Støberiet / Blågården
På Blågårds Plads i hjertet af Indre Nørrebro ligger Blågården. Blågården består af kulturhuset Støberiet, Blågårdens Bibliotek og Korsgadehallen, og tilsammen udgør vi en aktiv og levende kulturdynamo, som dagligt huser flere foreninger, faste brugere, lokale frivillige og et væld af besøgende. Blågården er brugernes hus og ramme for ugentlige arrangementer og aktiviteter, som finder sted i vores bevægelseslokaler, selskabslokaler, koncertlokaler, udstillingslokaler, mødelokaler og værksted.
På Blågården prioriterer vi samskabelse med de lokale fællesskaber og det lokale vækstlag i et ønske om at spille en aktiv rolle i lokalmiljøet, opdyrke nye kulturnicher og facilitere unge- og børnekultur med højt niveau.
Støberiet har dog også et særligt fokus på at skabe brede og inkluderende kulturelle oplevelser for og med de lokale børnefamilier og bibringe kulturel indsigt og oplevelser til de udsatte børn i kvarteret. Det kan man bl.a. opleve, når vi inviterer til børne- og familiekultur i Vinterpaladset, holder FerieCamp eller inviterer til multikulturel familiefest, juletræstænding, fastelavn og Sankt Hans udenfor på pladsen.
Børne- og familiekulturen på Blågården sker i tæt samarbejde med lokale institutioner og skoler og den boligsociale indsats i området - og selvfølgelig i samarbejde med børnebiblioteket, som hver weekend laver gratis kultur for børnene i området.