Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
10/8 2018
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus
Røllikevej 3
8653 Them
Tlf: 89702870

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.0894, Lon 9.54565


Viser 26 events fra/efter 17. aug. 2019

27 Nov Andet

Årets Bøger 2019 - Them

Onsdag den 27. november 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 75 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
Det er blevet den tid på året igen! Tid til litteratur i dens mange afskygninger. Når den er bedst, mest tankevækkende, underholdende - og helt ny..

"Kærlighed, had, galskab i nutid og fortid. At læse er at møde livet på godt og ondt og alt derimellem.Vi har læst den ene side efter den anden, og vi har mødt mange fantastiske bøger på vores rejse frem mod de bedste, som vi glæder os til at præsentere til Årets bøger 2019." Tine Popp Madsen, Silkeborg Bibliotek

Sebastian, Tine, Frederik og Sidse har traditionen tro læst både i dybden og bredden for at kunne servere cremen af årets udgivelser på et bibliotek nær dig.

Billetten inkluderer: Kaffe og 1 stk. kage
Vis kort
Køb billet
4 Dec Andet

Det' sørme, det' sandt - THEM

Onsdag den 4. december 2019, kl. 09.30.
Pris: (Entré: 20 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
Endelig blev det december måned! Musikpædagog Hanne Højgaard Hede spreder julehygge med gode sange og rytmiske lege..

Måske vi skal synge om nissen - du ved, den der sidder på loftet? Eller synge en julesang, du aldrig har hørt før?

Du må meget gerne tage nissehue på, men det er ikke noget krav.

Arrangementet er for dagpleje- og vuggestuebørn og alle andre 1-3 årige der har lyst til en sjov oplevelse. Tag endelig mor, far eller bedsteforældre med.

OBS! ALLE skal have billet
Vis kort
Køb billet

Det bimler og bamler - børneteater

Søndag den 8. december 2019, kl. 11-11.35.
Pris: (Entré: 40 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
Det bimler og bamler fra kirketårnet, grantræerne dufter og nisserne er på spil..

André har nisseblod i årerne. Hans oldefar var fortællenisse af første grad, og han elsker at fortælle de historier hans oldefar har fortalt.

Vidste du f.eks. at Bimler og Bamler var to nisser der bor i kirkens klokketårn og ringer med klokkerne? BIMMM, BAMMM, BUMMM! Du vil også finde ud af hvorfra nisserne fik deres røde nissehuer og en masse andre sandheder fra et hemmeligt nisseliv på støvede lofter, i hemmelige kamre, og kongelige tårne.

Der er julestemning, charme og nærvær for alle pengene når André Andersen går på scenen med sit fortælleteater.
Fra 4 år
Vis kort
Køb billet
10 Dec Andet

Shared reading for alle

Tirsdag den 10. december 2019, kl. 10.30-12.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
December måned er travl, så hvorfor ikke tage en tiltrængt pause med litteratur? Sæt juleforberedelserne på hold, og prøv det populære litteraturkoncept Shared Reading..

Shared Reading, eller guidet fælleslæsning, er en læsegruppeform, som alle kan deltage i.
En læsegruppeleder udvælger og forbereder en kort tekst, som læses op i plenum, og herefter taler vi i fællesskab om teksten - guidet af læsegruppelederen.

Her er ingen lektier eller og det kræver ingen forberedelse at deltage - til gengæld er det helt legalt at inddrage egne oplevelser, erfaringer og holdninger.

Litteraturformidler v. Silkeborg Bibliotekerne, Sidse Tronhjem Lauritsen, vil fungere som læsegruppeleder ved dagens fælleslæsning.

OBS! Der er begrænsede antal pladser som tildeles efter først til mølle princippet. Tilmeld dig hos Sidse på stl@silkeborgbib.dk eller på 87 22 19 07.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig!
Til arrangementet serveres der te og kaffe
Vis kort

Morgensang

Tirsdag den 17. december 2019, kl. 10-11.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
Hvad er en bedre begyndelse på dagen, end at starte med morgensang og friskbagte boller?.

Vi mødes ca. en gang om måneden på Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, hvor vi synger dagen igang med Ulla Skov ved flygelet, og sange fra højskolesangbogen.

Salg af friskbagte boller, kaffe og the.

Fri entré, bare mød op
Vis kort
26 Feb Andet

Mød Anna Elisabeth Jessen

Onsdag den 26. februar 2020, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 85 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus,
Røllikevej 3, Them
Anna Elisabeth Jessen romandebuterede tilbage i foråret med den vedkommende sønderjysk familiekrønike "Om hundrede år". En flot debut med en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor..

Mød denne aften Anna Elisabeth Jessen, som fortæller om romanens tilblivelse og om, hvordan det er at skifte spor fra journalistikken og dokumentarismen til fiktion.

Der vil være mulighed for køb af kaffe & kage i pausen.

Om bogen:

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. "Om hundrede år" begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I stedet overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Om Anne Elisabeth Jessen:

Anna Elisabeth (Lisbeth) Jessen (f. 1956) er bachelor i dansk fra Københavns Universitet, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole. Har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser for radiomontagerne Hvorfor ringede hun ikke igen? Efter festen og Doktor Tramsens rapport.I 2008 udkom hendes bog "Kraniet fra Katyn" på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn. "Om hundrede år" er hendes debut som skønlitterær forfatter.

HUSK at du inden forfatterforedraget kan spise i Toftebjergs hyggelige café. Menuen offentliggøres i løbet af januar måned, og koster 75,- pr. person ekskl. drikkevarer. Bordbestilling er nødvendig og kan gøres på Toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980.

Arrangører: Silkeborg Bibliotekerne & Them Højskoleaftener
Vis kort
Køb billet