Værløse Garden

Mødested: Kirke Værløsevej 50, 3500 Værløse.

Værløse Garden optager elever fra 8 år og opefter.

Musiklærerene er konservatorieuddannede, og garden udlåner gratis instrumenter og uniformer til eleverne.

Værløse Garden blev stiftet i 1959 med det formål at opøve unge mennesker til musisk kunnen af højest mulig kvalitet. Med flere såvel samlede som individuelle danmarksmesterskaber og med nordiske mesterskaber fra 1992, 1994 og 1996 har Garden vist, at den forstår at leve op til sin målsætning.

Men konkurrencer er kun en beskeden del af Gardens fremtræden. Hele året optræder og spiller Værløse Garden i sine rød- hvide uniformer ved private og offentlige festligheder med det sigte at sikre indtjening til fortsat musisk udvikling.

Værløse Gardens medlemmer er børn og unge i alderen 10- 25 år.

Garden er en privat ungdomsorganisation med egen musikskole og en fast ansat, professionel lærerstab. Gardens medlemmer modtager enkeltmandsundervisning, samt undervisning i sammenspilsgrupper og i gardens to korps: Taburkorpset og Brass Band. Herudover undervises i tattoo/show.

Værløse Gardens repertoire spænder bredt og kan tilpasses særlige begivenheder. Tamburkorpset spiller typisk arrangementer af populære danske melodier, filmmusik og marcher. Brass Bandets repertoire indeholder ligeledes arrangementer af tidens populære melodier samt klassisk musik for brass band, jazz- arrangementer og marcher.

Hvert år rejser Værløse Garden på sommertur. Typisk er lande i Europa målet for turerne, men USA, Canada og Israel har også været gæstet.

Værløse Garden

Søndersøskolen

3500 Værløse

Tlf: Jon Bjergfelt, 4717 0893

Yderligere information: Hjemmeside