Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Vis kun
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
27/1 2012
Holbæk Bibliotek
Nygade 9-13
4300 Holbæk
Tlf: 72 36 36 06

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.7169, Lon 11.7092
Åbent: Man-tor kl. 10-18, fre kl. 10-16, lør kl. 10-13, søn kl. 13-16

Hovedbibliotek for Holbæk Kommune.


Viser 20 events fra/efter 16. okt. 2019

Udstilling | Billedkunst

"stay warm!"

Holbæk Bibliotek, I Biblioteket åbningstid.

Lørdag den 28. september til onsdag den 30. oktober 2019, I Biblioteket åbningstid.
Pris: (Entré: GRATIS adgang)
Sted:
Denne udstilling er en mulighed for Kunstnerne VdjurhuusA og Jesper Sandberg, at få udstillet deres færdige, farve -og oplevelsesrige malerier, med et budskab om at folk skal forblive varme i mødet med 'det andet menneske!'. VdjurhuusA er en etableret, autodidakt Kunstner som bor og arbejder i Dianalund på Vestsjælland Hun elsker Kaos og forsøger, med et udgangspunkt i det abstrakte maleri, at 'tæmme det Kaos der findes i -og omkring os. Hun afdækker de figurer der kommer til hende, i Maleriet.og fremhæver disse for publikum. Maleriet nærmest maler sig selv! Jesper Sandberg er autodidakt Kunstner. Jesper vil gerne, med denne udstilling, fortælle en kærlighedshistorie! Han siger: " Min udstilling er en historie om kærlighed -uden grænser-. Den skildrer tiden - fra den første spæde forelskelse- de første år- frem til 'det store brud og derefter SORGEN over det knuste forhold, til mit livs store kærlighed!" Jesper Sandberg bor og arbejder i Vedde, ved Sorø, på Vestsjælland
Diverse | Foredrag

Torsdagstræf

Holbæk Bibliotek, 3 kursusdage kl. 19.

Torsdag den 3. oktober til torsdag den 5. december 2019, 3 kursusdage kl. 19.
Pris: (Entré: 200 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: LOF Holbæk
Sted:
Den første torsdag i måneden, byder vi på 3 spændende foredrag med engagerede foredragsholdere, som gerne stiller op til spørgsmål og debat.Dette er et samarbejde mellem Holbæk bibliotek og LOF Holbæk. 3. oktober - Kristina Aamand 7. november - Thomas Ulrik Larsen 5. december - Per Stig Møller. Hold 392810
Diverse | Foredrag

Foredrag: Snedige bakterier (via livestream fra Aarhus Universitet)

Holbæk Bibliotek, kl. 19-21.

Tirsdag den 22. oktober 2019, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré) Køb/bestil billet
Sted:
Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. Hør om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier. Forelæsere: lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.

Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand hvorfra deres elektriske signaler kan afsløre hvor forureninger ligger begravet.

Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater - fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund som skaber og lever under en beskyttende kappe hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem og hvor deres tolerance for antibiotika når uanede højder. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.

Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Musik | Andet/Ukendt

Syng dansk aften Jyderup 2019

Jyderup Bibliotek, kl. 19.30.

Mandag den 28. oktober 2019, kl. 19.30.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Arrangør: Holbæk Bibliotek.
Syng-dansk-aftenen indledes traditionen tro ved Niels-Erik Jørgensen. Niels-Erik Jørgensen giver os fortælling og historisk baggrund om de enkelte sange. Musik ved Bo Basbøll.

Arrangeres i samarbejde med Kulturgruppen
Diverse | Foredrag

Foredrag: Viden om vand (via livestream fra Aarhus Universitet)

Holbæk Bibliotek, kl. 19-21.

Tirsdag den 29. oktober 2019, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Sted:
Vand er ikke bare et simpelt molekyle. Hør om hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber, og hvordan vandmolekylerne i samspil med hinanden spiller en vital rolle i biologiske- og klimarelaterede processer på Jorden. Forelæser: professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Når vi søger efter liv i universet leder vi efter vand da det er grundlaget for alle de livsformer vi kender - fx udgør vandmolekyler 75 % af vores krop. Selvom vandmolekylets kemiske formel, H2O, er simpel og kendt af næsten alle, så er vand alligevel det mest forunderlige af alle stoffer. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber - dermed også forståelsen af vandets betydning for liv - ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem vandmolekylerne.

Ved brug af ny laserteknik, med blandt andet ultrakorte laserpulser, har forskerne fået ny indsigt i hvordan de enkelte vandmolekyler bevæger sig og forskerne har fået viden om det komplicerede samspil mellem molekylerne. Med denne viden forstår vi bedre de mange biologiske processer hvor vandmolekylet spiller en afgørende rolle - fx i planternes fotosyntese, i øjets synssans og i at beskytte cellernes DNA.
Det er også vands usædvanlige egenskaber der er afgørende for Jordens klima og den måde Solens energi fordeles på Jordkloden. Du vil støde på begreber som kemisk binding, energi, varmekapacitet, overfladespænding samt fotoner og få en større forståelse af hvorfor vand har så stor betydning for os og vores klode.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Musik | Andet/Ukendt

Musikcafé med Esben Just

Svinninge Bibliotek, kl. 19.30.

Tirsdag den 29. oktober 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 100 kr) Køb/bestil billet
Arrangør: Holbæk Bibliotek.
Musikcafé med sanger og pianist Esben Just. Esben Just kan et og andet på et piano. Denne aften folder han sig ud i en solokoncert.

Forsalg 100 kr.

Dørsalg 120 kr.

Arrangeres i samarbejde med Kulturgryden
Musik | Andet/Ukendt

Koncert med James Rasmussen

Jyderup Bibliotek, kl. 19.

Torsdag den 31. oktober 2019, kl. 19.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Arrangør: Holbæk Bibliotek.
James Rasmussen med en fortid i bl.a. Four Jacks spiller og underholder. Med sig har James et "sing-back" track, med det originale Four Jacks kor. Alle Four Jacks stemmer, er lagt ind i de sange, James Rasmussen har med i sit solo show.
Sangene fra Danmarks første, og mest populær boy band Four Jacks, spreder glæde og genklang, ligemeget hvor i landet James kommer. For blot at nævne et par af de herlige sange, er det bl.a: Tom Dooley, Mandalay, Det Var På Capri, Op Til Alaska, og den altid populære -Så bare, bare, bare, ta` det roligt: Æselsangen og naturligvis O Marie jeg vil hjem, som James har med sig
Udstilling | Billedkunst

Elefanter på vej fra Sj.Odde

Holbæk Bibliotek, kl. 16.30.

Fredag den 1. til lørdag den 30. november 2019, kl. 16.30.
Pris: (Fri entré)
Sted:
Kunst skal opleves (og gerne her på Holbæk Bibliotek). Den kan ikke forklares med ord. Med disse ord inviterer jeg dig ind til mødet med de udstillede værker. En individuel og ufortalt fortælling. Velkommen til udstillingen Karin C. Andersen.
Diverse | Foredrag

Foredrag: Mennesker i klimaets brændpunkter (via livestream fra Aarhus Universitet)

Holbæk Bibliotek, kl. 19-21.

Tirsdag den 5. november 2019, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Sted:
Tag med to journalister på en rejse Jorden rundt til klimaets brændpunkter hvor stadig mere ekstremt vejr forandrer levevilkårene for helt almindelige mennesker. Og hør klimaprofessoren sætte disse menneskers skæbner ind i et videnskabeligt perspektiv. Forelæsere: professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.
Sprog: dansk
Entré: gratis

Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?

Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes og at havspejlet derved stiger. Og hør om hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets forandringer hører du også om hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på hvor mange børn inderne må få. For faktum er at vi bliver flere og flere mennesker på kloden - med et befolkningstal som vil overstige 10 milliarder - hvilket ifølge mange forskere har afgørende betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Diverse | Undervisning

Shu-bi-dua

Holbæk Bibliotek, kl. 19.

Torsdag den 7. november 2019, kl. 19.
Pris: (Pris: 75 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: LOF Holbæk
Sted:
Andetforedrag ud af en foredragsrække på tre. Kan tilmeldes hver for sig for 75 kr. eller samlet (se hold 392810) for 200 kr. Thomas Ulrik Larsen vil med et musikalsk foredrag fremmane Shu-bi-duas glansperiode. Selvom gruppen ikke har været aktiv siden 2011, vedbliver det danske pop- og rockorkester Shu-bi-dua med at være populære og en del af danskernes fælles bevidsthed. Ved Shu-bi-dua-foredraget vil musikeren og musikeksperten Thomas Ulrik Larsen tage tilhørerne på en rejse tilbage til perioden 1973-83, hvor Shu-bi-dua skabte fundamentet for deres status som dansk folkeeje. Det var her de etablerede sig som Danmarks første egentlige postmoderne band og med en kombination af en lang række elementer skabte et sprog, som var helt deres eget. Ingredienser som revy, 60'ernes crazykomik, tegneserier, grillbar-kultur og amerikansk rock blev blandet i et udtryk, som millioner af danskere lige siden har kunnet synge med på. Thomas Ulrik Larsen vil til foredraget medbringe sin guitar og ved hjælp af musikalske smagsprøver illustrere, hvad der gør Shu-bi-duas musik så speciel. Hold 392810B