Gnisten i Ry

Gnisten: Musik - kultur - hjerte

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Råt miljø og god stemning
Miljøet er råt med store varmerør i loftet, træbrædder fra 2. verdenskrig på væggene og tunge genbrugsmøbler. Men stemningen er varm og inviterende som et besøg hos en god ven.

En aften på Gnisten er derfor altid mere end en musikalsk oplevelse. Det er musik, kultur og varme.

Gnisten i Ry

Møllevej 22

8680 Ry

Yderligere information: Hjemmeside