Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
17/7 2013
Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A
7500 Holstebro
Tlf: 97 42 45 18 Fax: 97 41 41 71

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.3545, Lon 8.62114
Åbent: 1/7-31/8: Ti.-sø. kl. 11-17
Entré: Voksne 50 kr. Børn u. 18 år gratis.

Provinsmuseet med verdenskunst og kunst fra hele verden. Moderne dansk, europæisk og fremmed kunst der gensidigt belyser hinanden. Grafik af bl.a. Pablo Picasso og Alberto Giacometti. Kunst fra Afrika, Bali og Tibet og præcolombiansk keramik fra Peru


Viser 4 events fra/efter 1. apr. 2020

Hannah Toticki Anbert - Reservat. OBS. Lukket grundet COVID-19

Lørdag den 16. november 2019 til søndag den 19. april 2020, Lukket på ubestemt tid grundet COVID-19.
Pris: (Entré: Voksne: 110 kr; Unge under 26 år: Gratis; Pensionister og studerende: 80 kr; Grupper på min. 10 personer: 80 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Kunstmuseum,
Museumsvej 2A, Holstebro
Med humor, eftertænksomhed og anarkistiske spark til vanetænkningen sætter Hannah Toticki Anbert kulturlandsakabets æstetik og konsekvenser for biodervisiteten til debat..

Hannah Toticki Anbert (f. 1984) har siden sin afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2016 markeret sig som én af landets fremtrædende yngre samtidskunstnere. I indeværende år er hun tilmed modtager af Astrid Noacks Legat, der gennem tiden har hædret de mest talentfulde danske skulptører herhjemme.

I sin skulptur- og installationsbaserede praksis anvender Anbert ofte modens og teaterscenografiens slagkraftige visuelle koder, og gerne i kombination med performance, foredragsvirksomhed, tekst, video og musik. Tidligere har hun fra et kapitalisme- og ideologikritisk udgangspunkt beskæftiget sig indgående med emner som gældsættelse, arbejdsliv samt de talrige udfordringer, der knytter sig til konstant online tilstedeværelse. Men altid i et særegent skulpturelt formsprog, der indeholder lige dele humor, eftertænksomhed og anarkistiske spark til vanetænkningen.

For hvad er meningen med vores liv? Hvorfor arbejder vi så meget? Kan vi i stedet indgå i mere gavnlige og "uproduktive fællesskaber" - for nu at citere titlen på en af Anberts seneste performanceevents, der tog form som en 'stilleparade' under sommerens Roskilde Festival.

Soloudstillingen Reservat på Holstebro Kunstmuseum består af nyskabte værker, der indgår i en omfattende kunstnerisk iscenesættelse, hvor brændpunktet er den accelererede klima- og biodiversitetskrise samt ikke mindst det opdyrkede landskabs konsekvenser for artsrigdommen. Udstillingen er på denne måde debatterende i sit anslag, og ønsker samtidig at tydeliggøre, hvordan vores landskabsopfattelse på afgørende måder er æstetisk betinget. Og det ikke uden problemer. Det vi eksempelvis opfatter som smukke og gode danske naturkvaliteter, er i virkeligheden ganske udpinte og artsfattige miljøreservater. Hvad er vores fælles natur egentlig reservat for?

Den kunstneriske gengivelse af landskabet og dets nationalromantiske særpræg har en lang tradition, der især går tilbage til 1800-tallet. Anberts aktuelle udstilling tager i forlængelse heraf udgangspunkt i nutidens monokulturelle landbrugslandskab.

Mere specifikt er Reservat en skulpturel stilisering af et opdyrket kulturlandskab med marker i ensfarvede felter i brun-, grøn- og gullige nuancer, der konfronterer os med konsekvenserne af ensretningen af naturen. Heri optræder skulpturelle monumenter over nu sjældne eller uddøde - og af samme grund upåagtede - insekter i den danske natur, der blandt andet er udført i keramik og aparte beklædningsgenstande, som forbinder insekterne med den menneskelige krop. Udstillingen ledsages af en lydkomposition skabt i samarbejde med musiker og komponist Sven Dam Meinild, der består af abstraktioner over velkendte, idylliske skildringer af den danske natur og det danske landbrug, såsom Marken er mejet, Jeg er havren, Se, det summer af sol over engen og Det lysner over agers felt. Alle stammer de fra en tid før vi konstaterede de omfattende virkninger af intensiv dyrkning.

Tilsammen etablerer udstillingen et absurd og dystert-humoristisk scenarie, der samtidig er en besyngelse af kunstens forandringskraft mod en bæredygtig verden. Det åbne spørgsmål er, om billedkunsten også i dag kan påvirke og ændre vores fælles natursyn, ligesom det i sin var tilfældet med guldaldermalernes idealistiske danmarksbilleder.

Reservat er Hannah Toticki Anberts første soloudstilling på et dansk kunstmuseum. Tidligere har hun bl.a. udstillet på Kunstforeningen GL STRAND (2017), OVERGADEN - Institut for Samtidskunst (2018), RIBOCA Riga International Biennial of Contemporary Art (2018) og KW Institute for Contemporary Art i Berlin (2019), ligesom hun i 2019 deltager på udstillingen Ung dansk kunst - Samfundsprognoser på ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj. Anbert har bl.a. modtaget Anne Marie Carl-Nielsens Legats Talentpris (2018) og StartPoint Prize ved Nationalgalleriet i Prag (2016). I 2019 er hun tilmed modtager af Niels Wessel Bagges Kunstfonds Legat samt Astrid Noacks Legat, der gennem tiden har hædret de mest talentfulde danske skulptører herhjemme.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond
Vis kort

Ejler Bille & Agnete Therkildsens balinesiske samling. OBS. Lukket grundet COVID-19

Fredag den 14. februar til søndag den 17. maj 2020, Lukket på ubestemt tid grundet COVID-19.
Pris: (Entré: Voksne: 110 kr; Unge under 26 år: Gratis; Pensionister og studerende: 80 kr; Grupper på min. 10 personer: 80 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Kunstmuseum,
Museumsvej 2A, Holstebro
Bali var noget helt særligt for Ejler Bille og Agnete Therkildsen. De tilbragte ofte længere tid ad gangen på øen. Og de samlede på balinesiske genstande, som de forærede til Holstebro Kunstmuseum..

Ejler Bille (1910-2004) og Agnete Therkildsen (1900-93) var ivrige rejsende. Turene gik rundt i Europa, til Nordafrika og til Kina. Bali blev imidlertid noget helt særligt for dem, og deres balinesiske samling er opbygget over lang tid. Den består af genstande erhvervet på øen fra 1972 og frem, herunder genstande indkøbt for Holstebro Kommune til museet fra begyndelsen af 1974, hvor det blev besluttet - med daværende museumskonsulent Poul Vads mellemkomst - at "samlingen af Bali-kunst vil være et meget spændende og anderledes tilskud til museet." Kunstnerparret var kommet på Bali siden 1970, og deres private indsamlinger blev løbende foræret til museet via gavebreve i 1973, 1977 og 1981. Billes egen abstrakt-surrealistiske kunst var på dette tidspunkt allerede repræsenteret på museet. Og fordi Vad med museets samling ønskede at skabe rum for kunstneriske dialoger på tværs af tid og sted, var beslutningen om en overdragelse oplagt. Den balinesiske samling peger i dén forstand på de forbindelser, kunstneriske som menneskelige, der eksisterer mellem en modernistisk avantgardekunstner og den traditionelle balinesiske kunst. Allerede fra museets åbning i 1967 indgik et lånt udvalg af billedhugger Poul Holm Olsens samling af traditionel afrikansk kunst i den faste udstilling. Men Bille og Therkildsens balinesiske samling var den første med rødder uden for den vestlige kulturkreds, der formelt blev inventariseret på museet. Bille overdrog den sidste genstand til Holstebro Kunstmuseum i 1998, og 53 genstande blev sidenhen overdraget i forlængelse af Billes død i 2004. Samlingen omfatter i dag alt 213 hovednumre. Bag numrene gemmer der sig et helt univers befolket af bemalede træfigurer af guder, helte og dæmoner, masker, tempelinventar, billedtæpper, astronomiske kalendere og skyggespilsfigurer. DANS OG DRAMABalis mange former for dans og drama spiller en helt afgørende rolle. De blev udviklet i 1000-tallet, da hinduerne kom til øen og blandede sig med den oprindelige kultur. I 1500-tallet kom endnu en bølge bestående af aristokrater og kunstnere, der flygtede fra Java og de muslimske fyrster. De medbragte deres gamle hindu-javanesiske hofkultur, hvilket kan spores i en sofistikeret koreografi og maskekunst, fremførelse med litterært forlæg samt de såkaldte gamelan-orkestres mangfoldighed i melodi- og rytmestrukturer. Selvom Indonesiens hinduer udgør et nationalt mindretal, så er hele 85% af balineserne hinduer med en hybrid ritualpraksis, der også har indoptaget elementer fra Aga-animisme og indisk buddhisme. En del af genstandene i samlingen kan tilskrives folkekunsten, som den skabes i øens bjergrige egne. Denne hverdagslige kunst har en anderledes karakter end lavlandets raffinerede hofkunst - skønt de er forbundne, også i udøvelsen, og fortæller om en sammensat kultur, hvor liv, mytologi og kunst er helt uadskillelige. Udstillingen Ejler Bille & Agnete Therkildsens balinesiske samling præsenterer genstande fra den balinesiske samling sammen med værker af Bille, Therkildsen og parrets lokale balinesiske ven og kunstner, Anton Kustia Widjaja (1935-84). Genstandene optræder side om side med citater af Bille, hvori han selv beretter om livet og kunsten på Bali
Vis kort

John Olsen 1938-2019. OBS. Lukket grundet COVID-19

Fredag den 14. februar til søndag den 17. maj 2020, Lukket på ubestemt tid grundet COVID-19.
Pris: (Entré: Voksne: 110 kr; Unge under 26 år: Gratis; Pensionister og studerende: 80 kr; Grupper på min. 10 personer: 80 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Kunstmuseum,
Museumsvej 2A, Holstebro
I 2019 mistede Danmark én af sine mest fremtrædende kunstnere. John Olsen efterlader sig et imponerende værk, som udstillingen ønsker at give et virkningsfuldt indtryk af..

Væksttempler og demolerende naturJohn Olsens værker tager udgangspunkt i naturen, som han levede og arbejdede i tæt samhørighed med. Her henter han inspiration, motiver og materialer. I nærstudier af affaldsbjerge, islandske klippevægge og færøske fjelde griber han fat i undseelige detaljer, som forvandles til fortættede strukturer af en helt egen skønhed. I valget af synsvinkel tilnærmer de sig naturen selv. Som noget set og erfaret. Opbyggende og nedbrydendeNoget lignende kommer til udtryk i John Olsens skifertavler og fotografiske relieffer, hvor levende og døde fugle gengives med stor enkelhed og intim præcision. I en række billedcollager fra 1980erne hæftes udklip, fotografier og tegninger med knappenåle på opslagstavler og sættes bag glas og ramme. Her er det selve udvælgelsen og rammesætningen, der får større betydning. Billedtavlernes logik er associativ og erindringsbåret. Samtidig illustrerer de selve den kreative proces, hvormed visuelle indtryk bearbejdes i skabelsen af ny kunst. Kosmisk skønhed i vækstens kryptiske voldFarve, form og stoflighed stilles i tæt forbindelse med hinanden i John Olsens kunstneriske praksis, som vedblivende ønsker at henlede vores opmærksomhed på skønheden i forfaldet. Tydeligt bliver dette også i de store papirarbejder med aftryk af slagtede dyrs indvolde eller dræbersneglenes vandrende spor gennem kul og pigment. Tilfældighedsprincippet er fremherskende i værker som disse, hvor naturen spiller med på lige fod med kunstneren. "Livet vil"I John Olsens usentimentale og kraftfulde skildringer af naturens vækst og forfald opnår vi en større forståelse for døden som en forudsætning for livets fortsættelse. Af glæde og smerte, tab og nydelse. For "livet vil", som han så ofte udtalte. I en tid, hvor menneskeskabte natur- og miljøkatastrofer for alvor er kommet på dagsordenen, synes John Olsens kunst aktuel som aldrig før. Om udstillingenUdstillingen John Olsen 1938-2019 består udelukkende af værker fra Holstebro Kunstmuseums samling. Udvalget daterer tilbage til 1965, hvor det tidligere naturalistiske udtryk fra slutningen af 1950erne gradvist er faldet bort. Til gengæld har kunstneren i sine dybe undersøgelser af stoffets egenart opnået en anden type nøgternhed, der synes endnu tættere på virkeligheden, end den traditionelle naturgengivelse. Kort biografiJohn Olsen (1938-2019) blev oprindeligt uddannet håndværksmaler, men tog sidenhen afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. I 1967 forlod han København for på sigt at bosætte sig på Sundsgården nær Ringe på Sydfyn. Han var en flittig jæger, holdt får og dyrkede i det hele taget naturoplevelsen med stor intensitet. I midten af 1960erne var John Olsen for første gang på Færøerne, og de nordatlantiske rejser var i mange år fast tilbagevendende. Den kunstneriske produktion var stor og varieret, men først i 1980erne fik John Olsen sit egentlige gennembrud. I 1995 var han Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig, hvor han blandt andet viste den store skulptur Resonans. En bronzeversion af værket er i dag placeret i museets skulpturhave. På Holstebro Kunstmuseum opstilles i de efterfølgende år den store installation Undrekammer, som kan opleves permanent i museets underetage. På Holstebro Rådhus findes desuden en række af kunstnerens bemalede kakler. Derudover finder en række store skulpturværker plads rundtomkring i Danmark, og kunstneren er ligeledes rigt repræsenteret på landets kunstmuseer. I 1985 modtog John Olsen Eckersberg Medaillen, og i 1995 ligeledes Thorvaldsens Medaillen - den officielt set højeste udmærkelse for en dansk kunstner
Vis kort
29 Apr Klassisk

Begejstrende Beethoven

Onsdag den 29. april 2020, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 150 kr)
Holstebro Kunstmuseum,
Museumsvej 2A, Holstebro
På Beethovens 250 års fødselsdag fejrer vi geniets virke med en smuk blanding af traditionelle kammermusikværker..

Program:

Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Trio for fløjte, obo og fagot, WoO 37

Kvintet for klaver og blæsere, opus 16

Trio i Es-dur for klarinet, cello og klaver, opus 38, (arr. af Beethoven fra hans Septet, opus 20)
Vis kort