Dansk Røde Kors - Besøgstjenesten

Foreningens formål:
Besøgstjenesten er en del af Dansk Røde Kors sociale arbejde. Formålet er at afhjælpe den ensomhed og isolation mange lever i - være noget for dem, der på grund af fysiske eller psykiske problemer er sat uden for fællesskabet.
Foreningens aktiviteter:
Besøgstjenesten formidler kontakt mellem besøgsvenner og -modtagere, afholder 2 udflugter og 1 sammenkomst årligt for besøgsvenner og -modtagere. Herudover afholdes kurser for besøgsvennerne, samt åbent hus arrangementer med et aktuelt indslag.
Som besøgsven bruger man et par timer om ugen på at besøge et andet menneske - man hyggesnakker, drikker en kop kaffe, hjælper evt. med at læse breve, går en lille tur, tager sammen op til byen og går i forretninger, har det rart sammen og er et vigtigt lyspunkt i hverdagen.
Der er intet kontingent.
Hjælpere registreres. Der er tavshedspligt i foreningen.
Foreningen modtager Frivillighedsmidler fra kommunen.
Kontaktperson: Besøgsleder Hanna Wæhrens tlf. 46 32 11 91. Ingen fast træffetid, men bedst mellem 8.00-9.30.

Dansk Røde Kors - Besøgstjenesten

v/ Hanna Wæhrens, Dr. Margrethesvej 5, 2-4

4000 Roskilde

Tlf: 46 32 11 91