Klunkehjemmet

Du kan købe billetter online her: billet.natmus.dk/tickets/klunkehjem-rundvisning/ eller i Informationen i Nationalmuseets forhal. OBS! Pga. den begrænsede kapacitet, anbefaler vi at du køber billetter i god tid. Vær opmærksom på at alle skal have billet uanset alder. Rundvisningen egner sig ikke til børn under seks år.


En fantastisk oplevelse i en svunden tid for både børn og voksne. I en privat ejendom kun få skridt fra Nationalmuseet ligger Klunkehjemmet som en tidslomme fra en svunden tid. Overalt er der tekstiler med påsatte kvaster, bånd og pomponer - portierer og gardiner med asymmetriske draperinger, mange udskårne møbler og nips på alle flader. Det særprægede hjem blev nærmest opdaget ved et tilfælde i 1944, da museumsinspektør Tove Clemmesen blev inviteret forbi af de to søstre, Gerda og Ellen Christensen, der var vokset op i og stadigt boede i lejligheden. Lejligheden stod stort set som den var blevet indrettet omkring 1890, og afspejlede i dens indretning borgerskabets stil og idealer i slutningen af det 19. århundrede. Med Tove Clemmesens ihærdighed og mange års arbejde og ikke mindst med familien Christensen velvillighed og interesse, arvede Nationalmuseet størstedelen af indboet fra lejligheden, så du nu har mulighed for at komme på besøg og på nærmeste hold fornemme, hvordan livet var blandt det bedre borgerskab i perioden omkring år 1900

Klunkehjemmet

Frederiksholms Kanal 18

1220 København K

Tlf: +45 3313 4411

Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:

Åbent: Rundvisning lør, søn. kl. 11, 12.30 og 14.

Entré: 50 kroner pr. person. Bemærk at også børn skal have billet.