Avernakø Geder

Avernakø Landhotel og Gårdbutik

Vi råder over 30 sengepladser og har derudover en dejlig teltplads. Vi har egen sal med plads til 45 mennesker, tv-stue, spisestue og lystfisker- og dykker faciliteter. Vi står gerne for forplejning i forbindelse med kursusaktivitet, temadag, familieudflugt og lignende.


Køkken
Vi har et nordisk og bæredygtigt køkken med øens råvarer i centrum. Vi har en stor og produktiv køkkenhave, opdrætter geder og kaniner og ikke mindst bruger vi naturens planter, bær og frugt. Avernakø byder også på rigtig godt kødkvæg og lam.

Vi laver klassiske danske retter tilrettet de kødtyper, planter og bær, der i øjeblikket er umiddelbart tilgængelige. Frisk fisk er for os en selvfølgelighed med havet få hundrede meter fra os ligesom strandens spændende urter ofte indgår i både måltider og vores produkter i Gårdbutikken.

Vi har åbent hele året og serverer alle dagens måltider, med få, men gennemtænkte retter og dagens hjemmebagte kage til kaffegæster.

Se menu på Avernakø Landhotels hjemmeside.

Mindre grupper børn/unge kan få en indholdsrig ferie/lejrskole med sportsplads som nærmeste nabo. På Skolen har vi en dejlig opholdshave med udendørs servering, klappegeder, kanininer, alpacaer, høns og sø med klokkefrøer.

Uanset i hvilken forbindelse I vælger at besøge os, vil opholdet være præget af fred og ro, dejlige naturoplevelser og tid til fordybelse. Dette var overskrifter, men ring/mail endelig og lad os tilgodese jeres ønsker for turen/opholdet.

Avernakø Geders Gårdbutik
Egen produktion af kanin- og gedekød samt eget syltetøj, gelè og urtesalt . Derudover mange andre fynske lækkerier og kunsthåndværk med anstrøg af ged i pels, horn, keramik og glas. Og ikke mindst alle overraskelserne!

Avernakø Geder

Hovedvejen 10

5602 Avernakø

Tlf: 29809986

Yderligere information: Hjemmeside