Litauisk forening Jyllan&Fyn

Hvem er vi? Vi er en gruppe litauer, som i 2011 har stiftet en kulturforening i Vejle kommune. Vores forening er tilknyttet Frivilligcenter Vejle, da alle aktiviteter til opfyldelse af foreningens formål hovedsageligt udføres som frivilligt og ulønnet arbejde. Men vores medlemmer og gæster til de forskelige arrangementer kommer tit langvejs fra, derfor kalder vi os for Jylland&Fyn. Hvad laver foreningen? Foreningens hovedformål er at give de litauere som bor i Danmark mulighed for at kommunikere på deres modersmål samt holde de litauiske traditioner levende og føre dem videre til den næste generation via de forskellige højtider og private familiebegivenheder. I foreningens regi har vi stiftet og er i gang med at udvikle en litauisk weekendskole, hvor børn og voksne kan lære deres modersmål i skrift og tale. Aktiviteter foregår hver anden lørdag på Kirkebakken skole i Vejle. Derudover har vi intentioner om gennem musiske, æstetiske og kulturelle aktiviteter at give alle interesserede (også de ikke litauisktalende) mulighed for at stifte bedre kendskab til den litauiske kulturarv i form af et lille bibliotek, som rummer flere flotte bøger om Litauen og en litauisk teaterforestilling, som gæster vores forening en til to gang om året. Hvad kan du bruge foreningen til? Søger du førstehåndsviden om Litauen? Skal du besøg landet i din ferie og vil gerne have nogle gode rejsetips eller lære et par vigtige sætninger? Har du brug for erhvervskontakter i landet? Eller vil du måske deltage i et velgørenhedsprojekt, som skal hjælpe de ældre på plejehjemmet og forældreløse børn i Litauen? Så kom og få en snak med os. Vi vil gerne samarbejde med enkeltpersoner samt andre organisationer omkring informations-, kultur-, sports- og uddannelsesområder

Litauisk forening Jyllan&Fyn

C/o Frivillig Center, Borgvold 12B

7100 Vejle

Tlf: 60744262

Yderligere information: Hjemmeside
Entré: 100kr