Østjysk køreselskab
Østjysk Køre Selskab er et af de ældste køreselskaber i Dansk Køre Forbund. Selskabet er stiftet i marts 1973, og ØKS har gennem alle årene haft et stabilt medlemsantal på ca. 100 familier, som for de flestes vedkommende er bosat i et område fra Vejle til Randers og ud til Grenå. ØKS er en aktiv forening, der har afholdt flere danmarksmesterskaber i kørsel og pløjning, udover de mange årlige traditionelle arrangementer, som foredrag, kurser (teoretiske og praktiske), skovture, udflugter, brugskørsel, træningssamlinger, træningsstævner og et åbent stævne (landsstævne) mindst hvert andet år. Desuden deltager foreningens medlemmer i dyrskuer og byfester, og laver opvisninger til ridestævner og andet. I Østjysk Køre Selskab er der plads til alle, der har interesse for køresporten, enten man er tilskuer, skovturskusk eller konkurrencekusk på topplan, eller hvis man vil læse vores medlemsblad Køresporten, som altid indeholder spændende artikler og nyheder. ØKS bestyrelse er altid åben for nye ideer og tiltag, der kan øge interessen for vor sport. Som medlemmer optages ikke blot de, som er interesserede i konkurrencekørsel. En stor del af medlemskredsen foretrækker mere afslappede former for kørsel. Det er ikke en forudsætning for medlemskab at man selv har pony, hest og køretøj. Der kræves kun glæden ved at være sammen med ligesindede og med heste foruden en vis energi. Der er altid brug for en hjælpende hånd, til de mange aktiviteter! Der er også mange, som med deres medlemskab alene ønsker at støtte køresporten og derved sikre at en årtusind gammel kultur kan bevares i fremtiden. Selskabet afholder kurser i forspænding og kørsel, i pasning og træning af heste, i syning og reparation af seletøj og i restaurering og vedligeholdelse af køretøjer. Der arrangeres kørestævner, udflugter og opvisninger. Medlemmerne modtager Dansk Køre Forbunds medlemsblad Køresporten 5 gange årligt, hvor information om forskellige aktiviteter oplyses