Blomstergården ved Viborg

I 1980erne var Blomstergården centrum for import af fuchsia til Danmark. Vi henter fortsat nye fuchsia i hovedsagelig England og har i dag en samling på ca. 800 forskellige i den ca. 3.000 m2 store fuchsiahave, der gennemskæres af en stor pergola med fuchsia i spandevis. Mange store gamle fuchsia er udplantet frit i jorden sammen med ca. 2000 unge fuchsiaplanter der er udplantet i grupper. Fuchsiahaven er en mindre del af et samlet haveanlæg på over 25.000 m2 med samlinger af bl.a. dahlia, iris, dagliljer og en mængde forskellige sjældnere træer, buske og stauder. Stor samling af planter til ampler og baljer. Mindre dyrehave, 200 m vandløb, skovhave med liljer, primula, rhododendron o.m.m. finder du i et flot kuperet landskab skabt under og lige efter den sidste istid.

Blomstergården ved Viborg

Bjerringholmvej 14, Batum

8830 Tjele

Tlf: 86 65 12 88

Entré: 35,-