Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
9/7 2020
Ringsted Bibliotek & Borgerservice
Tværalle 1-3
4100 Ringsted
Tlf: 57 62 70 01

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4463, Lon 11.7996

Formand:
Leder: Jens-Erik Korntved




18. april 2024

Samtale med Jesper Wung-Sung

Samtale med Jesper Wung-Sung

"Dagen kan være fuld af solskin eller dejlige. oplevelser med gode mennesker, men det bliver kun en god dag, hvis jeg også har fået skrevet. Det bringer mig i vater". Jesper Wung-Sung i Kristeligt Dagblad.
"Dagen kan være fuld af solskin eller dejlige. oplevelser med gode mennesker, men det bliver kun en god dag, hvis jeg også har fået skrevet. Det bringer mig i vater". Jesper Wung-Sung i Kristeligt Dagblad.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering" og har siden da skrevet et utal af børnebøger, ungdomsromaner, novellesamlinger og romaner til voksne læsere.
Alle har modtaget store roser, og forfatteren fra Svendborg har modtaget hæder i form af legater og priser for mange af sine udgivelser, der er oversat til 10 forskellige sprog.

Torsdag den 18. april kan du høre Jesper Wung-Sung fortælle, hvordan han går fra at have løse tanker om en fortælling til at stå med en trykt bog i hånden, når han er gæst i bibliotekets podcast Æseløre.
Morten Halskov Jensen og Sanne Christensen, der begge er bibliotekarer på biblioteket, vil i en åbenhjertig samtale med Jesper Wung-Sung dykke ned i hans forfatterskab og den litteratur, der har haft stor betydning for forfatterens liv. Som tilskuer til denne forfattersamtale får du et unikt indblik i en prisvindende forfatters tanker og refleksioner over litteratur og læsning. Samtidig får du lov til at opleve, hvordan en podcast bliver skabt, og du får mulighed for selv at stille spørgsmål til Jesper Wung-Sung.

Samtalen med Jesper Wung-Sung bliver redigeret og udgivet som en episode i bibliotekets podcast Æseløre.
I hvert afsnit af podcasten kan du lytte til samtaler om litteratur og få anbefalinger til bøger, du kan finde på biblioteket. Tidligere har f.eks. Tom Buk-Swienty, Kirsten Thorup og Peter Øvig Knudsen været med i podcasten. Du kan finde podcasten på Ringsted Biblioteks hjemmeside under Inspiration.

Billetpris voksen: 100 kr.
KULT-medlem: 85 kr.

20. april 2024

Sjov med politi- og brandbiler

Sjov med politi- og brandbiler

Det bliver en spændende formiddag for både store og små, når vi skal se udrykningskøretøjerne med blå blink fra politiet og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.
Ukendt
Det bliver en spændende formiddag for både store og små, når vi skal se udrykningskøretøjerne med blå blink fra politiet og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Alle er velkomne til arrangementet, der foregår i Lystanlægget ved siden af biblioteket.

Arrangementet er gratis, der er ingen tilmelding.

OBS!
Vi gør opmærksom på at vi kan blive nød til at aflyse med kort varsel.
Brætspilslørdag

Brætspilslørdag

Om lørdagen mødes vi og spiller et lidt længere brætspil.
Fri entré
Om lørdagen mødes vi og spiller et lidt længere brætspil.

Brætspil på biblioteket arrangeres af et lokalt netværk for brætspillere på alle niveauer. Her kan du møde nye spillere eller lære reglerne til nye brætspil. Tag dine egne brætspil med eller prøv et spil fra bibliotekets samling.

Alle er velkomne. Det koster ikke noget at være med og der er ingen tilmelding.

Brætspilsarrangementerne foregår i det åbne bibliotek, så du skal være oprettet som bruger af biblioteket, for at kunne komme ind.

Der er brætspilslørdag den tredje lørdag i hver måned. Alle dage fra kl. 11.00-14.00.

Meld dig ind i facebookgruppen Ringsted Boardgame Guild og følg med i de mange brætspilsaktiviteter i dit lokalområde.

Lær at spille brætspil på Spilkarrusellen
På Spilkarrusellen på Youtube kan du finde små film, der viser dig, hvordan du kommer godt i gang med at spille de mest populære brætspil.
Link til Spilkarrusellen

22. april 2024

Byt til nyt-dag

Byt til nyt-dag

Der er fokus på genbrug og miljøvenlighed, når biblioteket arrangerer byt-til-nyt-dag med frivillige kræfter fra lokalområdet.
Fri entré
Der er fokus på genbrug og miljøvenlighed, når biblioteket arrangerer byt-til-nyt-dag med frivillige kræfter fra lokalområdet.

Tag dine gamle sager med på biblioteket, så andre kan få glæde af dem, og byt dem til "nye" ting, som du selv mangler.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Workshop: lær at sy dit eget tøj

Workshop: lær at sy dit eget tøj

Anna Nordkvist Lodahl er uddannet skrædder og ejer sin egen systue i Ringsted. Hun syr skræddersyet tøj og accessoires af genbrugsmaterialer og nye stoffer.
55 kr
Anna Nordkvist Lodahl er uddannet skrædder og ejer sin egen systue i Ringsted. Hun syr skræddersyet tøj og accessoires af genbrugsmaterialer og nye stoffer.

Denne dag vil hun lære dig at sy enten et indkøbsnet eller en sommertop. Du skal medbringe din egen symaskine og gerne noget stof, du vil sy af, men Anna vil også have lidt materialer med, som du kan bruge.

Synes du også det er vigtigt at vi prøver at undgå at bidrage til overforbrug?
Der findes så mange fine, allerede eksisterende tekstiler, der bare ligger og venter på at blive brugt og fornyet.

På workshoppen skal vi sy en sommertop eller et indkøbsnet af genbrugsmaterialer.
Måske du har et gammelt dynebetræk, sengetæppe, en fin broderet dug eller andet fastvævet materiale liggende, som du kan bruge.

I løbet af aftenen får du blandt andet inspiration og vejledning til hvordan du bedst muligt klipper og udnytter materialerne, så de kommer til sin ret.
Du bliver guidet og hjulpet til at klippe og sy efter et symønster.

Du skal selv medbringe:
Symaskine
Sytråd
Saks
Materialer til at sy af
Evt. Målebånd, knappenåle osv.

Billetpris: 55 kr.
Kult-medlem: 40 kr.

23. april 2024

Lav en frøbombe

Lav en frøbombe

Med ler, jord og en masse blomsterfrø kan man lave de fineste frøbomber, der vil springe ud i fuldt flor, det sted de bliver lagt.
Fri entré
Med ler, jord og en masse blomsterfrø kan man lave de fineste frøbomber, der vil springe ud i fuldt flor, det sted de bliver lagt.

Vi laver en guide og har alle materialerne, så børnene kan lave deres egne frøbomber, der er med til at fremme biodiversiteten.

Bagefter er der mulighed for at spise madpakker på biblioteket.

For de 0-6 årige og deres forældre eller pædagoger. Husk tøj efter vejret - vi skal være udenfor.

Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.

24. april 2024

Lokale stemmer: Camilla Brandi Anshøj

Lokale stemmer: Camilla Brandi Anshøj

Klokken er 23.30. Der tikker en mail ind hos HOME-START Ringsted. En mor skriver, at hun godt kunne bruge en frivillig familieven. Deres hverdag er presset på tid og overskud, og hun står over for en længere sygemelding. Hun drømmer om et venligt menneske.
Gratis billetter
Køb/bestil billet
Klokken er 23.30. Der tikker en mail ind hos HOME-START Ringsted. En mor skriver, at hun godt kunne bruge en frivillig familieven. Deres hverdag er presset på tid og overskud, og hun står over for en længere sygemelding. Hun drømmer om et venligt menneske.

Mange småbørnsfamilier oplever perioder, hvor hverdagen er svær at få til at hænge sammen. HOME-START's frivillige familievenner giver en håndsrækning til forældrene, indtil de har fået overskuddet igen.

Familievennerne tilbyder venskabeligt samvær, omsorg og praktisk hjælp i familiens hjem to timer om ugen i mindst et halvt år. Det kan fx være at hente den lille i vuggestue, bage pandekager, lytte over en kop kaffe, tage opvasken eller trille en tur med barnevognen. De to timer om ugen kan gøre en verden til forskel for en presset familie.

HOME-START er en international frivillig social organisation som blev grundlagt i Storbritannien for 50 år siden og nu findes i 22 lande fra Norge til Japan. I Danmark er der HOME-START i snart 16 kommuner. I Ringsted åbnede afdelingen for knap 3 år siden. Aktuelt har HOME-START Ringsted 25 frivillige familievenner og 27 familier med mindst et småbarn, som årligt får støtte.

De frivillige familievenner er meget forskellige mennesker, men fælles er, at de har tid og overskud at dele ud af. De er typisk selv forældre til større eller voksne børn. Kom og hør mere når lokalkoordinator i HOME-START Ringsted Camilla Brandi Anshøj fortæller om deres arbejde, og mød en af de hverdagshelte som hver uge besøger en familie.

Arrangementet er del af "Lokale stemmer", hvor Tingstedet på Ringsted Torv danner ramme for korte oplæg med historier fra Ringsted og omegn. "Lokale stemmer" er arrangeret af Ringsted Bibliotek og finder sted i Tingstedet på torvet. Hvert foredrag varer ca. 60 minutter.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

25. april 2024

Ny tekstilcafé på biblioteket

Ny tekstilcafé på biblioteket

Tag din symaskine med og lær at reparere tøj, der er gået i stykker, eller sy det om til noget andet, så det får nyt liv. De frivillige fra tekstilcaféen står klar med en hjælpende hånd, hvis du har brug for det, men du skal selv reparere dine ting.
Fri entré
Tag din symaskine med og lær at reparere tøj, der er gået i stykker, eller sy det om til noget andet, så det får nyt liv. De frivillige fra tekstilcaféen står klar med en hjælpende hånd, hvis du har brug for det, men du skal selv reparere dine ting.

Har du en bunke tøj derhjemme, som trænger til lidt kærlig pleje? Har dine yndlingsbukser fået et hul, eller trænger din favoritbluse til en ny lynlås?

Gør op med "brug-og-smid-væk" mentaliteten og giv dit tøj en chance til, når den nye tekstilcafe åbner på biblioteket.

Konceptet er enkelt: Du medbringer dit beskadigede tøj og din egen symaskine, og så står vores dygtige frivillige klar til at assistere dig med reparationerne. Uanset om det drejer sig om at sy en søm, skifte en knap eller reparere en revne, vil de frivillige hjælpe dig efter bedste evne.

Vi hjælper hinanden med at lave små reparationer, så levetiden på vores tøj forlænges, men du kan også lære at sy nyt tøj af genbrugsmaterialer og stof, du selv medbringer.

Tekstilcaféen handler ikke kun om at reparere tøj; det handler også om at lære og dele færdigheder. I en afslappet og rar atmosfære kan du møde andre mennesker og udveksle ideer, tips og tricks til at forbedre dine syevner - og ved at genbruge og reparere dit tøj bidrager du til at reducere spild og bevare vores planet til kommende generationer.

Tag din symaskine under armen og kom og vær med til at skabe et bæredygtigt og kreativt fællesskab på Ringsted Bibliotek. Vi åbner dørene til tekstilcaféen den første torsdag i hver måned fra kl. 14.00-17.30. Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding.

I 2024 har tekstilcaféen åbent på følgende datoer:
2. maj
6. juni
Sommerferie juli og august
5. sep.
3. okt.
7. nov.
Advokatretshjælp

Advokatretshjælp

Få en gratis samtale med en advokat.
Fri entré
Få en gratis samtale med en advokat.

Når du kommer til Advokatretshjælpen med dit problem, kan du være helt anonym. Der bliver ikke skrevet noget ned, eller lavet en sag. Du får en hurtig juridisk bedømmelse af din sag med det samme.

Advokaterne i retshjælpen er underlagt ubetinget tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Advokatretshjælpen er åben for alle, uanset økonomiske forhold, men du skal møde op personligt. Tag gerne alle relevante papirer med.

Advokaten kan nå at hjælpe 9 borgere i tidsrummet fra kl. 16-18.

Det betyder at vi udleverer 9 numre. Det gør vi fra kl. 15.00 og efter princippet først-til-mølle. Selvom der er ledige numre udleveres de ikke efter kl. 16.30.

Du kan ikke forvente, at advokaten på den tid, der er til rådighed kan gå dybt ind i din sag. Advokatens retshjælp er en slags juridisk skadestue, hvor du kan få mundtlig juridisk førstehjælp. Du har fx mulighed for at få besvaret de mest almindelige personlige juridiske spørgsmål om for eksempel skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning.

juraport.dk kan du få god hjælp til at orientere dig i lovgivning omkring forskellige problemstillinger. Hjemmesiden er skrevet i et nogenlunde forståeligt sprog og henvender sig til almindelige borgere uden stor juridisk viden.

26. april 2024

Byg fine figurer af skrald

Byg fine figurer af skrald

Gamle ruller fra toiletpapir og tomme æggebakker kan forvandles til de fineste figurer, når de får lidt maling og et par øjne på.
Fri entré
Gamle ruller fra toiletpapir og tomme æggebakker kan forvandles til de fineste figurer, når de får lidt maling og et par øjne på.

Vær med til en hyggelig eftermiddag i bibliotekets aktivitetsrum, hvor vi er kreative og laver fine forårsfigurer ud af ting, der normalt ville være røget i skraldespanden.

Alle deltagere får også en lækker pandekage med frugt.

For børn fra 3-6 år og deres voksne

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.