Som optakt og forberedelse til det kommende menighedsrådsvalg afholdes der orienteringsmøde sammen med det årlige menighedsmøde i Ferslev-Dall-Volsted sognes Menighedsråd..
På mødet sætter menighedsrådet fokus på kirkens fremtid i lokalsamfundet og fortæller om dets arbejde, kommende opgaver, økonomi, samt ikke mindst det kommende menighedsrådsvalg. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Orientering om arbejdet i den forløbne periode og orientering om de kommende opgaver 4. Visioner, ønsker og ideer - Hvilken rolle kirken skal have i lokalsamfundet i fremtiden - Fremtidens ønsker - Fælles debat 5. Budget og regnskab 6. Orientering om valgforsamling 7. Antal kandidater, der skal vælges 8. Overblik over, hvem der er eventuelt, er interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere 9. evt. Undervejs serveres der kage og kaffe
Torsdag den 16. maj 2024 kl. 9.00 - 17.00 inviterer vi traditionen tro på sogneudflugt. Turen går i år til Vendsyssel.Vi starter dagen med en kop kaffe og et rundstykke i bussen. Herefter går turen nordenfjords, hvor første stop er Aaby kirke..
Her vil vi blive taget imod af kirkeværge Tage Sørensen, som vil fortælle os lidt om kirkens historie og om, hvad der rører sig i sognet samt afslutte med en rundvisning. Dernæst drager vi til Løkken, hvor der venter en lækker smørrebrødsbuffet til os, som vi skal indtage på café Mellma. Sidst men ikke mindst skal vi besøge skulpturparken i Blokhus, som i år i anledningen af dronningens abdicering har lavet "dronningens bed" og derudover skulle være en fryd for øjet med alt, hvad den har at byde på af kunst, skulpturer, sansehaver og planter. Eftermiddagskaffen nyder vi i skulpturparken, inden turen går hjem igen.Indbydelse til turen inkl. program for dagen gives til sognetræf d. 11. april, hvor det også vil være muligt at tilmelde sig ud flugten. Herefter skal tilmelding ske til sogneværtinde, Mette senest d. 1. maj på tlf: 21 27 95 37 el. mail mt@ferslev-kirke.dk. Pris inkl. transport, 1 x smurt rund stykke, kaffe/te, smørrebrødsbuffet inkl. postevand/ danskvand på bordene (øl/vand/ vin kan tilkøbes for egen regning), entré skulpturparken, eftermiddagskaffe og kage, øl/vand i bussen (til turen): 200 kr. pr. person som betales kontant i bussen (lige penge bedes medbringes). Vi ser frem til en dejlig dag
Pinsen er helt central for den kristne kirkes begyndelse. Her fejrer vi, at Helligånden kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker på jorden. Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden..
Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud - som Faderen og Sønnen - det nu gennem ånden. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden