legestue foregår én lørdag hver måned, og man tilmelder sig fra gang til gang her på begivenhederne på hjemmesiden - husk at tilmelde både børn og voksne. Da der er et begrænset antal deltagerpladser, må man meget gerne annullere sine billetter, hvis man bliver forhindret i at deltage. Det gøres via et link på den billet, man modtager på mail