Korsør lystbådehavn

Havnen er en forudsætning for at kunne nyde sejlerlivets glæder i Korsør for mellem 500 og 600 brugere af sejl- og motorbåde samt joller. Den er således hjemsted for sejlklubben og dens aktiviteter. Samtidig er den også mødested for andre, der ønsker at sejle uden for konkurrence og for gæstesejlere, som vi har rigtigt mange af. Korsør Lystbådehavn AmbA er Vestsjællands største lystbådehavn. Havnen er også en forretning, der skal løbe rundt. Der skal repareres, vedligeholdes og nyinvesteres, så der til enhver tid hersker de bedst mulige forhold for havnens brugere og gæster. Ansvaret for havnens drift og udvikling ligger hos bestyrelsen. Men det er et naturligt ønske og en indlysende forventning, at den enkelte andelshaver og gæstesejlere også ser sig selv som ansvarlig for at medvirke til, at havnen er attraktiv og et godt sted at komme

Korsør lystbådehavn

Sylowsvej 10

4220 Korsør

Tlf: 58375930

Yderligere information: Hjemmeside