Radisson Collection Royal Hotel

Træd ind i fortiden på værelse 606. Verdens første designer hotel, designet af arkitekt Arne Jacobsen åbner dørene og inviterer inden for i hotellets hverdag. Til trods for at hotellet er et ikon inden for arkitektur og er et hovedværk i dansk modernisme, så er det også hverdag og hverdagsarkitektur. Hverdag for forretningsfolk og turister fra hele verden, hverdag for Københavnerne og hverdag for medarbejderne. Værelse 606 er det eneste værelse, hvor man har bevaret det oprindelige interiør og den originale farveskala. Værelse bliver brugt næsten ugentligt til filmoptagelser, reklamekampagner, musikvideoer, interviews samt meget andet. Hotellets lobby fremstår på mange måder identisk med lobbyen, som den så ud i 1960, da hotellet åbnede. De berømte stole "Ægget" og "Svanen", som blev specielt designet til Radisson Collection Royal Hotel udstråler en indbydende ro, som er karakteristisk for hele rummet. Kom inden for på hotellet, mærk stemningen, træd ind i fortiden på værelse 606 og hør nogle af de mange spændende historier huset gemmer på. Kontakt eventafdeliingen for rundvisning

Radisson Collection Royal Hotel

Hammerichsgade 1

1611 København V

Tlf: +45 33 96 50 00

Yderligere information: Hjemmeside