Når vi rammer 1. søndag i advent, så træder der et nyt menighedsråd sammen! Har du lyst til at træde ind i det?.
Hvis du påtænker at blive en del af det fællesskab, der er i et menighedsråd, som er med til at sætte rammerne for det arbejde, der foregår i kirken, så er det nu, du skal vise din interesse og melde dig som kandidat til det kommende råd. Vi har et møde i Vestervang Kirke d. 14. maj 2024 kl. 18.30, hvor du kan komme og høre mere om, hvad der foregår til et menighedsrådsmøde, og hvad et menighedsråd er.
Du kan også komme en søndag og deltage i en gudstjeneste og bagefter tale med nuværende medlemmer af menighedsrådet over en kop kirkekaffe efter gudstjenesten og på den måde få mere at vide om, hvad der forventes af et menighedsrådsmedlem. Du kan også komme til en spiseaften i Familietjenesten; her er der også altid menighedsrådsmedlemmer, som du kan få en snak med.
For at kunne stille op skal du høre til sognet, være fyldt 18 år, være medlem af folkekirken og enten bo i sognet eller have løst sognebånd hertil senest d. 1. september 2024.
Bemærk ugedag! Ensemble Felix. Der er både originalværk, ny-arrangeret og helt nyskrevet musik på programmet, når Ensemble. Felix spiller koncert i Vestervang Kirke lørdag d. 25. maj..
Søndag den 26. maj kl. 13.00. Det er søndagen efter pinse, og vi skal til børnegudstjenesten høre om den første pinsedag. Disciplene var bange på grund af Jesu død i påsken syv uger tidligere..
Men så kom Helligånden til dem på pinsedagen og gav dem mod til at gå ud og forkynde evangeliet til alle de folkeslag, som var samlet i Jerusalem.
Pinsen er festen for Helligånden og kirkens fødselsdag, så vi skal efter gudstjenesten have lagkage og fejre det kristne fællesskab. For ånd betyder fællesskab, og det er værd at fejre, at man ikke er alene. Vi skal sammen lave små vindspil af genbrugsspiseskeer, som skal dekoreres flot med ansigter af familie og venner.
Hvis vejret er med os, skal vi også lave et par fysikforsøg ude i kirkens atriumgård for at se på luften. Eller rettere sagt: Luften kan man ikke sådan lige se, men vi kan alligevel gøre noget, så vi kan se, hvordan den trykker på alting. På den måde skal vi også prøve at forstå, hvad ånd og Helligånd er for noget