Lollandwilddogs

Fra maj er vi på Rørbæk Stadion, Saxes Allé, 4990 Sakskøbing, hvor vi har træning man-ons 18-20. De første 4 uger kan man prøve sporten gratis - derefter koster det 150 pr måned. Man kan låne udstyr i klubben, men kun for en tid, så skal men købe sit eget, så alle kan være med. Vel mødt!

Det ser farligt og spektakulært ud, når de store drenge knalder ind i hinanden for at flytte bolden bare en yard længere. Amerikansk fodbold er ikke for tøsedrenge, men for både drenge og piger, der har lyst til at dyste. Hvordan kommer man så i gang med amerikansk fodbold? Der findes i øjeblikket cirka 30 forskellige klubber rundt om i landet, og som i enhver anden sportsgren, kan man tage kontakt til den nærmeste og snuse lidt til græsset, udrustningen og bolden. Langt de fleste klubber vil gerne give dig et par prøvetræninger, hvor du kan låne det vigtigste udstyr. Du skal selv have almindeligt træningstøj og eventuelt et par fodboldstøvler med. Hvilket udstyr du skal have på, i form af skulderbeskyttere og andre skjolde og puder, afhænger af, hvilken position på banen, du spiller. Det kan træneren hjælpe dig med. Det er også en god idé at fortælle, hvad du ellers dyrker eller har dyrket af sport. Kontaktsport De fleste tænker automatisk på, hvor farligt det er at spille amerikansk fodbold, så snart de hører om det. Det er også en fysisk hård sport, men det er netop derfor, man er pakket så godt ind. Hjelm og skulderbeskyttere er de vigtigste stykker udstyr, men derudover er også torso, ben, arme, knæ og albuer beskyttet med forskellige plastikskjolde og polstrede puder (pads). I jo bedre form du er, og jo bedre opvarmet du er inden træning og kamp, desto mindre er risikoen for at komme til skade. Som i alle andre sportsgrene opstår der naturligvis skader, men det er ofte i småtingsafdelingen i form af hudafskrabninger og forstuvninger. På den måde er amerikansk fodbold hverken værre eller bedre end almindelig fodbold. Efter du har prøvet sporten et stykke tid, vil du sandsynligvis gerne have dit eget udstyr. Der er også grænser for, hvor længe klubben gider låne alting ud. Udstyret kan ofte købes brugt for 1.000-1.500 kroner. Vil du have et helt nyt sæt udstyr med alt tilbehøret, så starter priserne fra 2.000 og opefter. Den lokale klub kan sikkert hjælpe dig med at skaffe det rigtige udstyr til en god pris hos forhandlerne. www.outlet.dk

Lollandwilddogs

Fmd. Jørn Petersen, Vejlegadebro 4, 1. tv.

4900 Nakskov

Tlf: 2789 1075

Yderligere information: Hjemmeside