Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
27/2 2020
Frederikssund Hovedbibliotek
Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Tlf: +45 47312525
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.838, Lon 12.0639


Viser 39 events i nationalparken fra/efter 14. jun. 2024

Erindringscafé
Diverse | Foredrag

Erindringscafé

Søndag den 16. juni 2024, kl. 11.
Den gamle Smedje i Slangerup, Kongensgade 23, Slangerup Frederikssund Hovedbibliotek
Har du fotos af det nybyggede parcelhus og sofaen i stuen? Husker du de bilfrie søndage, de brede bukseben og Kim Larsens første soloalbum? Husker du familiens første farvefjernsyn og den kassettebåndoptager, du fik til din konfirmation? Anne-Marie Jørgensen, som er historiker og arkivleder ved Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver, vil fortælle om arkivernes indsamling af lokale erindringer og vise fotos fra arkivernes gemmer.

Lokalarkiverne vil også gerne høre din historie og låne dine fotos.

Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver indsamler erindringer fra kommunens borgere. Hvad enten du vælger at skrive selv eller at fortælle til en interviewer, vil vi gerne hjælpe dig med at komme i gang.

I løbet af 2024 og 2025 arrangerer vi en stribe erindringscaféer forskellige steder i Frederikssund Kommune. Næste gang mødes vi i Den Gamle Smedje, Kongensgade 23 i Slangerup, hvor emnet vil være "Giv din historie om 1970'erne videre".

Caféen er arrangeret i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Slangerupegnen, som har sammensat en ny udstilling i smedehuset med fotos og genstande, der nok skal sætte gang i minderne om tiden for 50 år siden
Del
Åben Læsekreds Med Klassiker-klubben
Diverse | Lyrik/oplæsning

Åben Læsekreds Med Klassiker-klubben

Tirsdag den 18. juni 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Frederikssund Hovedbibliotek Jernbanegade 24, Frederikssund
Denne gang læser vi den argentinske forfatter César Airas roman "Hvordan jeg blev Nonne". I denne læsekreds har du mulighed for at diskutere din læseoplevelse med andre og bibliotekaren Peter.

Hvilket stof er en klassiker skabt af? Hvad er det, der gør, at et værk bliver ved med at have relevans for generation efter generation af læsere?

Måske kommer du tættere på et svar, når du sammen med Peter Holm fra biblioteket går på opdagelse i og diskuterer et udvalgt, udødeligt værk.

Teaser om bogen:

Hvordan jeg blev nonne er et både absurd og drømmeagtigt, men meget realistisk drama om et barns oplevelse af en skræmmende voksenverden.
En moderne Lewis Caroll-fortælling, en barok, galgenhumoristisk, mørk og barsk roman, hvis scene er sat i forfatterens fødeby Rosario i Argentina.
Hovedpersonen er en fremmelig 6-årig ved navn César, som skiftevis er en pige og en dreng (men mest en pige).
Ved romanens begyndelse får hun en is af sin far. Da hun tager en bid overvældes hun af dens afskyelige smag.
En oplevelse, som kommer til at farve alt, hvad der senere følger i romanen.
Gennem en sand hvirvelvind af anekdoter - om den første is, om skolen, læsning, lege og venskaber - forvandles pigens verden af begivenhedsløs harmoni til grumme eventyr og fabler i en vedvarende og underspillet refleksion over livet og litteraturens mening.

Det eneste, du skal gøre selv, er at skaffe bogen, læse/høre den og møde op.

Du skal også tilmelde dig her på hjemmesiden.

Alle læsekredse med Klassiker-Klubben på Frederikssund Bibliotek i foråret 2024:
Del
It-café - Få Hjælp Til E-reolen, Filmstriben Og Pressreader
Diverse | Andet

It-café - Få Hjælp Til E-reolen, Filmstriben Og Pressreader

Torsdag den 20. juni 2024, kl. 15-15.30.
Pris: Fri entré
Jægerspris Bibliotek, Møllevej 100, Jægerspris Frederikssund Hovedbibliotek
Kom godt i gang med bibliotekets digitale tilbud. Vil du gratis høre lydbøger, se film eller læse magasiner online, og har du svært ved det digitale?

Så kom forbi dit lokale bibliotek til vores månedlige IT-cafe.

Her vil en medarbejder hjælpe dig med at komme godt i gang med bibliotekets digitale tilbud.

IT-caféen skifter beliggenhed hver uge, så du kan få hjælp lige meget, hvor du bor i kommunen.

Hvornår?

Mandage på Frederikssund Bibliotek kl. 13.00-13.30, i uge: 5, 10, 18 og 23.
Mandage på Slangerup Bibliotek kl. 16.00-16.30, i uge: 2, 6, 11, 15, 20 og 24.
Torsdage på Jægerspris Bibliotek kl. 15.00-15.30, i uge: 3, 7, 12, 16, 21 og 25.
Fredage på Skibby Bibliotek kl. 13-13.30, uge: 4, 8, 17, 22 og 26.

Du kan også finde arrangementerne løbende under Det sker
Del
KREAKRAM
Diverse | Andet

KREAKRAM

Torsdag den 20. juni 2024, kl. 15.30.
Slangerup Bibliotek, Kongensgade 18, Slangerup Frederikssund Hovedbibliotek
Drop ind og hyg med sjove, kreative projekter. KreaKram er gratis og uden tilmelding.
Vi byder altid på en juice og lidt mundgodt.
Kreakram-holdet glæder sig til nogle hyggelige timer.
Målrettet til 4-12 årige.

Vi ses på biblioteket!

Glæd dig til:

Januar: Festlig fastelavnsguirlande.
Februar: Sjove hatte.
Marts: Finurlige påskeæg.
April: Perlepladenøglering.
Maj: Sommerlig sommerfugl.
Juni: Farverigt blomsterbed.

Hvornår igen?

Frederikssund Bibliotek: Hver 1.lørdag i måneden kl. 10-13.
Skibby Bibliotek : Hver 1.torsdag i måneden kl. 15.30-17.30.
Jægerspris Bibliotek: Hver 2.torsdag i måneden kl. 15.30-17.30.
Slangerup Bibliotek: Hver 3.torsdag i måneden kl. 15.30-17.30
Del
Læselegenderne - nu i Jægerspris
Diverse | For børn

Læselegenderne - nu i Jægerspris

Mandag den 24. juni 2024, kl. 14.30.
Pris: Fri entré
Jægerspris Bibliotek, Møllevej 100, Jægerspris Frederikssund Hovedbibliotek
Frederikssund Bibliotekerne udvider nu med endnu en læseklub for de 9-12-årige! Nu kan alle børn i Jægerspris og omegn melde sig til at være med, når vi mødes på Jægerspris Bibliotek om mandagen for at dele gode læseoplevelser med hinanden.

Læseklubben er noget for dig, hvis...
  • du er vild med bøger
  • du gerne vil tale om og dele de vilde, skøre, hulkende eller latterkrampende læseoplevelser, du har haft, med andre
  • du gerne vil låne og læse de nyeste og fedeste bøger før alle andre
Når vi mødes, skal vi bl.a.:
  • anbefale bøger til hinanden
  • spille bog-banko
  • quizze om bøger
  • lave bogmærker
  • se book-trailers
  • lave booktasting og meget mere.


Vi kan også lave udstillinger i biblioteket med de bøger, som vi synes, at andre børn skal læse, og vi kan anbefale bøger til andre børn på bibliotekets hjemmeside.

Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig ved at sende en mail til børnebibliotekar Helene på: he102@frederikssund.dk eller sende en sms på 21 39 08 21.

Tag gerne en ven eller to med!

Vi har tre regler:

1. MASSER af fede bøger

2. INGEN lektier

3. ALTID snacks

Vi mødes på Jægerspris Bibliotek den sidste mandag i måneden kl. 14:30-16:00.

De første 3 gange vi mødes er:

Mandag d. 29. april

Mandag d. 27. maj

Mandag d. 24. juni
Del
Bogskoven
Diverse | Andet

Bogskoven

Mandag den 1. til onsdag den 31. juli 2024, kl. 12.
Frederikssund Hovedbibliotek Jernbanegade 24, Frederikssund
Gå på opdagelse i Bogskoven - en udstilling, der kredser om natur i litteraturen. På åbningsdagen d. 1. juli kl. 12 kan du deltage i sjove udendørs aktiviteter for hele familien. Kom og gå på oplevelse i udstillingen "Bogskoven" på Frederikssund Bibliotek. DIN SOMMERFERIELÆSNING BEGYNDER I BOGSKOVEN

I hele juli kan du opdage og genopdage litteraturen, når den udstilles som en levende skov, der forandrer sig gennem dine og andres lån måneden igennem.

KOM OG OPLEV BØGERNE I EN NY SAMMENHÆNG OG BLIV INSPIRERET TIL EN ANDERLEDES LÆSEOPLEVELSE

I en tid hvor mange læsere er flittige brugere af eReolen - hvad er så formålet med den fysiske bog? Bogskoven har til formål at udforske bogens materialitet og hvordan den kan inspirere os til nye og anderledes læseoplevelser.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kulturformidler Signe Feldmeier på telefon 21 67 80 57 på hverdage 10-15.

Vi glæder os til at se dig på biblioteket i juli!

NATURTEMA

Bogskoven åbner d. 1. juli kl 12, hvor der er saft og sjove udendørsaktiviteter i gården.

Gå på opdagelse i bogskoven, læs og lær om dyr med naturvejleder Ole Frimann. Fra 5+ år
Del
Sommerlæsning for DIG mellem 6 og 15 år
Diverse | Lyrik/oplæsning

Sommerlæsning for DIG mellem 6 og 15 år

Mandag den 1. juli til fredag den 16. august 2024, kl. 10.
Frederikssund Hovedbibliotek Jernbanegade 24, Frederikssund
Ferie i Frederikssund: Gennemfør 10 læseudfordringer og vær med i bibliotekernes konkurrence om lækre bøger. 1. Print et læseark her eller hent et ark på dit bibliotek.

2. Gennemfør 10 udfordringer - og tag et billede af, at du gør det. Læg gerne billedet på Instagram med hashtags #julibøger og #frederikssundbib.

3. Marker de gennemførte udfordringer.

4. Gennemfør den obligatoriske røde udfordring.

5. Anbefal en bog til andre (Skriv på bagsiden af læsearket).

6. Aflever dit ark på dit bibliotek til en bibliotekar, senest fredag den 16. august 2024.

Alle der deltager får en lækker præmie - og er med i lodtrækningen om en bunke gode bøger. Vi trækker fire vindere - én fra hvert bibliotek.

Præmien til børnenes sommerlæsning #julibøger er delvist sponsoreret af CO-RO A/S. Tak til dem :)

Periode: 1. juli - 16. august 2024
Del
Bier i børnehøjde
Diverse | For børn

Bier i børnehøjde

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 10-14.
Pris: Fri entré
Skibby Bibliotek, Nyvej 7C, Skibby Frederikssund Hovedbibliotek
Ferie i Frederikssund: Biavleren Ejlif besøger Skibby Bibliotek med nogle af sine honningbier i et observationsstade. Kom og lyt, spørg og se - så får du et helt unikt indblik i honningbiernes liv og en bedre forståelse for, hvilken betydning bier og andre bestøvere har for verden

Når det er sommer, har bierne travlt. De skal ud at samle nektar og pollen, så deres familie kan vokse og så de kan få samlet et forråd til næste vinter. Biavleren Ejlif besøger Skibby Bibliotek med nogle af sine honningbier i et observationsstade. På den måde kan vi få et helt unikt indblik i hvordan honningbierne lever og arbejder.

Ejlif vil fortælle hvordan han passer sine bier, fortælle hvordan han høster honningen, som vi måske er heldige at få en smagsprøve på.

Ingen tilmelding bare duk op!

Ejlif fortæller også om honningbiernes liv og hvad der skal til for at bierne og andre bestøvere kan trives i naturen. Kom med på en rejse ind i biernes fascinerende verden og bliv klogere på, hvorfor bier og andre bestøvere er så vigtige for vores verden.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Gammel Roskilde Amts Biavlerforening
Del
Robotworkshop i sommerferien- Krusedullekunst med LEGO-robotter
Udstilling | Billedkunst

Robotworkshop i sommerferien- Krusedullekunst med...

Tirsdag den 6. august 2024, kl. 10-13.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Slangerup Bibliotek, Kongensgade 18, Slangerup Frederikssund Hovedbibliotek
Ferie i Frederikssund: Kom med på en sjov og kreativ robotworkshop, hvor du lærer at kombinere programmering med kreativitet. For de 8-14-årige. Slangerup Bibliotek, tirsdag den 6. august 2024 kl. 10-13

Kort fortalt, lærer du at få robotter til at tegne krusedullekunst!

Workshoppen indledes med introduktion til robotten og programmeringen.

Herefter eksperimenterer du med at konstruere og programmere robotterne til at tegne krusedullekunst.

Du lærer, sagt mere teknisk, basal blok-programmering.

Gennem leg og eksperimenter lærer du, hvordan simple ændringer i robotkonstruktion og -styringviser sig i dine tegninger. Kunstværkerne kan selvfølgelig tages med hjem efter workshoppen.

Workshoppen er gratis - og undervejs byder biblioteket på juice og kiks.

Hvis du har lyst, må du også godt medbringe noget at spise. Man kan godt blive sulten, når man tegner med LEGO-robotter.

Der er kun 20 pladser, så hvis det lyder som noget for dig, opfordrer vi til, at du tilmelder dig hurtigt. Du må godt tage en voksen med, men book kun billet til dig selv
Del
March Mod Ensomhed - Fællesspisning Og Foredrag
Diverse | Foredrag

March Mod Ensomhed - Fællesspisning Og Foredrag

Onsdag den 7. august 2024, kl. 18.30.
Pris: Entré: Billet 150 kr Køb/bestil billet
Sannes Kaffé, Jernbanegade 13 st, Frederikssund Frederikssund Hovedbibliotek
Mød Patrick Cakirli på Sannes Kaffe til fællesspisning og hør om hans 2000 km. lange march mod ensomhed. Lokale foreninger og politikere deler også indsatsen mod ensomhed. Alle er velkomne til en hyggelig aften i fællesskabets tegn! #MarchModEnsomhed. March mod Ensomhed - fællesspisning og foredrag

Deltag i fællesspisning på Sannes Kaffe, hvor du får muligheden for at møde Patrick Cakirli, der i disse dage vandrer gennem hele Danmark for at skabe fokus på ensomhed i Danmark.

Patrick Cakirli vandrer hvert år i uge 32-41 2.000 kilometer gennem Danmark. Konceptet er ganske simpelt. Han går 68 etaper ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Patrick går for at skabe fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring samt for at samle ind til TUBA. Læs mere og se ruten på www.marchmodensomhed.dk.

Under middagen møder du en række lokale foreninger og politikere, der kort fortæller om deres arbejde i kommunen, herunder:
  • Patrick Cakirli (March mod Ensomhed): fortæller sin historie om vandringen rundt i Danmark samt om indsamlingen til TUBA for at modvirke ensomhed.


  • En lokal politiker: fortæller om arbejdet med at skabe fællesskab og modvirke ensomhed i Frederikssund Kommune.


  • Bent Mariager (Grønne Nabofællesskaber): fortæller om foreningens arbejde for at skabe fællesskaber med udgangspunkt i den grønne dagsorden.


  • Pia Omdal (Dansk Vandrelaug Frederikssund): fortæller om Dansk Vandrelaug Frederikssund og deres fællesskab.


Aftenen er arrangeret i samarbejde med March mod Ensomhed, Frederikssund Kommune, Grønne Nabofællesskaber og Dansk Vandrelaug Frederikssund.

Der er også mulighed for morgenmad og for at gå med Patrick til Frederiksværk dagen efter. Se arrangementet her.

Kom alene eller sammen med andre - alle er velkomne til at deltage!

Hvis du vil høre mere om arrangementet, kan du kontakte kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21632962
Del