Den 2. onsdag i måneden fra 17-17:45 Én gang om måneden synger vi alle de bedste sange fra Højskolesangbogen og Salmebogen. Sangaftenen er for alle, der holder af den danske sangskat og som nyder at synge i fællesskab..
Vi mødes kl.17 i kirkerummet og der er mulighed for at ønske alle dine yndlingssange undervejs. Der er mulighed for at blive til fællesspisning efterfølgende Vi glæder os til at synge med dig
Den 2. onsdag i måneden fra 18-19 Nyd et lækkert klimavenligt og vegetarisk måltid i dejligt fællesskab i Skelager Kirke hver måned..
Fællesspisning er for alle, lige fra studerende til pensionister, børnefamilier og singler Det er Kantina på Trøjborg, der står for maden, som gerne er en vegetarisk gryderet og salat. Prisen er 25kr pr person og børn under 12 år spiser gratis. Der betales på aftenen til kirkens mobilepay efter tillidsprincippet og man behøver ikke at tilmelde sig. Inden Fællesspisning er der også mulighed for at deltage til sangaften, og efterfølgende kan dem, der har lyst, blive til Natkirke Vi glæder os til at se dig!
Den 2. onsdag i måneden fra 19-21 På disse aftener er kirken oplyst af levende lys og indhyllet i rolig musikalske lydlandskaber. Der vil ikke være gudstjeneste eller læsninger, og man kan komme og gå som man selv ønsker..
Hele aftenen vil der være en præst til stede i kirkerummet til rådighed (oppe bag orgelet) for en snak om stort og småt. Aftenen vil blive afsluttet med nadver for dem, der ønsker at deltage. Inden Natkirke er der både mulighed for at deltage til sangaften og fællesspisning Vi glæder os til at se dig!