Det sker

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
22/10 2013
Korsør Kulturhus
Skolegade 1
4220 Korsør
Tlf: 5837 0400

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.3394, Lon 11.1334

Den tidligere Halsskov Skole ("Halskovskolen") er nedlagt. Stedet er nu omdannet til Korsør Kulturhus Kulturhuset er det nye kultur- og foreningscenter i Korsør. Her "bor" bl.a. Korsør Musikskole, Korsør Ungdomsskole, div. foreninger, VUC-Korsør samt Korsør Kulturhus

Fandt 19 resultater fra/efter 27. sep. 2020

  • Ons. 30. sep. 2020, kl. 20. Søren Sko & Benjamin Koppel - On Cole - Balkonbillet.
    • Sted: Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør
    • Pris:(Entré: U/ nr siddeplads 290 kr) Køb/bestil billet
  • Søn. 4. okt. 2020, kl. 14.30. Selandia Brass Band og gæstesopran Tatiana Kisselova.
    Det bliver et brag af en koncert når Selandia Brass Band igen i år spiller op til Forårskoncert i Marmorsalen med gæste-sopran Tatiana Kissellova.
    • Sted: Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør
    • Pris:(Entré: U/ nr. siddepladser 110 kr) Køb/bestil billet
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Søn. 11. okt. 2020, kl. 10. Plademesse.
    Nu slås dørene atter op for et sandt Eldorado for musikentusiaster, når vi igen afholder den populære plade- og grejmesse i Korsør Kulturhus.

    Her får du mulighed for at gå på opdagelse i de mange plader, gøre en god handel og få en hyggelig musiksnak.

    Så kom og find lige den plade, som du kan huske fra din ungdom eller lige den guitar du har brug for - og så måske endda til næsten ingen penge.

    Har du noget, du vil sælge til Plademessen?

    Bookning og bestilling af borde til en standplads:
    • Vinyl og pladestand - kontakt: preha@slagelse.dk
    • Musikgrej - kontakt: Ronni på 61681641 eller r2406@me.com
  • Fre. 16. og lør. 17. okt. 2020, kl. 19. Teaterkoncerten - Vimmersvej.
    Musicalforeningen Storebælt har fornøjelsen af at byde publikum indenfor til teaterkoncerten "Vimmersvej - med sange fra Bamses Venner". Det bliver en fest, når bandet slår tonerne an til sange som "Vimmersvej", "Whist" og "Hvorfor går Louise til bal?".

    Musicalforeningen Storebælt har fornøjelsen af at byde publikum indenfor til teaterkoncerten "Vimmersvej - med sange fra Bamses Venner".

    Publikum kan glæde sig til en musikalsk oplevelse med sange og hits fra Bamses Venner. Oplevelsen krydres med sjove teater-indslag og flotte dansetrin. Det bliver en fest, når bandet slår tonerne an til sange som "Vimmersvej", "Whist" og "Hvorfor går Louise til bal?". Publikum er med til at gøre det til en fed oplevelse og opfordres til at synge med på melodierne. Teaterkoncerten opføres i "Spillestedet", i samarbejde med Korsør Kulturhus.

    Datoer:
    Du kan købe billet til fredag d. 16 oktober.
    Du kan købe billet til lørdag d. 17 oktober.

    Gratis entré for børn under 14år. Billetter skal forevises ved indgang. Vi tager forbehold for Corona-situationen
  • Fre. 23. okt. 2020, kl. 20. Allan Olsen koncert.
    • Sted: Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør
    • Pris:(Entré: U/ nr pladser 260 kr) Køb/bestil billet
  • Tir. 27. okt. 2020, kl. 19-21. Tang (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

    Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

    Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

    Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

    Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

    Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

    Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 3. nov. 2020, kl. 19-21. Dybhavet - nyt fra en ukendt verden (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

    Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet | professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

    Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

    De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
    Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

    Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

    På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
    For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Lør. 7. nov. 2020, kl. 20. The Consolation koncert.
    Er du til country rock og et strejf af blues,ja så er her en koncert, du ikke skal snyde sig selv for.
    • Sted: Korsør Kulturhus, Skolegade 1, Korsør
    • Pris:(Entré: U/ nr standard 140 kr) Køb/bestil billet
  • Tir. 10. nov. 2020, kl. 19-21.30. Smagen af øl (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver.

    Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium

    Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg - dvs. maltning - med gæring.
    Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer - primært de forskellige malt- og humletyper - samt valget af gær og den anvendte brygproces. Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen.

    I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

    Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.