Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/4 2023
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1534, Lon 10.2138

Hovedbiblioteket har et ambitiøst og professionelt arrangements- og aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter forfattermøder, musikalske foredrag, forskningsformidling, filmfremvisninger og eksperimenterende og nytænkende projekter, som f.eks. medielab og techlab. Biblioteket har fingeren på pulsen og følger byens kulturelle liv og begivenheder. På biblioteket er der læsesale og studiepladser, og du kan slå dig ned med en god bog med udsigt ud over Aarhus Bugt. For de mindste er der er et stort børnebibliotek med masser af legesager og underholdning. Der er også mulighed for at deltage i forskelligartede introduktionskurser. Hovedbiblioteket, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C


Viser 264 events fra/efter 5. maj 2024

Har du lyst til at vide mere om demens?
Diverse | Andet

Har du lyst til at vide mere om demens?

Mandag den 6. maj 2024, kl. 17-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Demens er noget, de fleste får ind på livet på den ene eller anden måde. Ca. 89.000 danskere lever med demens og 400.000 danskere er nære pårørende til én med demens. Der er mange fordomme og myter om demens. Mange mennesker med demens oplever at blive misforstået af deres omgivelser, fordi der mangler viden om, hvordan demens kan påvirke, den der rammes. Mennesker med demens er ligesom du og jeg og har et ønske om at leve et aktivt og meningsfuldt liv med glæde, grin, nære relationer og gode oplevelser. Med mere viden om demens tror vi på, at mennesker, der lever med demens, kan blive mødt af mere forståelse og dermed kan vi alle være med til at gøre en forskel og være en demensvenlig by.

Kom og hør et oplæg om demens. Til oplægget gennemgås den grundlæggende viden om demens samt hvordan demens påvirker, dem der rammes. Derudover gives gode råd til mødet med, og måden at kommunikere med mennesker med demens
Del
Star Wars Figurspil
Diverse | For børn

Star Wars Figurspil

Mandag den 6. maj 2024, kl. 17.30-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Kom og vær med når Star Wars Figurspil Danmark stiller op og spiller X-Wing og Legion. De spiller strategiske miniature spil hvor du med snilde og held skal vinde over din modstander i enten rummet, eller på jorden på en af de mange karakteristiske planeter i Star Wars universet.

Henvendt til børn fra 8 år.

Partnerskab: Star Wars Figurspil Danmark
Del
The Fantasy Fellowship
Diverse | Andet

The Fantasy Fellowship

Mandag den 6. maj 2024, kl. 18-20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Fantasy læsekreds for voksne (18+)

Er du over 18 og vild med fantasy? - så skal du joine "The Fantasy Fellowship"!

Her læser og snakker vi nemlig om fantasy

Det gør vi den første mandag i måneden på Hovedbiblioteket på Dokk1.

Det er hverken noget krav at du kommer hver gang, har læst hele bogen eller har tidligere har læst (meget) fantasy

Du skal bare ville snakke med!

Vi finder i fælleskab ud af hvad vi skal læse
Så vidt det er muligt, vælger vi bøger der både findes på dansk og engelsk

Al kommunikation foregår på gruppens facebookside:
The Fantasy Fellowship: Aarhus (åbner i facebook)

Eller skriv til Kathrine kaebr@aarhus.dk for at høre mere
Del
Lav dit eget papir
Diverse | Undervisning

Lav dit eget papir

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 09.30-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Vi genbruger vores affald og lave nyt smukt papir I Verdensrummet sætter vi fokus på genbrug, æstetik og papir. Du kan lave dine egne papirark helt fra bunden. Vi genbruger vores affald og lave nyt smukt papir

I Verdensrummet sætter vi fokus på genbrug, æstetik og papir.

Du kan lave dine egne papirark helt fra bunden. Det kan være A4, A5 eller små kort.

Det kræver ingen forkundskab og alle er velkomne

Vi kører papirværksted hver tirsdag fra 9.30 - 12.00

Den første tirsdag i måneden laver vi håndlavet papir - de resterende tirsdage sætter vi fokus på papirkunst, klip og indhold til Art Diary.

Vi kører papirværksted sommer 2024 (undtagen ferier/helligdage)

Det er gratis at være med, du møder bare op.

OBS! Det er ikke for skoleklasser, små hold er velkomne.

Info: Randi mrahe@aarhus.dk
Del
Studievalg - vejledning
Diverse | Undervisning

Studievalg - vejledning

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 10-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Har du spørgsmål om ansøgning og optagelse til videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser?

Så kan du få vejledning om valg af uddannelse hos Studievalg Danmark, Center Østjylland på Dokk1.

Vi tilbyder individuel og afklarende vejledning, der bidrager til processen med at træffe et reflekteret valg af uddannelse.

Vi vejleder om selve valgprocessen, med alt hvad den kan indeholde af tvivl, usikkerhed og ønsker om overblik. Det kan også være konkrete spørgsmål om f.eks. optagelse, supplering af fag, adgangskrav m.m.

Du kan booke tid (30 min) www.studievalg.dk/book.

Vejledningen er gratis og uafhængig.

Vejledningen finder sted i Det Grønne Hjørne ved Læsesalen
Del
Studiecafé på Dokk1
Diverse | Andet

Studiecafé på Dokk1

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 15.30-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Smid de svære opgaver eller den umulige aflevering i tasken og kom ned i studiecaféen!

Her sidder seje frivillige fra Red Barnet Ungdom klar til at hjælpe.

De er alle studerende fra forskellige studier, og du kan næsten altid få hjælp til de fleste fag.

Hvis du behøver hjælp til noget bestemt, kan du gå ind og tjekke Studiecaféens Facebook Studiecaféen på DOKK1. Her kan du finde en liste over alle de frivillige og se hvilke fag de kan hjælpe med, og hvornår de træffes i caféen.

Du finder Studiecaféen i "Hjørnet" på DOKK1, tirsdag og onsdag eftermiddag fra 15.30-18.00*

*Der kan forekomme enkelte ændringer - følg med på Facebook.. ... og like den gerne , så kan du altid følge med.

Alle unge i aldersgruppen 14 - 18 år er velkomne.

Det er gratis at deltage.

Bare mød op!
Del
KREAværksted: Fugle og sommerfugle
Diverse | For børn

KREAværksted: Fugle og sommerfugle

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 16-17.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
I denne uge laver vi farverige fugle og sommerfugle til det store træ i biblioteket. Foråret er for alvor kommet og det samme er de smukke fugle og sommerfugle. I denne uge sætter vi derfor fokus på de fine farverige væsner og hænger vi op i det store træ i pusterummet, så vi sammen kan få en masse forår og sommerstemning ind i biblioteket

KREAværkstedet har åbent to eftermiddage om ugen.

Vi skifter tema fra uge til uge, så vi får kendskab til forskellige temaer, teknikker og materialer.

Vi sørger for inspiration, materialer og vejledning.

KREAværkstedet er for børn og deres voksne, så længe der er ledige pladser i lokalet.

Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.

I værkstedet arbejder vi med genbrugsmaterialer.

Vi bestræber os på at 90 % af de anvendte materialer er genbrug.

Tingene er indsamlet internt i biblioteket og den daglige drift, er taget med hjemmefra og doneret af både ansatte og værkstedets mange faste brugere
Del
Planteværksted: Bokashi-kompost
Diverse | Natur

Planteværksted: Bokashi-kompost

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Lær at lave bokashi-kompost: hurtigt, nemt og lugter ikke. I planteværkstedet i maj kan du lære at lave bokashi-kompost. Klokken enten 16.15 eller 17.15 kan du få 1/2 times introduktion, så er du klar til selv at forvandle dit organiske affald til næringsrig kompost. Det fungerer også godt i lejlighed eller på kollegieværelse, for bokashi fermenterer i lukkede spande, så det lugter ikke.
Bokashi-kompost er nemt. Det giver mindre affald, mere liv i jorden og binder CO2.

Frøbibliotek og Plantebibliotek

Både Frøbiblioteket og Plantebiblioteket er åbent alle tirsdage når planteværkstedet er åbent.

I Frøbiblioteket kan du låne og aflevere frø. Lånetiden for frø er cirka et år, og du lærer også at folde dine egne frøposer. Du må godt tage frø med hjem uden at indlevere, ligesom du gerne må aflevere frø uden at låne. Og du er altid velkommen til at hjælpe med at folde poser, rense, sortere og fordele frø - for her hjælpes vi med det hele. Det er bæredygtigt deleri, der giver mere liv i livet.

I Plantebiblioteket kan du låne en potteplante. Alle har godt af grønt liv omkring sig, og låneplanterne giver mulighed for at prøve sig frem og få oplevelser med forskellige planter. Hver plante har sin egen lille bog med hjem til dig, så vi kan dele historier om vores liv med grønne vækster.

Du finder Verdensrummet på niveau 0, under caféen ud mod havnebassinet
Del
Studenterrådets Retshjælp
Diverse | Andet

Studenterrådets Retshjælp

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 16.15-18.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Det kan være vanskeligt selv at finde rundt i paragraf-junglen.

Men nu behøver gode råd ikke længere at være dyre, hvis du er i juridisk klemme.


Er du blevet snydt af din udlejer? Er du kommet til skade på dit arbejde? Måske har du nogle rettigheder som ingen har fortalt dig om.

Uanset hvem du er, står Retshjælpen klar med anonym rådgivning på Dokk1.

Retshjælpen i Dokk1 er udbudt af Studenterrådets Retshjælp og rådgiver alle privatpersoner.

Find Retshjælpen i Studierum 6 hver tirsdag og torsdag kl. 16.15-18.15

Retshjælpen er gratis.

Du kan læse mere om Studenterrådets Retshjælp her
Del
DIY drop in
Diverse | Workshop

DIY drop in

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Brug for et kreativt pusterum? Så er DIY drop in måske noget for dig. Kom med i det åbne fællesskab i Idélab, hvor vi mødes om kreative projekter. Her kan du tage dit eget projekt med hjemmefra eller starte på noget helt nyt. Vi dykker ned i Dokk1s lager af genbrugsmaterialer, grej og redskaber, så der er mulighed for at lave seje linoleumstryk, skønne akvarelmalerier, finurlige broderimotiver, flotte perleplader, flyvende origami-fugle eller fantasifulde collager af udklip fra kasserede bøger eller noget helt andet kreativt.

Sammen kan vi være kreative og give moralsk støtte når det kikser, rose når det spiller og sludre, mens vi inspirerer og laver fine ting og sager, som man kan tage med sig hjem bagefter eller hænge op i Idélab.

Der er i foråret 2024 DIY drop in i Idélab tirsdage kl. 17-19 i ulige uger.

Kom når det passer dig. Det er helt gratis og kræver ingen tilmelding. Der kan købes kaffe/the/kager og andet godt i Dokk1's café, og derudover er der selvfølgelig masser af hygge, god stemning og rig mulighed for at snakke sammen på kryds og tværs.

Så kig forbi, vær med og fold dine kreative evner ud
Del