Bornholms Museumsforening

Bornholms Museumsforening har i 1993 i 100 år drevet museumsvirksomhed på Bornholm. (Smukt jubilæumsskrift kan købes på museet). Under foreningen hører Bornholms Museum i Sct. Mortensgade i Rønne, landbrugsmuseet Melstedgård i Melsted og købstads-museet Erichsens Gård i Laksegade i Rønne. Bornholms Museum beskriver øens forhistorie og nyere tid. Flot ny arkæologisk samling indviet i forbindelse med jubilæet. Her kan man bl.a. se de små, smukke guldgubber, hvoraf der er fundet ca. 2.300 ved Sorte Muld i Ibsker - det største fund i Danmark indtil nu. Museet rummer gamle stuer, en lægekonsultation og en købmands-butik. Der er endvidere noget om Christiansø, etnografi, søfart, gamle tekstiler, sølv og legetøj samt en del om bornholmsk urmageri og pottemageri.

Bornholms Museumsforening

Sct. Mortensgade 29

3700 Rønne

Tlf: 56 95 07 35