Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
19/10 2020
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Junoparken 3
9280 Storvorde
Tlf: 24 23 44 75
Yderligere information: Hjemmeside

Foreningen har som formål: 1. Foreningens primære formål er at arbejde for at sikre hjælp og støtte til de efterladte og andre, der berøres af selvmord, og derudover 2. at gøre offentlige myndigheder, behandlere og befolkningen som helhed opmærksomme på de problemer og vanskeligheder, som efterladte efter selvmord står overfor 3. at inddrage de efterladte i sorgarbejdet og som ressource i det støttende arbejde 4. at øge dialogen og være med til at bryde tabuet om selvmord 5. at bidrage til at forebygge selvmordsadfærd


Viser 15 events fra/efter 5. jun. 2024

Cafémøde med tema: Før og efter et selvmord og livsbalance med mindfulness - Odense
Diverse | Foredrag

Cafémøde med tema: Før og efter et selvmord og livsbalance...

Søndag den 6. oktober 2024, kl. 14-16.30.
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, Odense C Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til cafémøde med temaet: Før og efter et selvmord og livsbalance med mindfulness. Mødested: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense. Vi skal være i mødelokale Værkstedet. Eftermiddagens program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne - ved John Jespersen

Før og efter et selvmord og livsbalance med mindfulness - Oplæg ved: Mai Bakmand og Kim Oechsle, Egå

Kim og Mai mistede deres 16-årige søn til selvmord i 2018. Fem år efter har de begge skiftet spor i livet. Det var den samme skelsættende begivenhed, der førte dem nye retninger.

Kim arbejder som terapeut med metakognitiv terapi, mindfulness og hypnose. Mai er kommunikationsmedarbejder på et hospital.

Mais oplæg handler om sønnen Martin, som led af angst og skolevægring. Hun fortæller både om hans liv og tiden efter hans død.

Kims oplæg handler om at bruge mindfulness som et redskab til at finde balance i livet ved at blive mere bevidst om tanker, følelser og sanser i nuet.

Der serveres kaffe/the.

Afrunding - Farvel og tak for i dag.

Alle er velkomne!

Link til:

Cafémøde med tema: Før og efter et selvmord og livsbalance med mindfulness - Odense - Efterladte.dk
Del
Foredrag: Hvem er jeg, når jeg har mistet? Hjørring
Diverse | Foredrag

Foredrag: Hvem er jeg, når jeg har mistet? Hjørring

Onsdag den 23. oktober 2024, kl. 19-21.
Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til foredragsaften med temaet: Hvem er jeg, når jeg har mistet?. Oplæg ved Hanne Svensmark. Sted: Frivillighedens Huse - Forsamlingsbygningen, Østergade 9, 9800 Hjørring. Vi skal være i Salen, på 1. sal (der er elevator).

Program:

Velkomst - Introduktion til aftenen samt kort præsentation af deltagerne v. Ellen Bæk, formand

Oplæg: Hvem er jeg, når jeg har mistet?

Vi er dem vi er, sammen med de mennesker, der er i vores liv. Hvad sker der når en af vores vigtigste nærmeste ikke er der mere? Og hvordan finder man sig selv igen efter et tab?

Hanne Svensmark er personlig efterladt, sognepræst i Dronninglund og uddannet kunst- og psykoterapeut.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale om emnet.

Der serveres kaffe/te med lidt sødt til.

Afrunding - Orientering om landsforeningen og vore aktiviteter i Nordjylland - Farvel og tak for i aften!

Arrangementet er gratis!

Alle er velkomne!

Se opslaget:

Foredrag: Hvem er jeg, når jeg har mistet? Hjørring - Efterladte.dk
Del
Cafémøde med tema - Odense
Diverse | Møder

Cafémøde med tema - Odense

Søndag den 3. november 2024, kl. 14-16.
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, Odense C Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til cafémøde med tema. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense. Vi skal være i mødelokale Værkstedet. Dagens tema: Hvordan har sorgen, det at miste ved selvmord, forandret vores tilværelse?

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Der serveres kaffe/te og kage.

Alle er velkomne!

Link til:

Cafémøde med tema - Odense - Efterladte.dk
Del
Caféaften med oplæg: Fra smerte til minde - Vejle
Diverse | Foredrag

Caféaften med oplæg: Fra smerte til minde - Vejle

Torsdag den 7. november 2024, kl. 19-21.
Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, Vejle Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til caféaften med oplæg: Fra smerte til minde, v. cand.psych. Morten Holler. Sted: Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, 7100 Vejle. Vi skal være i et mødelokale på 1. sal (der er elevator). En af os vil vente ved indgangen.

Vi har planlagt en række caféaftener i 2024, de kommer alle til at foregå i Foreningernes Hus Vejle. Til nogle af arrangementerne inviterer vi en gæst, det kan være en psykolog, en præst, en forfatter, en sociolog, der vil være med til at sætte ord på det tema, som vi har valgt for den pågældende aften. Derudover vil også selv være med til at danne rammen for et par gode timer, hvor vi får talt om nogle af de emner, der kan være relevant, at tale om, når man er efterladt efter selvmord.

Dette er den sidste caféaften i 2024.

Vi er en lille gruppe bestående af Karin, Gurli, Janne og Helle, vi har alle mistet til selvmord - enten forældre, kæreste, mand eller barn.

4. møde i temarækken er torsdag d. 7. november. Overskriften for aftenen er: Fra smerte til minde:

På baggrund af egne erfaringer som efterladt og ud fra professionelle erfaringer fra arbejdet som psykolog, bl.a. i Dansk Krisekorps, vil Morten Holler holde et oplæg om, hvordan man kan komme videre med sit eget liv på en god måde efter at have mistet en af sine nærmeste ved selvmord .

Morten Holler er en erfaren foredragsholder, han er god til at kommunikere og sætte ord på de svære følelser, hans oplæg sætter nye tanker i gang. Morten Holler er medstifter af Dansk Krisekorps / Dansk Erhvervspsykologi, er i dag krise- og erhvervspsykolog, foredragsholder samt supervisor. Se:

Psykolog Morten Holler - Udvikling og mestring

Mortens oplæg er dialogbaseret.

Til mødet byder vi på en kop kaffe/te med lidt sødt eller sundt til. Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.

Arrangementet er gratis. Der er plads til 25 deltagere.

Link til: Caféaften med oplæg: Fra smerte til minde - Vejle - Efterladte.dk
Del
Julecafé med foredrag - Odense
Diverse | Foredrag

Julecafé med foredrag - Odense

Søndag den 1. december 2024, kl. 14-16.30.
Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, Odense C Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til julecafé med foredrag med temaet: Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den? Oplæg ved tidligere sygehuspræst ved Aalborg Universitetshospital, Ruth Østergaard Poulsen. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense. Vi skal være i mødelokale Værkstedet

Program:

Velkomst - Introduktion til eftermiddagen samt kort præsentation af deltagerne v. John Jespersen.

Oplæg: Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den?

Ruth Østergaard Poulsen har været sygehuspræst i 20 år. Et arbejde, hvor hun har talt med mange pårørende til selvmord. I dette foredrag vil hun øse af sine erfaringer omkring sorg.

Nogle af de følelser som næsten altid følger med sorgen ved selvmord, er skyldfølelse og skam. Hvad stiller jeg op med det? Det vil Ruth komme med forsigtige bud på.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale om emnet.

Ruth Østergaard har tilbudt, at du kan skrive til hende, hvis du har ting/emner, du gerne vil have at Ruth - naturligvis anonymt - kommer omkring i oplægget. Ruths mail er: roep@outlook.dk

Der serveres kaffe/the med kage.

Afrunding - Farvel og tak for i dag!

Alle er velkomne!

Link til:

Julecafé med foredrag - Odense - Efterladte.dk
Del